Værktøj: Videoer i undervisningen

Kort beskrivelse

Videoer kan benyttes som et praktisk og brugbart supplement til forberedelsen eller evalueringen af de studerendes faglige læsestof - bl.a. ved at gennemgå essentielle teorier eller begreber fra undervisningen, som feedback på en opgave eller ved at diskutere en problemstilling i forbindelse med faget.

Produktionen af små videoer til og rundt om undervisningen handler i høj grad om planlægning af både det relevante materiale og af målet med brugen af videoen efterfølgende. Dette værktøj sigter efter at guide dig igennem de vigtigste overvejelser i forbindelse med at lave videoer til undervisningen.

Værktøjet fokuserer på følgende fem elementer af videoproduktion til undervisningen 1) Udvælgelse af undervisningsindhold, 2) Manuskript og forberedelse, 3) Optagelse, 4) Redigering og 5) Brug af undervisningsvideoer i forløb.

Motivation 

Når du bruger video i din undervisning, bliver det faglige indhold formidlet på en ny måde, der kan understøtte den enkelte studerendes læring i forbindelse med forberedelsen til den fysiske undervisning. Video giver mulighed for, at de studerende kan tilgå det faglige indhold på et valgfrit tidspunkt, blive præsenteret for pointerne på en alternativ måde og møde mere forberedte op til undervisning og eksamen. Dette kan minde om en flipped classroom model, hvor hele eller dele af forelæsningen ses hjemmefra, så selve undervisningen kan gå dybere ned i stoffet eller behandle det mere praktisk.

1. Udvælg dit indhold

Læg dig fast på hvad du ønsker at formidle i videoen og udvælg og find fokuspunkter, som du ønsker at komme ind på. Afhængigt af kompleksiteten af fokuspunkterne, du ønsker at formidle, bør du tilpasse tiden, du tildeler hvert punkt i videoen. Forsøg at kondensere mængden af information og skær unødvendig information fra. Tænk eksempelvis i at dele indholdet op, så det er nemt at finde indholdet i videoen og få en fornemmelse for den røde tråd.

2. Skriv manuskript og forbered dig

  1. længde, mængde og intentioner med det producerede indhold

Du bør tildele cirka 2-4 minutter til hvert fokuspunkt, og den samlede video bør ikke overskride 15 minutter. Således sørger du for at holde på den studerendes opmærksomhed, samtidig med at du giver dig selv plads til at udrede emnet. Hvis du gerne vil formidle en hel forelæsning på video, bør du overveje at dele videoen op i dele med overskrifter, så de studerende let kan orientere sig i indholdet.

Skriv dine pointer ud, og sørg for at du præcist ved, hvad du ønsker at fortælle. Afslut og færdiggør dine pointer så videoen får en klar struktur. Dette gør også dit arbejde lettere under redigeringen, da du efterfølgende hurtigt kan udvælge og frasortere information. En god måde at opnå dette på er ved at have specifikke spørgsmål, du svarer på i løbet at videoen.

 

  1. Slides og billeder

Dette format bruges ofte til længere præsentationer, fx hvor underviser har en forelæsning, som, personen synes, skal indgå i undervisningen fremadrettet. Du kan enten optage forelæsningen og indsætte slides under redigeringen, eller du kan sætte dit udstyr op, så storskærm eller projektor er inkluderet i billedet. Sidstnævnte kræver et godt kamera med let udsyn til oplægget og en rigtig god mikrofon, ellers kan det være svært at se og høre, hvad der præsenteres i den endelige video. Det kunne eksempelvis se således ud:

I

Det kan også være et frame, hvor du som underviser fungerer som “Talking head” for at introducere og/eller afslutte videoens indhold:

 

  1. Evt. interaktive elementer

Har du produceret en video, som du ønsker at dele med dine studerende, kan det være en god idé at vedlægge links, hvor de kan finde yderligere information. Deler du eksempelvis videoen på YouTube, har du mulighed for at engagere den studerende ved at gøre videoen interaktiv:

I menupunktet ‘Skaberstudie’ kan du, under videoadministrationen, tilføje ‘kort’ til din video. Du vælger først tidspunktet i videoen, hvor du ønsker det skal optræde i tidslinjen under videoen. Herefter kan du vælge at linke til en video, kanal eller hjemmeside, som kan være relevant. De studerende bliver på denne måde introduceret til andet indhold, der kan bidrage til forståelsen eller oplevelsen af emnet, der bliver formidlet. Dette giver også de studerende et udgangspunkt til at udforske emnet på egen hånd.

Se et eksempel med Anders Hjortskov, der præsenterer Medium Theory.

3. Klar til optagelse

  1. Udstyr

Benytter du et videokamera eller en smartphone til dine optagelser, kan det være fristende at indstille udstyret til den højeste indstilling, som udstyret tilbyder. Nyt udstyr tilbyder ofte indstillingerne 720p, 1080p og 4k. Det er dog ikke alle platforme, skærme eller devices, der understøtter 4k-videoer. Når du efterfølgende skal redigere, flytte eller uploade videoen, kan dette format også give udfordringer på grund af størrelsen. Vælg derfor som tommelfingerregel 1080p, som også kaldes Full-HD.

