Kurset er en introduktion til de grundlæggende teorier i kognitiv semiotik for studerende, der hverken på BA- eller MA-niveau har nogen faglige forudsætninger inden for området.
Ved forelæsningsbaseret undervisning kan man i mangel af feedback fra de studerende ikke vide, hvad de har forstået eller kun delvis har forstået. En måde at tackle det på er at skabe et miljø, hvor den studerende altid kan afbryde forelæseren, eller rettere: er forpligtet til det, hvis der er noget, de ikke har forstået, noget de vil kritisere, eller noget de vil perspektivere med.
Jeg bruger den første slide i den første lektion af mine kurser til at indprente dem, at de må og skal spørge, kritisere og perspektivere. Det hjælper til at gøre selve forelæsningssituationen til en altid mulig diskussionssituation.
Alt dette er selvfølgelig lettere sagt end gjort og alt afhængigt af de forskellige holds væsen og temperament ikke lige let at implementere. Nogle hold er bare mere tavse og passive end andre. Omvendt kan fire-fem diskussionslystne studerende let monopolisere debatten til de andres fortrydelse.
De studerende bliver mere aktive i en ellers pacificerende forelæsningssituation, og det gælder i den henseende især de studerende, der har et eller andet, de ikke har forstået.
Ideen med aktiviteten er, at studerende sjældent får noget ud af blot at lytte passivt til, hvad der formidles fra den anden side af katederet. Det handler om at få den studerende til at mobilisere sin viden langs tre akser:
