Formålet med aktiviteten er at anvende fagets teori om festivaler og events i praksis. Vi finder det vigtigt at vise og tydeliggøre, at kurset har praktisk relevans for organisationer og virksomheder uden for Aarhus Universitet.
Aktiviteten strækker sig over fire uger – heraf bruges der også tid på forelæsninger. Aktiviteten er lavet i samarbejde med projekt- og research manager, Louise Ejgod, fra rethinkIMPACTS 2017.
Som forberedelse til aktiviteten skal de studerende læse teori om, hvordan man skaber en festival, og hvordan man skaber den bedste ”festivalfølelse” for gæsterne. Holdet bliver inddelt i små grupper med højst fem studerende i hver gruppe. Ugen inden aktiviteten finder sted, skal hver gruppe lave et udkast over de primære elementer, som skaber en succesfuld festival. De studerende får også udleveret rapporten “European Capital of Culture”, som de skal orientere sig i.
Louise Ejgod kommer på besøg. Hun holder 1-times forelæsning om Aarhus som europæisk kulturhovedstad. Forelæsningen fokuserer på det historiske aspekt, “den europæiske kulturhovedstad” som koncept såvel som de nuværende planer og udfordringer, Aarhus 2017 står over for. Efter forelæsningen får de studerende stillet en opgave med en række udfordringer, de skal løse. Her skal de blandt andet svare på følgende spørgsmål:
De studerende bliver informeret om, at Louise Ejgod vil komme tilbage efter tre uger for at gennemgå deres svar.
I de følgende uger begynder hver undervisningsgang med en forelæsning efterfulgt af gruppearbejde. Studiegrupperne får i slutningen af mødegangene to timer til at arbejde på den opgave, Louise Ejgod har stillet dem. Da dette kursus er et HUM-fag, kommer de studerende fra forskellige akademiske baggrunde, hvorfor interesser og tilgange er forskellige fra gruppe til gruppe. Grupperne har derfor forskellige perspektiver på, hvordan spørgsmålene besvares bedst.
I uge tre begynder vi at diskutere funktionen af og rammerne for de præsentationer, der skal præsenteres for rethinkIMPACTS 2017. Der bliver lagt vægt på, at de studerendes præsentationer skal være lette at forstå. Selvom præsentationerne er baseret på akademiske tekster, skal de studerende rettere stræbe efter at lave en virksomheds-pitch og ikke en litteraturtung præsentation.
Hver gruppe fremlægger en PowerPoint-præsentation for Louise Ejgod, der illustrerer, hvordan de vil imødekomme og løse udfordringerne for Aarhus 2017.
Med aktiviteten tilegnede de studerende sig erfaring med gruppe- og virksomhedssamarbejde uden for universitetet. Samtidig lærte de at arbejde med teori i praksis ved brug af cases fra virkeligheden, hvor de skulle sammenkæde teksterne med et nuværende, kulturelt projekt.
I slutningen af uge fire blev det tydeligt, hvor meget praktisk anvendelse de studerende havde fundet i de teorier om festivaler, de havde læst. Gennem aktiviteten lærte de studerende derudover om fordelene ved at bruge hinanden til feedback og konstruktive diskussioner. De studerende var begejstrede for at skulle arbejde med et ”virkeligt” event og en virksomhed uden for Aarhus Universitet. Præsentationerne var meget varierede, kreative og inspirerende.
Aarhus 2017 er en kompleks case. Derfor er det vigtigt, at den praktiske opgave er udformet og formuleret så simpelt som muligt. Det anbefales at give feedback til den involverede organisation eller virksomhed.
Fakultet: Arts
Uddannelse: Festival- og eventstudier, kommunikation, strategi, eventplanlægning.
Kursus: Festival og events: sport, kunst og kulturelle events herunder Aarhus 2017
Studieniveau: BA
Holdstørrelse: 38
Undervisningsform: Holdundervisning
Omfang: Kort forløb
Primær aktivitetstype: Øvelse og praksis
Hvordan casen blev gennemført: Tilstedeværelsesundervisning
Med aktiviteten skal de studerende lære at anvende relevante strategier og væsentlig litteratur til nuværende, praktiske projekter. De skal planlægge og udforme et brugbart metodisk design for brugen af teori i praksis, lære at vurdere begrænsningerne af egne analyser samt formulere nøjagtige konklusioner.