Akademisk studiekompetence

Fag: Lingvistik. Kursus: Instruktorforløb i Akademisk Studiekompetence, knyttet til kurset Dansk og Verdens Sprog. Studieniveau: 1. semester. Holdstørrelse: Ca. 25

Motivation for aktiviteten

På Lingvistik er den mest almindelige eksamensform en fri skriftlig opgave. For at forberede de studerende er det nødvendigt med nogle konkrete studiekompetencer. Der har i tidligere studieordninger været plads til valgfag, fx de fremstillingskurser som Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier udbyder, men i den aktuelle studieordning er det ikke muligt. Forløbet skal derfor ses som et kompetencetilbud i en lingvistisk faglig ramme.

Centrale læringsmål for aktiviteten

Eksamen for kurset er en bunden skriftlig hjemmeopgave, og en del af instruktorforløbets formål er derfor at den studerende udvikler kompetencer til dette. Forløbets overordnede læringsmål, formuleret af Karoline Barslev og Vibe Kromann, var at give de studerende redskaber til brug på dette semester, men også generelle studiekompetencer til deres videre studier på Lingvistik. De studerende skulle opnå kvalifikationer til at kunne bruge læse-, notat- og argumentationsteori på lingvistisk fagligt materiale. Og de studerende skulle kunne bruge læsegrupper på en konstruktiv og udbytterig måde, både i forbindelse med undervisningsforberedelse, mindre opgaver, eksamen og feedback.

Beskrivelse af aktiviteten

Undervisningsplanen blev udformet på baggrund af et indledende forslag fra Anja Hønnerup Nielsen og udviklet i samarbejde med Karoline Barslev, Vibe Kromann og Peter Bakker og med sparring fra Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier. I undervisningsmaterialet indgik blandt andet artikler og eksamensspørgsmål fra Dansk og Verdens Sprog samt materiale fra Studiemetro

Forløbet blev tilrettelagt så det ikke krævede forberedelse fra de studerendes side. Dog skulle de til første undervisningsgang vælge en artikel fra Dansk og Verdens Sprog som de ville arbejde med på instruktorforløbet, og til sidste undervisningsgang skulle de forberede sig til at spille Tekstfeedbackspillet. De studerende var forud for instruktorforløbet blevet inddelt i studiegrupper. Hver undervisningsgang på instruktorforløbet varede 2 timer.

Udbytte af aktiviteten

Formålet var at forbedre de studerendes akademiske studiekompetencer og give dem redskaber til at klare eksamenen i kurset Dansk og Verdens Sprog, som var en bunden skriftlig hjemmeopgave. På længere sigt skal kompetencerne kunne bruges generelt på resten af studiet.

Evalueringen viste, at mange af de studerende fik et udbytte af dele af eller hele instruktorforløbet. Nogle af deltagerne skrev sågar, at de brugte specifikke redskaber fra forløbet til at strukturere deres opgave og problemstilling. Se eventuelt PowerPoint-præsentationen fra SMU-konferencen i december 2011 i boksen til højre.

Bidragydere

  • Vibe Louise Kromann, studerende på Lingvistik, projektleder
  • Karoline Barslev, studerende på Lingvistik, projektleder
  • Anja Hønnerup Nielsen, studerende ved Lingvistik og Retorik, instruktor i Akademisk Studiekompetence, Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier.

 

 

Materialer fra kurset Akademisk studiekompetence

Materialer fra kurset Akademisk studiekompetence

1. Undervisningsgang

2. Undervisningsgang

3. Undervisningsgang

4. Undervisningsgang

5. Undervisningsgang

Du kan også læse videre om:

SØG