Hermeneutisk tekstfortolkning

Fag: Religionsvidenskab. Kursus: Tidlig kristendom. Studieniveau: BA 2. semester (grundfags- og tilvalgsstuderende). Holdstørrelse: 90-100.

Motivation for aktiviteten

En elementær konstatering af at vores studerende har meget dårlige forudsætninger for grundlæggende hermeneutiske overvejelser om tekster skrevet i en anden tid og på et andet sted end det, de selv kommer fra. 

Centrale læringsmål for kurset

De studerende skal opnå et bredt empirisk kendskab til tidlig kristendom.

De skal derudover metodisk opnå en række færdigheder, som sætter dem i stand til at forholde sig til tekster skrevet i en anden tid og på et andet sted (vertikal antropologi). Det drejer sig primært om metoder hentet fra dels historie- og religionsvidenskab, dels semiotik.

Teoretisk skal de opnå kompetencer, som gør dem i stand til at reflektere over sammenhængen mellem metodiske mål og forskellige teoretiske rammer, ligesom de skal have en klar fornemmelse for anvendelsen af forskellige modeller, som forskellige typer af metoder filtreres gennem. Endelig skal de opnå en forståelse af faget og dets empiri som led i den længere religionshistorie og den videre religionsvidenskabelige uddannelse.

Centrale læringsmål for aktiviteten

Læringsmålet er at give de studerende en elementær hermeneutisk forståelse om grundlæggende forskellige måder, hvorpå historiske tekster kan læses og fortolkes. Aktiviteten vil kunne finde anvendelse i stort set alle fag, der beskæftiger sig med tekstfortolkning, men særligt i de discipliner, hvor der er en særlig interesse for at analysere tekster i lyset af deres oprindelige kommunikationssituation.

Beskrivelse af aktiviteten

Jeg viser de studerende forskellige karikaturtegninger fra det sidste årti, som er kendetegnet ved deres meget bundne anvendelse af koder. Tanken er, at de studerende skal reflektere over, hvordan karikaturtegningerne forstås fra henholdsvis

  • et barneperspektiv
  • en udlændings perspektiv
  • en ikke samtidigs perspektiv.

Derigennem skal de opnå dybere refleksionsevne over, hvilke problemer der er involveret i fortolkning af fortidige tekster og derigennem også fortolkning af kulturer og samfund.

Karikaturtegningen er fx et billede af en guldfisks krop med Poul Nyrup Rasmussens ansigt placeret i en blender med en kniv tegnet som Venstres partilogo og dertil en tekst med henvisning til den specifikke dato for folketingsvalget og en billedtekst ”Hvem tænder?”

Guldfisk i blender er en henvisning til Marco Evaristtis meget omtalte udstilling "Blender og slørhaler" på Trapholt i 2000. Læs mere her.

Et sådant billede lejrer sig hos de studerende på en sådan måde, så gamle studerende selv mange år efter endnu taler om det. På mange måder får de studerende et veritabelt hermeneutisk chok, som efterfølgende fungerer meget konstruktivt og mentalt igangsættende for deres arbejde med fortolkning af fortidige tekster. De ikonale spidsrepræsentationer har den fordel, at de kognitivt lagrer sig på en sådan måde, at jeg efterfølgende i både undervisning og ved eksamen kan henvise til dem og derigennem få de studerende aktiveret til at gå ind i dybere hermeneutiske overvejelser. Jeg bruger højst tre velvalgte tegninger i løbet af et semester; men de får så til gengæld en næsten kanonisk karakter for nogle af de overordnede pointer, som jeg vil have pauket ind hos mine studerende.

Jeg vil anbefale enhver underviser at bruge rigtig megen tid på udvælgelse af billedmaterialet og på at sammentænke det med de mere grundlæggende teoretiske og metodiske pointer, hun eller han vil have frem i forbindelse med deres anvendelse.

Udbytte af aktiviteten

Tanken er at chokere de studerende ved i begyndelsen af kurset at præsentere dem for materiale, som de er fuldstændigt uforberedte på, og hvis anvendelse de ikke umiddelbart har nogen forståelse for.

Chokeffekten skal imidlertid kobles med nogle enkle efterfølgende overvejelser, som lagres på en sådan måde, at de studerende – senere konfronteret med parallelle scenarier, men nu i forhold til det gennemgåede stof – er i stand til at reaktivere den oprindelige chokvirkning og dens komplementære hermeneutiske indsigter, så de kan anvende dem i alle mulige andre sammenhænge. 

Værd at overveje

Man skal have et stort overskud som underviser. Man skal være meget fri i forhold til sit stofområde og man skal hele tiden vide, hvor man præcist er i forhold til de forskellige grupper af studerende. Man skal så at sige mentalt være både bag dem, sammen med dem og foran dem, hvis det ikke blot skal blive til effektmageri.

Billedmateriale til aktiviteten

Læs videre om:

  • TEMA: Aktiviteter i undervisningen

SØG