Aarhus Universitets segl

Opfølgning på undervisningsdeltagelse

Kort beskrivelse

Aktiviteten indebærer, at du som underviser er opmærksom på de studerendes fraværsprocent i løbet af semestret. Det kræver, at der i faget registreres tilstedeværelse. Hvis en studerende har en høj fraværsprocent, kan du tage kontakt til den studerende og hjælpe, hvis den studerende ikke trives på studiet eller har andre faglige behov.

Motivation for aktiviteten og ønsket udbytte

Formålet med aktiviteten er at sikre, at de studerende forstår vigtigheden af, at de deltager i undervisningen, og føler sig “set”. Ved at holde styr på fraværsprocenten kan du som underviser blive opmærksom på faresignaler for, at de studerende ikke trives på uddannelsen, hvilket herefter kan afhjælpes.

Udfør aktiviteten

  • Du skal som underviser kontrollere de studerendes fraværsprocent i løbet af semesteret.
    • Kontroller fraværsprocenten midt på semestret (eksempelvis omkring efterårsferien i efteråret og påskeferien i foråret) og i slutningen af semesteret, inden eksamensperioden begynder.
  • Hvis de studerendes fraværsprocent er høj, er det måske nødvendigt at gøre noget aktivt.
    • Tal med dine kollegaer omkring de studerendes tilstedeværelse i de andre fag og vurder, om du/I bør tage kontakt til den studerende.
    • Beslut hvordan kommunikationen med de aktuelle studerende skal foregå? Skal der eksempelvis være fokus på tilfredsstillende undervisningsdeltagelse for at kunne gå til eksamen, eller fokus på om den studerende trives og får en god start på uddannelsen.
  • Tag herefter eventuelt kontakt til den studerende og indled en dialog omkring, hvorvidt den studerende trives på studiet, og hvad der kunne hjælpe.

Variationsmuligheder

  • Du kan som underviser ikke inddrage studievejlederen i aktiviteten, da studievejlederen har tavshedspligt og er de studerendes person. I stedet kan du henvise de studerende til studievejledningen, studiepræsten eller andre, efter du har startet en dialog med vedkommende.

  • Hvis den studerende kun har fravær i dit fag, kan det være hensigtsmæssigt, hvis det er en undervisere fra et andet fag, der snakker med den studerende.

Aktiviteter

    Praksiseksempler


      Du skal bruge:

      Værd at overveje:

      • Hvordan skal kommunikationen med de studerende foregå?

      • Hvem skal inddrages i processen? Vær opmærksom på, at du eksempelvis ikke må inddrage studievejlederne i aktiviteten, da de har tavshedspligt og er de studerendes person.