Huskeskema

Fag: Forhistorisk Arkæologi. Kursus: Forhistorisk Kultur I (Førromersk Jernalder). Studieniveau: 1. semester. Holdstørrelse: 6-35.

Motivation for aktiviteten

En meget stor del af studiet er selvstudie, hvilket stiller særligt behov for på anden vis at organisere sin viden. De studerende oplever vanskeligheder ved at målrette selvstudiet og læsningen i forhold til eksamen. Forløbet har et meget stort pensum der dækker en over 15.000 år lang periode, og de studerende mister derfor let overblikket.

Centrale læringsmål for kurset

Der er tale om et af de første universitetsforløb de studerende gennemfører efter gymnasieniveau. Forløbets formål er at give dem et systematisk overblik over den forhistoriske kulturudvikling fra sidste istid og frem til år 0.

Centrale læringsmål for aktiviteten

  • Målrette de studerendes læsning og fungere som et studieteknisk redskab til repetitionsfasen
  • Hjælpe med at organisere og systematisere de studerendes viden/ skabe overblik
  • Give et visuelt overblik over den viden de studerende opbygger undervejs i forløbet.

Beskrivelse af aktiviteten

Huskeskemaet udleveres som A3-ark til de studerende i starten af den første undervisningstime. Det fungerer ikke som et krav, men et tilbud fra underviser, og skemaet udfyldes løbende af den enkelte studerende eller læsegruppe efterhånden som forløbet skrider frem. Kolonner og rækker i skemaet skal være organiseret på en sådan måde at den studerende ved undervisningsforløbets afslutning har haft mulighed for at udfylde alle felter, og således står med et komplet huskeskema som kan bruges til at repetere og danne sig et overblik ud fra.

Man kan ved sidste undervisningsgang gennemgå huskeskemaet samlet på tavlen/PowerPoint for at korrigere for eventuelle fejl, og som en fælles repetition af undervisningsforløbet.

Skemaet består af en simpel tabel med en række venstre- og højrekolonner (se billedet i boksen til højre). I dette konkrete forløb er de organiseret således:

Venstrekolonne

Emner (følger delvist forelæsningernes titel/indhold), fx

  • Bebyggelsesmønster
  • Klima og landskab
  • Gravformer
  • Teknologi.

Højrekolonne

Årstal, fx

  • 500-200 f.Kr.
  • 200 f.Kr.-0.

Transfer

Skemaet kan med lethed modificeres til andre faggrene: filosofi, teologi, sociologi, antropologi etc. Fx med centrale teoretikere i venstrekolonnen og hvordan disse forholder sig til overordnede filosofiske/politiske forhold/spørgsmål i højrekolonnen.

Mette Løvschal

Adjunkt
M
H bygn. 4209
P +4587162174
P +4522889205

Huskeskema

Klik på billedet for at se det i en større version.

Læs videre om:

SØG