Kunsten at stille spørgsmål

Fag: Musikvidenskab. Kursus: Grundkursus i musikvidenskab. Studieniveau: BA. Holdstørrelse: 25-50.

Motivation for aktiviteten

Den praktiske og pædagogiske udfordring ligger i at forklare og øve forskellige typer af spørgsmåls-stillen for studerende. Mange studerende er ikke bevidste omkring de forskellige måder, der kan stilles spørgsmål på. Det kan være svært at få studerende til at stille spørgsmål, også selv om der tydeligvis er meget, de kan/bør spørge om, fx af rent forståelsesmæssig karakter.

Centrale læringsmål for denne aktivitet

At de studerende får skærpet deres opmærksomhed på, hvor vigtigt det er at stille spørgsmål til tekster, forelæsninger og anden information. At de studerende bliver trænet i at stille spørgsmål, som har et bestemt udgangspunkt (fx en tekst) og en bestemt ’retning’ (fx en målgruppe).

Øvelsen er velegnet til at få de studerendes opmærksomhed rettet mod en eller flere tekster, som har været en del af deres forberedelse og eventuelt er gennemgået på timen. Altså: man kan og skal altid øve sig i at stille et eller flere spørgsmål til alt, hvad man læser.

Beskrivelse af aktiviteten

Essensen af denne øvelse er, at de studerendes opmærksomhed hele tiden er rettet mod deres eget ’niveau’, ikke ’opad’ mod underviseren som autoritet og vidensperson. Alle spørgsmål skal altså kunne stilles, forstås og besvares af de studerende selv, hvorved fokus holdes inden for de studerendes egne rækker, og de tvinges til at udøve ’selvjustits’ både som afsendere og modtagere. Desuden fordres der ikke specifik planlægning fra underviserens side, bortset fra nedenstående.

Aktiviteten udføres fx som afrunding af en gennemgang af en eller flere tekster i en lektion, eller som afrunding af et kortere forløb indbefattende flere undervisningsgange under én tematik.

Forelæseren planlægger sin forelæsning, så der til slut er tid til øvelsen. I starten af forelæsningen kan han gøre de studerende opmærksomme på, at der vil komme en øvelse.

Før øvelsen forklarer forelæseren kort – men omhyggeligt – hvad første del af øvelsen går ud på. De studerende behøver ikke få at vide, at der venter en anden runde. Overraskelsesmomentet kan fremme energien i lektionen!

Første runde (2-4 min. + 2-4 min.)

Hver studerende skal formulere og nedskrive et til to lukkede spørgsmål til den relevante tekst eller tematik. Det vil sige spørgsmål, som en medstuderende kan svare ”ja” eller ”nej” til. Tidsrammen afhænger af, om de studerende er helt grønne eller er lidt længere i studiet, og eventuelt har prøvet øvelsen før. Forelæseren kan – hvis nødvendigt – give et par eksempler:

  • ”Er navnet på en dansk statsminister nævnt i teksterne?”
  • ”Får man en forklaring på, hvorfor finanskrisen opstod?”

Formålet er ikke at få stillet de bedste og mest relevante spørgsmål, men at få alle studerende med. Humoristiske bud på sagen er OK.

Der dannes grupper på fire eller fem studerende, og hver enkelt studerende stiller sine spørgsmål, som besvares umiddelbart af de øvrige i gruppen. Spørgsmålene vil uvægerligt være af meget forskellig karakter: De vil typisk være lette at besvare, og giver ofte anledning til lidt grin i gruppen.

Forelæseren samler ikke op på denne runde, ud over at gøre opmærksom på, at det ’rigtige’ i denne runde er, at spørgsmålene skal kunne forstås – og også helst besvares – af de øvrige i gruppen.

Anden runde (4-6 min. + 10-15 min.)

Hver af grupperne får nu til opgave at formulere et til to åbne spørgsmål til den relevante tekst/tematik, det vil sige ”hv”-spørgsmål. Også her kan forelæseren give et par eksempler. Formålet er at få stillet relevante spørgsmål, og det er meget vigtigt, at spørgsmålene får en karakter, hvor de utvetydigt kan forstås af de andre studerende, og gerne også har en chance for at blive besvaret af dem. Grupperne SKAL selv kunne svare på spørgsmålene!

Forelæseren fortæller hvad der skal ske: en konkurrence mellem grupperne om, hvem der kan svare rigtigt på flest spørgsmål - hurtigst! Forelæseren agerer quiz-master, og styrer slagets gang. Al udveksling foregår mellem grupperne, ikke mellem grupperne og forelæseren. Den første gruppe stiller et spørgsmål, hvorefter det for de andre grupper gælder om først at byde ind med et meningsfuldt svar. Den gruppe, som først kommer med korrekt/fyldestgørende svar, vinder runden. Derefter fortsætter man til næste gruppe, som stiller et af deres spørgsmål.

Der kan indføres forskellige ’dyt’/’båt’-lyde for at styre meldingerne, og der kan opereres med en form for pointgivning til grupperne. Hvis et spørgsmål ikke kan forstås af holdet, tæller det negativt for gruppen, som har stillet det, og det tæller ligeledes negativt, hvis de ikke selv kan besvare det. Hvis en gruppe melder ind og alligevel ikke kan svare, tæller det negativt. Konkurrenceelementet i øvelsen virker animerende, og samtidig vil grupperne være forsigtige med at melde ind, før de har fået snakket sig frem til, hvad de tror, er et korrekt svar. At alle er ’på banen’, både som afsendere og potentielle svargivere, virker engagerende, og giver ofte anledning til grin.

Antallet af spørgsmål fra hver gruppe justeres efter, hvor stort holdet er, men der skal stræbes efter, at alle grupper får stillet mindst ét spørgsmål. Det kan nemt forekomme, at en gruppe kigger på forelæseren for at få det 'rigtige svar', men forelæseren dirigerer hele tiden opmærksomheden ud på holdet, som er de egentlige dommere både med hensyn til spørgsmålenes forståelighed og svarenes kvalitet. Forelæseren nøjes ideelt set med at styre forløbet, holde et vist tempo på øvelsen og tælle point.

Udbytte af aktiviteten

At få de studerende til at se vigtigheden af ikke bare at læse og tilegne sig stoffet, men at kunne stille forskellige typer af spørgsmål til en hvilken som helst tekst. Øvelsen kan nemt følges op af mere fokuseret og kvalificeret spørgsmåls-stillen i efterfølgende lektioner.

Opfølgning på aktiviteten

Jeg er selv i tvivl om, hvorvidt der bør følges op på øvelsen i plenum, eller om den kan stå alene.

Læs videre om:

SØG