Hvis du laver optagelser med bevægelse i billedet, fx en forelæsning, kan det også være relevant at kigge på FPS (Frames Per Second). Når du indstiller fps på dit udstyr, kan du typisk vælge mellem 24, 30 eller 60 FPS. Du får de bedste videooptagelser ved at vælge 24 FPS. De øvrige indstillinger giver ikke optagelserne den ønskede motion blur, og derfor er 24 FPS den bedste indstilling til at give optagelserne et naturligt udtryk.

  1. Lyd

Benytter du et videokamera eller en smartphone, indeholder udstyret typisk en mikrofon, som opfanger lyden fra, det du filmer. I denne sammenhæng skal du blot være opmærksom på, at der ikke er unødvendig baggrundsstøj.

Har du en separat mikrofon for at sikre dig den bedst mulige lyd til dine optagelser, skal du være opmærksom på volumen. En standard mikrofon til et videokamera tilbyder, at du kan skrue op og ned for volumen. Her er det vigtig ikke at skrue helt op for at sikre, at lyden bliver fanget. Du kan risikere, at mikrofonen opfanger støjen i lokalet, som du optager i. Dine optagelser vil derfor have en gennemgående hvid støj. Indstil derfor lyden efter omgivelserne. Er der ingen baggrundslyde, skal du blot sørge for, at mikrofonen opfanger lyden, og du kan så efterfølgende skrue op eller ned for lyden under redigeringen. Optager du et sted, hvor der er meget baggrundsstøj, kan du passende skrue lidt ned for mikrofonen, så det ikke kommer med i optagelserne. Du kan efterfølgende skrue op for lyden under redigeringen.

  1. Lys

Find et sted med naturligt lys men undgå lyskilder i selve billedet, da det kan overeksponere videoen og dermed gøre den svær at se. Her er displayet på udstyret en god indikator for, om billedet ser ud, som det skal. Det kan dog være svært at se detaljerne på den lille skærm. Vær derfor ikke overrasket, hvis videoen ser anderledes ud i redigeringen, end du havde forestillet dig. Har du muligheden for at teste dit setup og lave en ‘prøve-optagelse’, kan du komme udenom denne udfordring ved at se den igennem på en større skærm.

4. Redigering af din optagelse

Når dine optagelser er i hus, skal du til at redigere dem. Som et minimum kan du blot klippe enderne til, så videoen starter og slutter korrekt. Alternativt kan du klippe elementer til, indsætte stilbilleder af figurer mm. Har du aldrig prøvet at redigere før, kan du ofte nøjes med at benytte dig af et af de gratis tilbud, der findes. Nedenfor har vi fundet nogle brugervenlige muligheder, der kan udføre de funktioner, som du får brug for.

Du kan benytte iMovie til Mac produkter.

Du kan benytte Shortcut til Windows produkter. Se en vejledning til brugen af Shortcut (indeholder timestamps i beskrivelsen). 

Variationsmuligheder

  • Studentervideoer: Lad de studerende producere faglige videoer som produkt eller som del af eksamen. Se et praksiseksempel her. 

  • Interviewform: brug interviewguide som inspiration til 5 korte spørgsmål med en kollega bag kameraet (Handout med generisk spørgeguide) - overvej placering foran ex. en tavle eller i en sofa. Se et eksempel her hvor lektor Klaus Thestrup og videnskabelig assistent Tom Gislev taler om Medieøkologier. Se også interviewformen med lektor Søren Smedegaard Bengtsen, hvor intervieweren er ude af billedet.
  • Blended Learning: I kombinationen mellem online og fysisk undervisning giver undervisningsvideoer god mening som et ud af mange elementer. Fx kan videoerne bruges som en del af forberedelsen til at læse en tekst, skrive et blogindlæg eller blot som et supplement før undervisningen. Alternativt kan videoer benyttes som en opsamling på undervisningen, som kan fremhæve vigtige pointer fra det gennemgåede eller som oplæg til yderligere diskussion via fx en specifik case, som de studerende skal forholde sig til.

Værd at overveje

  • Pointer, som de studerende kan have brug for at vende tilbage til, og som er en central del af undervisningen, kan med fordel laves i et videoformat. Her er det også relevant i selve formidlingen i videoen at samle op på pointerne til allersidst i videoen.
  • Elementer i undervisningen, der går igen på tværs af årgangene, såsom anvendte metoder og videnskabsteori kan med fordel optages som videooplæg. Videoerne kan kræve mere forberedelse og efterarbejde end mere specifikke videoer, men hvis de kan genbruges og formidles til flere, er brugbarheden af dem større.

Videoeksempler

Se og hør Rikke Gottfredsens anbefalinger til at lave undervisningsvideoer i “Screencast om screencast”: 

Se Anders' metode med digitale medier: 

Søg

PURE fejl
PURE serveren er i øjeblikket ikke tilgængelig.