Anvendelse af instruktorer i undervisningen

Fag: Informationsvidenskab. Studieniveau: BA. Holdstørrelse: 75.

Motivation for aktiviteten

De studerende – især på 1. semester – bryder sig i almindelighed ikke om hverken at holde oplæg foran hele årgangen (”store forsamlinger”) eller foran underviseren. Instruktorerne er ældre studerende, og det betyder, at de studerende er mere åbne over for diskussioner og ikke er nær så bange for at vise tvivl og uvidenhed.

Beskrivelse af aktiviteten

De studerende på grunduddannelsen – her specifikt 1. semester – får en ugentlig forelæsning for samtlige deltagere på årgangen. Under forelæsningen præsenteres primært teori samt eksempler på de forskellige momenter i teorien. I forlængelse af forelæsningen er der øvelsestimer, hvor årgangen er opdelt i tre hold à ca. 25 studerende. Disse øvelsestimer varetages af instruktorerne, der dels organiserer studenteroplæg ved læsegrupperne, dels via relevant empirisk materiale hjælper de studerende med at anvende teorien analytisk i praksis.

Det gør instruktorerne

  • Instruktorerne stiller opgaver til læsegrupperne hver uge, og disse skal uploades via AULA inden øvelsestimerne, så alle er forberedte i et vist omfang.
  • Instruktorerne møder op til mine forelæsninger som en del af deres egen forberedelse. Det er ikke obligatorisk, men det har vist sig at være særdeles nyttigt for instruktorerne, så de ved, hvad underviseren har bildt de studerende ind. Efter forelæsningen holder vi et kort ’summe-møde’ om, hvordan det går i forhold til de studerende.

Det er vigtigt at give instruktorerne stor frihed til at køre øvelsestimerne, som de selv ønsker. Det giver dem mere arbejdsglæde, og dermed giver det de studerende mere motivation, når instruktorerne er ’tændte’.

Det gør underviseren

Det er vigtigt, at underviseren sørger for

  • at understrege over for instruktorerne, at de ikke er undervisere: De behøver ikke kunne svare på ’alt’, men må gerne sige ”Det ved jeg ikke, men vi kan spørge Anne Marie.”
  • at omtale underviser + instruktorer som et ’vi’, og give de studerende indtryk af, at instruktorerne tæller lige så meget som underviseren rent pædagogisk.
  • at have et tæt samarbejde om de ting, vi kræver af de studerende; det vil sige, at vi altid er enige om ’reglerne’.
  • altid at støtte instruktorerne, hvis der skulle være det mindste problem. Som underviser har man autoritet nok til at kunne indrømme fejl, man ikke har begået som fx at tage skylden på sig, hvis der skulle opstå tvivl om dette eller hint.

Man må som underviser aldrig undergrave instruktorernes autoritet/status. Derfor skal man undgå at antyde uenigheder mellem underviser og instruktorer. Hellere sige ”Øh, jeg har vist ikke informeret grundigt nok, det beklager jeg.” Ergo: Det er meget vigtigt, at der er et fælles ’vi’ både af hensyn til instruktorerne men også af hensyn til de studerendes tillid til os, som dermed i sidste instans har indflydelse på de studerendes indlæring.

Værd at overveje

Det er en fordel at have to instruktorer, én der har erfaring og kan ’uddanne’ den nye – så man hele tiden har en, der har prøvet det før, og en ny, der skal køres ind som instruktor. På den måde sikres kontinuiteten. Men man skal også huske at give frihed til at gøre det på nye måder.

Det har i praksis gennem årene forbedret det faglige/pædagogiske. Som underviser har jeg modtaget gode in-puts fra instruktorerne.

Hvornår er Anne Marie mest glad for at undervise?

Du kan også læse videre om:

SØG