Aarhus Universitets segl

Logbogsforløb

Fakultet: Arts. Uddannelse: Litteraturhistorie. Kursus: Litteraturhistorisk Intro og Periodestudie. Studieniveau: BA 1. semester

Motivation for aktiviteten

Aktiviteten er motiveret af ønsket om at skabe gode, selvstændige studievaner på baggrund af øvelser med høj studenterinddragelse. Dette gøres med støtte og vejledning fra underviser og bibliotekar. 

Beskrivelse af aktiviteten

Logbogens form er op til den studerende selv, men skal indeholde en beskrivelse af, hvordan søgeprocessen er grebet an. Derudover skal den indeholde, hvilke opslagsværker, databaser, netsteder og bibliografier, den studerende har anvendt - brugbarheden og kvaliteten vurderes. Den studerende skal redegøre for de anvendte søgestrategier og allervigtigst afslutte logbogen med en refleksion over processen som helhed og resultatet af anstrengelserne. Her medtages både gode og dårlige erfaringer.

Logbogen er obligatorisk og indgår som en selvstændigt beskrevet side i eksamensopgaven. En dårlig logbog kan ikke dumpe en eksamen – højst være udslagsgivende i bedømmelsen. Mangler logbogen helt, er eksamen ikke bestået.

Både underviser og bibliotekar læser logbøgerne. Det samlede forløb evalueres, dels i form af faglig og mundtlig efterkritik på opgaverne, fælles evaluering på faget og til sidst i den vedholdende koordinering af det opfølgende videreudviklingsarbejde af forløbet. Bibliotekets andel i dette forløb er et kursus fordelt over tre gange på i alt otte timer. Ansvaret for, at de studerende kommer rundt om alle facetter af det at være informationskompetent, deles således mellem bibliotekar og underviser. 

Udbytte af aktiviteten

Logbogsforløbet fremmer og ansporer til formulering af præcise og overskuelige undervisningsmål samt læring i form af ejerskab til emne og litteraturvalg. De studerende tilegner sig ansvarlighed og selvstændighed, mens de samtidig lærer at reflektere over informationssøgningsprocessen og evaluere egen præstation.

Logbogsforløbet medvirker til en dybdestrategisk tilgang til de studerendes eksamensopgave, idet ansvaret for litteraturen er lagt over til de studerende efter, at de har fået udviklet kompetencerne til at håndtere ansvaret. En litteraturliste i sig selv siger intet om, hvordan litteraturen er fundet, og om hvilke overvejelser de studerende har gjort om valg og fravalg. Logbogen giver både underviser og bibliotekar et indblik i de studerendes måde at forholde sig til kilder og informationssøgeprocesser på. Ligeledes giver de et kendskab til, hvor der er plads til forbedringer, og hvor der skal sættes ind.

Den faglige erfaring er, at logbøgerne i høj grad har skærpet indsigten i, hvor tilfældigt, usystematisk og ufagligt de studerende til at begynde med søger deres informationer. Logbogen tvinger dem til selvindsigt i, hvad de faktisk gør/har gjort – og dermed sporer dem ind på at gøre det bedre. Resultatet er en voksende professionalisme i informationssøgningen. På baggrund af logbogsforløbet ønskes nu flere trin tilføjet; ved indgangen til kandidatuddannelsen og ved indledningen til specialeskrivningen.

Værd at overveje

Det er værd at overveje, hvorvidt  logbogsforløbet bør indskrives i studieordningen, så udviklingen af de studerendes informationskompetencer bliver en fælles opgaven. Undervisning i informationssøgning bør gøres obligatorisk; dels så man undgår logbøger, der har karakter af dagbogsnotater, dels så opgaven bliver præcist formuleret for både studerende og undervisere. Derudover skal forløbet koordineres mellem underviser og bibliotekar i forhold til forventninger og kompetencefordeling. 

Aktiviteter

    Praksiseksempler