Feedback

Overblik

Feedback har til formål at forbedre dine studerendes færdigheder i et fag. Feedback skal tage udgangspunkt i den studerendes nuværende færdigheder og inkludere anvisninger på, hvordan den studerende fremadrettet kan arbejde for at opfylde et ønsket læringsmål. Måden hvorpå du som underviser tilrettelægger feedbacken kan have stor indflydelse på, hvordan den studerendes læring og læringsstrategier udvikler sig.

  

Feedback som indgang til læringsprocessen

Feedback har til formål at fremme dine studerendes læring og forbedre deres færdigheder i et fag. Ved at bruge feedback i din undervisning kan du understøtte dine studerendes løbende læringsproces. Der er to centrale punkter i feedback, som du skal være opmærksom på som underviser; den studerendes forståelse af feedbacken og den studerendes mulighed for at anvende denne feedback fremadrettet i læringsprocessen.
Feedback kan give dine studerende indsigt i deres egen læring, da de får italesat deres faglige viden og bliver bevidste om deres læringsproces gennem samtaler med enten undervisere eller medstuderende. Peer-feedback er en god metode til at skabe indsigt i egen læring, da dine studerende her skal bruge hinanden til at blive fagligt stærkere ved at italesætte deres læring overfor hinanden.

Feedforward til at nå læringsmål

Du kan som underviser bedre tilrettelægge din feedback, hvis du kender til dine studerendes nuværende færdigheder. På denne måde kan du via din feedback guide dine studerende til at arbejde mod det ønskede færdighedsniveau. Feedback, der klart anviser, hvordan de studerende skal arbejde videre med en opgave, kaldes feedforward. Feedforward er regelmæssige og systematiske anvisninger på, hvordan den studerende kan arbejde videre for at blive dygtigere i et fag. Du kan bruge feedforward som underviser, ved at inkludere feedback som en løbende proces i dit undervisningsforløb.

God feedbackpraksis fremmer refleksion

Feedback kan fremme den studerendes refleksion og evne til selv at tage ansvar for sin læring. Dette kræver en god feedbackpraksis, da du som underviser har stor indflydelse på, hvordan den studerendes læring og læringsstrategier udvikler sig. I en god feedbackpraksis kan du som underviser eksempelvis være opmærksom på, at der opmuntres til dialog, at feedbacken motiverer den studerende samt at feedbacken lægger op til den studerendes egen refleksion og vurdering. Du kan som underviser også selv bruge denne feedbackpraksis til at reflektere over og forbedre din egen undervisning.

 

    Overvej som underviser

    • Hvad skal der gives feedback på?
    • Hvad er udgangspunktet for en god præstation?
    • Hvordan skal feedbacken gives, så den kan anvendes af den studerende?
    • Hvornår og hvor ofte skal feedbacken gives i løbet af læringsprocessen?
    • Hvem skal give feedback og hvorfor?

     

                    Videre læsning

                    Lynn, S. F. & Fuch, D. (1986): Effects of systematic formative evaluation. A Meta-analysis. Exceptional Children. Vol. 53, pp. 199-208

                    Crooks, T. J. (1988): The Impact of Classroom Evaluation on Students. Review of Educational Reseach. Vol 58, No 4, pp 438-481.

                    Black, P. & Wiliam, D. (1998): Assessment and Classroom Learning. Assessment in Education, 1, 7-74.

                    Nicol, D. J. & Macfarlane-Dick, D. (2006). Formative assessment and self-regulated learning: a model and seven principles of good feedback practice. Studies in higher education, 31(2), 199-218.

                    Wiliam, D. (2015) Løbende formativ vurdering. DAFOLO.

                    SØG