Fakultet: Arts. Uddannelse: Arkæologi. Kursus: Forhistorisk kultur II. Studieniveau: 1. til 4. semester. Holdstørrelse: ubegrænset (de enkelte øvelser gennemføres i grupper á 2-4 personer).
Studieordningen kræver en forståelse for de arkæologiske fremstillinger som ‘fortolkninger’. Forståelsen af materiel kultur som noget, der skal ’læses’, kan nemmest etableres ved at lade de studerende selv komme undersøge og lege sig frem til en forståelse. Øvelsen giver de studerende en mulighed for praktisk udfoldelse.
Læringsmålene for kurset er, at de studerende skal lære at redegøre for vigtige kulturtræk og deres forandring i den sydskandinaviske forhistorie. Derudover skal de kunne vise indsigt i de basale arkæologiske grundbegreber, forstå de arkæologiske fremstillinger som fortolkninger samt demonstrere kendskab til væsentlige fund og deres relevans til fortolkning af de forhistoriske samfund.
Aktiviteten skal give de studerende indsigt i fagets basale grundbegreber og skabe en forståelse af arkæologisk materiale som fortolkning. Aktiviteten skal engagere de studerende i timerne gennem korte præsentationer af konkrete fund, fundpladser og problemstillinger. Derudover skal de studerende lære den korrekte måde at håndtere fundmateriale på og skabe en forståelse for litteraturstudiet som grundlag for tolkning af arkæologisk materiale. Aktiviteten giver de studerende mulighed for at arbejde praktisk med primær og autentisk kildemateriale (i stedet for blot gennem dominerende teoretisk læring) og dermed også indfri deres forventning om, hvad arkæologi handler om.
Holdet opdeles i grupper af to til fire studerende, hvor hver gruppe får tildelt en forskelligartet øvelse bestående af et følgebrev (pdf) med øvelsesteksten, en kasse med tre til seks originalfund pakket i poser eller små kasser samt et sæt fundhandsker til hver studerende.
Kassen skal helst indeholde helt almindelige fund, som de studerende rent faktisk har en chance for at få i hænderne på en udgravning. De studerende skal under hele seancen huske at bruge handsker og håndtere fundene på korrekt vis.
De studerende skal løse opgaverne alene og uden hjælp fra underviseren. Det skal være en leg, og den udvalgte litteratur behøver ikke give dem svar på alle spørgsmål, som stilles. De studerende får mulighed til at arbejde med fundene og løse opgaven i et bearbejdningsrum eller derhjemme i mindst én dag. Det fungerer bedst, når de arbejder hjemme, men det er lidt kritisk, da der er tale om originalfund. Efter opgaven er løst præsenterer og viser grupperne deres fund (både billeder og originalerne) for de andre grupper til næste undervisningsgang. Oplægsholdere, tilhørere og underviser indgår i en dialog om resultaterne.
Med aktiviteten har de studerende etableret et kendskab til vigtige fundkategorier og kan erfaringsmæssigt også anvende det i den efterfølgende uddannelsesudgravning. Udover kendskabet til vigtige fund får de studerende indblik i studiet af topografiske aspekter ved at skulle forholde sig til den landskabelige kontekst af fundene, og de får indblik i brugen af sekundære kildekategorier som fx stednavne.
Tildelingen af rollen som museumsinspektør hjælper nogle af de ellers generte og passive studerende til at komme frem og præsentere for hele kurset, og det har en positiv afsmittende effekt for diskussionsklimaet i det hele taget. Derfor er det en god idé at gennemføre øvelsen i begyndelsen af kurset.
På billedet ses en af kasserne fra øvelsen, der indeholder typiske fund fra bebyggelseskontekst, følgebrev (pdf) og et sæt fundhandsker.
