Hvad der er et godt spørgsmål afhænger af faget, de studerende og undervisningssituationen. Når det er sagt, så tag alligevel at overveje følgende. Stil åbne spørgsmål, og begræns brugen af lukkede spørgsmål. Åbne spørgsmål giver plads til flere mulige svar, mens lukkede spørgsmål indsnævrer svarmulighederne. Stil spørgsmål, fordi du ønsker at høre de studerendes svar, ikke nødvendigvis det rigtige svar. Studerende bryder sig ikke om gætte, hvad underviseren tænker. Start med at stille forholdsvis enkle og konkrete spørgsmål og stil gradvist mere svære og abstrakte spørgsmål. På den måde varmer du samtalen op. Forbered de mest centrale spørgsmål på forhånd og skriv dem ned. Gode spørgsmål kræver tid at konstruere.
Der er stor forskel på, hvordan undervisere stiller spørgsmål, og derfor er der også forskel på, hvor villige studerende er til at svare. Stil dig derfor midt i rummet, kig ud på de studerende, og stil så dit spørgsmål. Tal ikke for hurtigt. På den måde viser du med dit kropssprog og din stemme, at nu kommer der et spørgsmål. Vent så! De studerende har brug for at tænke. Kig rundt i lokalet. Lad være med at tage den første, der rækker hånden op. Vær tålmodig. Hvis kun få rækker hånden op, kan du eventuelt gentage dit spørgsmål. Undgå at besvare dit eget spørgsmål.
De mest centrale spørgsmål bør du give de studerende et minut til at tænke over, bed så de studerende tale sammen to og to inden du spørger om deres svar. Det giver dem mulighed for at udvikle og afprøve deres svar, og det giver dig mulighed for at spørge en gruppe, også selv om de ikke nødvendigvis har markeret.
Det er ikke kun vigtigt at stille gode spørgsmål. Det er også vigtigt, at du bygger videre på de svar, du får. Mange undervisere er tilbøjelige til hurtigt at tage ordet tilbage, men som du kan se af figuren, er der andre veje at gå. At spille ’ping-pong’ betyder, at vi indleder en samtale med en enkelt studerende. Hvis vi er usikre på, hvad den studerende egentlig har ment, kan vi udforske udsagnet. Hvis vi godtager udsagnet, men gerne vil have den studerende til at inddrage flere aspekter, kan vi udvide udsagnet (se figuren). Vi kan også ’spille bolden rundt’ for at invitere flere ind i samtalen. Når vi gør dette, har vi naturligvis et ansvar for, at tonen er konstruktiv og saglig, og at vi diskuterer udsagnet, ikke personen. Hvis Lisa har sagt, at ”Danmark var en del af de allierede under 2. verdenskrig” er det vigtigt at spørge ”Vurderer I andre, at Danmark var blandt de allierede?” og ikke ”Er I enige med Lisa?”
Læs vores guide med gode råd om klasseledelse, og hvordan du kan facilitere undervisningslokalet som et rum der fremmer læring.
Skriv til redaktion bag AU Educate, hvis du har spørgsmål til indholdet eller har brug for sparring omkring din undervisning fra en af de mange dygtige fagfolk på Centre for Educational Development.
Sidens indhold er udarbejdet af Kim J. Herrmann og Anna Bager-Elsborg
