Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Feltarbejde i undervisningen

Fakultet: Arts. Uddannelse: Lingvistik. Kursus: Sprog, kultur og samfund. Studieniveau: BA, 3. semester. Holdstørrelse: 35.

Motivation for aktiviteten og ønsket udbytte

Feltarbejde ses ofte som et større projekt, der skal udføres i usædvanlige og eksotiske omgivelser. I virkeligheden kan feltarbejde læres og udføres på mindre traditionelle måder. Der er hundredvis af mennesker, der taler interessante fremmedsprog her i Aarhus, som man kan bruge til et kort feltstudie om sprogets struktur. Aktiviteten skal give de studerende indsigt i udfordringerne ved indsamling af information fra, og arbejdet med, personer i praksis. Det vil ofte forekomme sværere end forventet.

Beskrivelse af aktiviteten

Aktiviteten kan anvendes i alle kurser, der arbejder med antropologisk lingvistik og sprogbeskrivelse eller i kurser, der bruger metoder som fremstilling, interview eller anden form for dataindsamling baseret på interaktion.

Til undervisningen inviterer jeg en gæst, der taler et fremmed sprog, og forbereder ham/hende på at indtage rollen som konsulent. Det er vigtigt, at konsulenten kender til formålet med sessionen med de studerende og ved, hvad der er muligt at nå i den afsatte tid. De studerende bliver bedt om at forberede spørgsmål og overveje, hvordan de kan fremkalde forskellige sætninger. De skal også diskutere, hvad de tror, de ved om sproget, når sessionen er afsluttet. 

Sessionen starter ud med en præsentation af konsulenten. Efterfølgende stiller underviseren og de studerende spørgsmål og anvender teknikker til at fremkalde ord og sætninger fra konsulenten. Underviseren noterer alle ordene på tavlen, en overheadprojektor eller skærmprojektor fra computeren ved at bruge det internationale fonetiske alfabet.

Sessionen med konsulenten kan opdeles i tre: 

  • Sociolingvistiske aspekter af sproget, fx konsulentens følelser omkring sit sprog, sprogets status i hjemlandet og holdningen til det. 
  • Sprogets grammatiske egenskaber (fx ordstilling, flertals formering). 
  • Fonologiske færdigheder kan øves gennem sprog med særlige, interessante talelyde.

Efter sessionen får konsulenten et tak og forlader undervisningen. Den sidste del af undervisningen kan bruges til at analysere og diskutere de nye indsigter og resultater omkring sproget samt vurdere oplevelsen af øvelsen. De studerende skal diskutere reliabiliteten af deres resultater, evaluere de anvendte fremkaldelsesmetoder og det generelle udbytte af feltarbejdet. 

Ekstra aktivitet

Som forberedelse til sessionen bliver de studerende bedt om at udføre en smule feltarbejde selv. Dette gøres en uge eller to før sessionen bliver afholdt i undervisningen. De studerende skal tage kontakt til en person, de ikke kender (fx på gaden, i bussen), og spørge dem omkring deres modersmål: 

  • What language is it?
  • Where is it spoken?
  • How do you say: “My name is X”, “I speak X language” and “Hello, nice to meet you”.

Erfaringer viser, at ikke alle studerende vil udføre øvelsen, da det kan være grænseoverskridende at starte en samtale med en fremmed. Dog oplever de studerende, der gennemfører øvelsen, at det overhovedet ikke er svært eller farligt at tale med folk, de ikke kender. De oplever også, at de fleste mennesker er mere end villige til og glade for at snakke om deres sprog. 

Udbytte af aktiviteten

De studerende træner deres grundlæggende lingvistiske værktøjer, herunder fonetik, fonologi, morfologi, syntaks og hands-on. De studerende får større indsigt i disse værktøjers anvendelighed, og at sprog tales af forskellige individer med forskellige personligheder. De lærer også at virkelighedens feltarbejde er langt mere rodet og udfordrende end omhyggelige, udformede øvelser, de måske er vant til fra tekstbøgerne.

De studerende lærer om generel dataindsamling og kan ligeledes anvende denne viden i andre empiriske undersøgelser. De lærer at interagere med andre, mens de indsamler data, og selv at kontakte personer til deres forskning. Selv efter den intensive sprogfremkaldelse til undervisningen, er det stadig meget lidt, de studerende med sikkerhed kan sige om sproget. De studerende lærer at fremkaldelse, sprogbeskrivelse og feltarbejde generelt er komplekse og tidskrævende opgaver.

Aktivitetens relevans for andre studier

Feltarbejde i undervisningen er ikke kun en brugbar aktivitet i sprogfag, men også i andre empiriske traditioner såsom antropologi, sociologi og nogle æstetiske discipliner. Personer, der er opvokset langt væk fra Danmark, kan dele deres indsigt og oplevelser med danske studerende i mange forskellige kontekster. 

Med feltarbejdssessioner lærer de studerende at interagere med folk uden for universitetet for at kunne lave empiriske undersøgelser. Det forbereder ligeledes de studerende på selv at indsamle data senere i deres studieforløb og får dem til at indse, at forskning delvist består af bøger og papir, men også af arbejdet med rigtige mennesker. 


Links og materialer til praksiseksemplet:

Monolingval feltarbejde i undervisningen

Sprogforsker Dan Everett demonstrerer her brugen af etsproget feltarbejde i undervisningen.


Søg