Asking questions in academia

Kort beskrivelse

Denne øvelse tager udgangspunkt i seks tænke-terninger, der er designet i tråd med Blooms reviderede taxonomi (se evt. http://www.thinkingdice.com/). Hver terning præsenterer med ufærdige spørgsmålsformuleringer et niveau for erkendelse:

  • Referere
  • Forstå
  • Anvende
  • Analysere
  • Evaluere
  • Skabe

Øvelsen er to-delt og går ud på, at de studerende både skal formulere og besvare spørgsmål til den tekst de arbejder med - det være sig deres egen eller en andens tekst. Gennem formulering og besvarelse af spørgsmålene lærer de studerende, for det første, at forstå forskellen på de forskellige erkendelses-niveauer, og for det andet, at udvikle en strategi for, hvordan man kan reflektere på de forskellige niveauer.

Motivation for øvelsen og ønsket udbytte

Øvelsen løfter de studerendes refleksioner til et meta-niveau, da de arbejder med forskellige måder at forstå forståelse på. Sagt på en anden måde, så fremmer øvelsen High-Order-Thinking (kritisk-analytisk refleksion), der fører til Deep-UnderstandinG (dybdelæring), hvorfor øvelsen populært kaldes for HOT-DUG øvelsen.

Hvis man ikke har et sæt tænke-terninger, så kan man bruge en almindelig terning eller online Dice Roller (https://www.random.org/dice/?num=2). Terningens seks sider repræsenterer de seks niveauer (se ovenfor) og de studerende skal have udleveret nedenstående hand-out, der støtter dem i formuleringen af deres spørgsmål.

Udfør øvelse

Udførelsen af øvelsen afhænger af om hver enkelt studerende arbejder med sin egen tekst eller om hele holdet arbejder med den samme tekst. Kun underviserens fantasi sætter grænsen.

  • Parvis diskussion: En måde at udføre øvelsen på er, at de studerende arbejder 2 og 2 om den samme tekst. De slår med terningen måske fem gange og formulerer spørgsmål på det niveau terningen viser.  Efter at have formuleret 5 spørgsmål, bytter man spørgsmål med hinanden. Så besvarer man sin makkers spørgsmål og til sidst diskuterer man de typer af spørgsmål og svar man har arbejdet med. Hvilke spørgsmål var svære/lette at stille? Hvordan forstod vi hinandens spørgsmål? Er der nogle niveauer vi ‘mangler’?

Variationsmuligheder:

  • Individuel træning: De studerende kan hver især øve sig i at stille spørgsmål til den tekst som de skal til skrive. Ved at slå med terningen inspireres man til at overveje spørgsmål på de forskellige erkendelsesniveauer, og man får træning i at genkende hvilke del af ens tekst der er refererende og hvilke dele der er analyserende osv.
  • Holdbaseret forberedelse: Som underviser forbereder man sig måske ved at formulere spørgsmål til en tekst som holdet skal arbejde med. Den aktivitet - at formulere relevante spørgsmål - er givende i forhold til forståelsen af teksten. Det kan med fordel være en aktivitet for de studerende. Del holdet i seks grupper og tilknyt hver gruppe et erkendelsesniveau (man kan enten undlade at bruge terningen, eller lade terningen bestemme hvilken grupper, der får hvilket niveau). Hver gruppe formulerer 3-5 spørgsmål på det givne niveau, hvilket resulterer i ialt omkring 24 spørgsmål til teksten. Disse spørgsmål kan de studerende enten besvare hjemme eller i undervisningen. Efterfølgende kan man som underviser tage en snak med de studerende om aktivitetens to led: formuleringen og besvarelsen af spørgsmålene.

Hanne Balsby Thingholm

Assistant Professor

Du kan også læse videre om:

SEARCH