Aarhus Universitets segl

Udvælgelse af indhold

Overblik

På mange uddannelser og fag er der stoftrængsel, hvor der er mere relevant indhold end der kan undervises i. Der er meget fagligt indhold, som forekommer at være helt fundamentalt for fagligheden - det formidler noget, som alle inden for fagligheden bør vide. Stoftrængsel kan resultere i uhensigtsmæssige studiestrategier, så underviser må tage nogle aktive til- og fravalg i udvælgelsen af det faglige indhold, fx prioritere stof med eksemplarisk værdi.

 

Fundamentalt indhold

Spørgsmålet om undervisningens indhold er et centralt spørgsmål i tilrettelæggelse af uddannelser og undervisning. På næsten alle uddannelser opleves, at der er indhold i form af emner, positioner eller problemer, som enhver studerende bør kende og som derfor introduceres til i undervisningen. Fælles for uddannelserne er også  problemet med stoftrængsel; altså, at der er meget mere værdifuldt og fundamentalt indhold, end der på nogen måde kan undervises i. Man må derfor have modet til at foretage udvalg af det faglige indhold frem for at forsøge at dække mest muligt.

    

Effekten af stoftrængsel

Stoftrængsel kan føre til studiestrategier præget af det, vi kender som ”overfladelæring” og som beskriver det fænomen, at studerende forsøger at huske mest muligt (matter), men ikke får indholdet relateret til formålet med at tilegne sig dette (meaning). Resultatet for de studerende bliver det, vi kan kalde for encyklopædisk viden frem for funktionel viden; altså viden der kan anvendes i nye sammenhænge. Det er derfor ikke blot vigtigt at være omhyggelig i sin udvælgelse af indholdet, men ligeledes at tydeliggøre hensigten med det valgte indhold så de studerende ved, hvorfor de skal bruge tiden og energien på at forholde sig til og lære det konkrete indhold. Altså at kommunikere om indholdets betydning.

     

Det eksemplariske princip

For at imødekomme stoftrængslen kan du som underviser tage udgangspunkt i det eksemplariske princip. Det eksemplariske princip retter ikke det didaktiske fokus på indholdet i sig selv, men mod den formning af den studerendes tænke- og handlemåder, som muliggøres gennem arbejdet med indholdet. Det kan både være disciplinspecifikke analytiske færdigheder samt mere almene kompetencer, som kan tilegnes gennem bearbejdning af det faglige indhold. Nøgleopgaven i valg af eksemplarisk indhold er at identificere såkaldte eksemplars. Eksemplars er temaer, positioner eller problemstillinger, som bidrager til at formidle indhold til de studerende, og hvis betydning rækker ud over eksemplet selv. De er med andre ord konkrete, og tager eksempelvis udgangspunkt i specifikke problemstillinger, men de er også almene, og relaterer sig til almene faglige temaer.

      

Overvej som underviser 

  • Hvad kan du meningsfuldt vælge fra, så du undgår stoftrængsel og sikrer at det mest fundamentale får mest opmærksomhed?

  • Hvilke eksemplariske eksempler kan bruges til at konkretisere fagligheden?

  • Hvilke faglige forudsætninger har de studerende, og hvordan passer indholdet hertil?

  • Har de studerende særlige interesser, der skal overvejes i relation til indholdsudvælgelsen?

  • Er det relevant at inddrage aktuel forskning?

  • Hvilke ønsker til de studerendes færdigheder og kompetencer har aftagere og er det noget, du kan indtænke i forhold til faget?

  • Hvordan passer det faglige indhold som en del af den samlede uddannelse?

 

Aktiviteter

Under udvikling.

    Praksiseksempler


      Videre læsning

      • Keiding, T. (2019). DUT Guide: Undervisningens indholdsvalg. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift15(27), 177-187.

      • Keiding, T. B., & Hansen, J. D. (2012). Undervisningens indhold - universitetsdidaktikkens stedbarn Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 7(13), 105-119.
      • Klafki, W. (1983). Kategorial dannelse. Bidrag til en dannelsesteoretisk fortolkning af den moderne didaktik. In S. E. Nordenbo (Ed.), Kategorial dannelse og kritisk konstruktiv pædagogik: Udvalgte artikler (pp. 33-72). København: Nyt Nordisk forlag.
      • Klafki, W. (2000). Didaktik analysis as the core of Preparation of Instruction. In I. Westbury, S. T. Hopmann, & K. Riquarts (Eds.), Teaching as Reflective Practice. Ther German Didaktik Tradition (pp. 139-159). London: Lawrence Erlbaum.
      • Ulriksen, L. (2014). God undervisning på de videregående uddannelser. En forskningsbaseret brugsbog. Frederiksberg, DK: Frydenlund.

       


      Kontakt

      Skriv til redaktion bag AU Educate, hvis du har spørgsmål til indholdet eller har brug for sparring omkring din undervisning fra en af de mange dygtige fagfolk på Centre for Educational Development.