Aarhus Universitets segl

Mentorsamtale

Kort beskrivelse

En mentorordning kan give førsteårsstuderende mulighed for at italesætte udfordringer i  studielivet og det akademiske arbejde samt lette overgangen til at være universitetsstuderende. Mentorordningen kan arrangeres som løbende samtaler mellem førsteårsstuderende og en ældre eller tidligere studerende, såsom en Ph.d.-studerende eller videnskabelig assistent inden for samme faglighed. 

Motivation for aktiviteten og ønsket udbytte

De nye studerende får gennem mentorsamtalerne mulighed for at reflektere over og italesætte tvivl og udfordringer forbundet med deres nye studie. Mentorordningen kan være med til at normalisere nogle af de gængse udfordringer, de studerende oplever. Samtidig kan mentorernes fortællinger om, hvordan de har tacklet de gængse udfordringer, give de nye studerende en idé om, hvordan de kan forholde sig til og tackle lignende udfordringer. Det kan have en positiv indvirkning på både social og faglig integration på studiet. Derudover giver det den enkelte studerende en følelse af at blive "set".

Udfør aktiviteten

  • Du skal som underviser eller mentorkoordinator indledningsvis finde en gruppe mentorer, der gerne vil være en del af tiltaget. Snak eksempelvis med afdelingslederen om, hvorvidt der er mulighed for at give de ældre eller tidligere studerende timer til deltagelsen, eller om aktiviteten skal være baseret på frivillig involvering.
  • De studerende skal først tildeles en mentor (gerne i forbindelse med studiestarten). Det kan eksempelvis være en underviser, Ph.d.-studerende eller videnskabelig assistent, der er tilknyttet afdelingen. Hver fagperson får tildelt 4-6 studerende per årgang og får timer til deres involvering.
  • Mentorsamtalerne kan tage udgangspunkt i en åben dialog mellem studerende og mentorer, men det kan ligeledes foregå på baggrund af en skriftlig refleksion, som de studerende skal aflevere inden mentorsamtalen. Den kan eksempelvis indeholde:
    • En motiveret begrundelse for valg af uddannelsen, herunder en reflektion over hvilke forestillinger den studerende havde om uddannelsen inden studiestart, og hvordan de har ændret deres opfattelse af, hvad uddannelsen indebærer.
    • En refleksion hvor de studerende skal forholde sig til, hvilken specialisering de overvejer at vælge og hvorfor, og hvad de vil bruge studiet til senere. Derved inddrages karriererelevans i deres refleksion.

Variationsmuligheder

  • Nogle af mentorsamtalerne kan laves som individuelle udviklingssamtaler, hvis de studerende har brug for det. Rammerne for samtalerne skal meldes klart ud, så de studerende og mentorerne ved, hvad der kan forventes af dem.
  • De studerende kan inden mentorsamtalen skrive nogle spørgsmål ned, som de i gruppen skal prøve at besvare. Mentorens rolle bliver mere faciliterende eller som en ekstra støtte, hvis gruppen ikke kan besvare spørgsmålet.

Aktiviteter

    Praksiseksempler


      Værd at overveje:

      • Hvem egner sig til at være mentorer? Det kan være en fordel af mentorer har et stort engagement i forhold til de studerendes trivsel.
      • Hvordan skal sammensætningen af henholdsvis studerende og mentorer være?
      • Hvor ofte skal samtalerne foregå? Er det nok med én planlagt samtale med mulighed for senere opfølgning, eller er det mere hensigtsmæssigt at planlægge samtalerne løbende hen over første studieår?
      • Hvor skal samtalerne foregår? Samtaler uden for campus fremmer en mere uformel dialog, mens samtaler på campus er i et rum, hvor alle har et tilhørsforhold.