Integreret karriereforløb om entreprenørskab

Fag: Æstetik og Kultur. Kursus: Æstetisk kommunikation i Praksis. Studieniveau: bachelor 3.-5. semester. Holdstørrelse: Ca. 35. Link til kursusbeskrivelse.

Motivation for aktiviteten

Ved at lade de studerende arbejde med reelle og virkelige problemstillinger ved hjælp af entrepreneurielle metoder, kan de opdage, at de har noget at byde på i den virkelige verden. For studerende på bachelorniveau kan virkeligheden stadig føles meget fjern og langt væk - men disse metoder lukker virkeligheden ind og hjælper potentielt de studerende med at få en ide om deres retning for en fremtidig karriere.

Centrale læringsmål for kurset

Formålet med kurset er at øge den studerendes evne til at skabe værdi med sin fagliged i den konkrete kontekst. De studerende skal kunne formulere problemer og generere muligheder med udgangspunkt i egen personlighed og faglighed via et integreret karriereforløb - og dermed anvende deres fag i praksis. 

Centrale læringsmål for aktiviteten

De studerende skal introduceres for entreprenørskab og entrepreneurielle metoder ved hjælp af Me2-modellen, som er en model udviklet af en interdisciplinær gruppe af undervisere og forskere på Aarhus Universitet.

Når Me2-modellen anvendes, arbejder de studerende processuelt med afsæt i egne faglige og personlige kompetencer, oplukker og udforsker en disharmoni i egen hverdagspraksis. Dermed kvalificeres deres ideer og der skabes entreprenørielle muligheder i en social proces. De studerende tager samtidigt skridt i retning af at realisere værdi for andre gennem handling og samarbejde med eksterne interessenter.

De studerende skal få et begyndende overblik over egne kompetencer og midler, for at kunne bruge deres faglighed til at pege på fagligt relevante problemer og udfordringer i praksis, der anerkendes af andre interessenter. De studerende skal kunne generere og argumentere for udvælgelse af en eller flere entrepreneurielle muligheder. 

Beskrivelse af aktiviteten

Da modulet er forholdsvis kortvarigt, har det været nødvendigt at prioritere i Me2-modellens faser, så der kun arbejdes grundigt med enkelte faser.

Kortlægning af egne midler

Vi startede med at arbejde med første fase, som handler om at kortlægge egne midler. De studerende arbejdede i grupper, som blev bedt om at afdække, hvilke kompetencer, færdigheder og viden, de besad, med hovedfokus på deres faglige ballast og med den tildelte case og problemstilling for øje. De kortlagde derudover den del af deres netværk, som kunne være relevant for det projekt, som de skal arbejde med.

Oplukke disharmonier

Denne fase handler om, at de studerende skal finde ud af, hvad de skal arbejde med ved at oplukke disharmonier.

Når man arbejder med entreprenørskab, er det vigtigt, at problemstillingen har relevans for andre - det vil sige, at under normale omstændigheder skal de studerende først finde problemstillinger selv og derefter ud og undersøge, om andre finder deres problemstilling relevant at arbejde med. I det kursus forsimplede vi fasen en del, idet vi inviterede nogle mennesker (eksempelvis en tidligere kandidat i Æstetik og Kultur), der stillede en konkret problemstilling til rådighed, som de præsenterede for de studerende.

Kvalificere muligheder

Denne fase handler indledningsvist om at generere idéer, men i endnu højere grad om at kvalificere og udvælge idéerne, så de bliver potentielle entrepreneurielle muligheder. Idegenereringen foregår gennem en eller flere idegenereringsøvelser, hvorefter de studerende dels skal videreudvikle ideerne, dels udvælge den/de ideer med mest potentiale til at blive en entrepreneuriel mulighed, der kan løse de konstaterede disharmonier. Herefter videreudvikles idéerne gennem peer feedback og prototyping. Afslutningsvist udvælger de studerende den bedste løsning af disharmonien ved at vurdere ideens hensigtsmæssighed.

Denne proces arbejdede de studerende med mellem kursusgangene, så de havde et bud på et koncept til anden kursusgang.

Realisere værdi

I denne fase skal de studerende præsentere deres løsninger kort og visuelt, ved at pitche deres udfordring og deres løsning på denne. Her præsenteres eventuelle prototyper også.

For at de studerende på kurset havde løbende kontakt med “den virkelige verden”, deltog projektejerne (fx repræsentanter fra et museum) i de studerendes præsentation- og pitchsession. På denne måde fik de studerende mulighed for at få feedback på deres projekt fra flere kilder (projektejerne, medstuderende og undervisergruppen). Det giver mulighed for at få feedback på både anvendelse af teori, proces samt løsning. 

Udbytte af aktiviteten

De studerende får en bred tilgang til entreprenørskab, som ikke i så høj grad handler om at starte virksomheder, men om at skabe værdi for andre med udgangspunkt i egne ressourcer og egen hverdagspraksis. De studerende præsenteres for en entreprenøriel metode, som kan anvendes i mange såvel studierelaterede som karrieremæssige sammenhænge.

Værd at overveje

Det er vigtigt, at de problemstillinger, der i begyndelsen af forløbet bliver præsenteret for de studerende, er egnede: de må ikke være alt for fast defineret - de studerende skal selv have mulighed for at tilpasse dem, da det at arbejde med problemerne er essentielt i disse forløb. De må heller ikke være for store - eller for små, og de skal være fagligt relevante.

Det tidsmæssige aspekt spiller en stor rolle. På korte kurser som dette, må man som underviser nødvendigvis gå en smule på kompromis med nogle af faserne, da det ikke er realistisk at gå i dybden med alle faserne på kort tid.

Helle Meibom Færgemann

SpecialkonsulentCenter for Undervisningsudvikling og Digitale Medier

Læs videre om:

  • TEMA: Eksamen og prøveformer
  • TEMA: Evaluering
  • TEMA: Feedback
  • TEMA: Undervisning i studiestrategier
  • TEMA: Vejledning
  • Praksiseksempel: Profilfag i entreprenørskab

Videre læsning

  • Carlson & Wilmot (2006): ”Innovation: The Five Disciplines for Creating What Customers Want”

  • Ruef (2002): “Strong ties, weak ties and islands: structural and cultural predictors of organizational innovation”

  • Shane & Venkataraman (2000): A Promise of Entrepreneurship as a Field of Research

  • Spinosa, Flores & Dreyfuss (1997):”Disclosing new worlds: entrepreneurship, democratic action and the cultivation of solidarity”, S. 1-68

  • Sarasvathy (2001a): “What Makes Entrepreneurs Entrepreneurial” http://www.effectuation.org/paper/what-makes-entrepreneurs-entrepreneurial

  • Sarasvathy (2001b): ”Causation and Effectuation: Toward a Theoretical Shift from Economic Inevitability to Entrepreneurial Contingency”

  • Sarasvathy & Venkataraman (2011): “Entrepreneurship as Method: Open Questions for an Entrepreneurial Future”

SØG