Kollektiv skriveøvelse med peer feedback

Fag: Dramaturgi. Kursus: Værkanalyse 1 (dramaanalyse). Studieniveau: BA, 1. semester. Holdstørrelse: 50-70.

Motivation for aktiviteten

Baggrunden for øvelsen er en midtvejsevaluering, hvor de studerende udtrykte ønske om et alternativ til mundtlige oplæg som opsamling på deres analyseøvelser, samt behovet for at træne deres skriftlige akademiske kompetence forud for deres første eksamen.  

Centrale læringsmål for kurset

Eksamensformen er en individuel, bundet og gradueret skriftlig opgave på 9-11 sider, hvor 

  • den studerende skal opnå forståelse for værkanalyse som problemfelt og praksis
  • den studerende skal kunne anvende dramaturgisk teori i analyse af udvalgte værker.

Centrale læringsmål for aktiviteten

Aktiviteten er særligt velegnet i analyse-discipliner, der afsluttes med en skriftlig opgave.

Målene med aktiviteten er

  1. at de studerende træner evnen til skriftlig formidling af en analyse af et udvalgt værk
  2. at de studerende skærper deres analytiske præcision ved at gennemgå flere iterationer med feedback på den samme analyse
  3. at de studerende opnår forståelse for kravene til den skriftlige akademiske opgave
  4. at de studerende udvikler deres evne til at respondere kritisk og konstruktivt på hinandens arbejde.

Beskrivelse af aktiviteten

  1. Jeg formulerer et analysespørgsmål til en dramatekst med udgangspunkt i den netop gennemgåede teori (i dette eksempel narratologisk teori)
  2. Holdet får analysespørgsmålet og den officielle skrivevejledning, og jeg introducerer til akademisk opgaveskrivning
  3. Holdet analyserer dramateksten i deres studiegrupper med udgangspunkt i spørgsmålet (evt. i instruktortimer)
  4. Studiegrupperne arbejder sammen i Google Docs om at skrive 5-6 siders formidling af analysen svarende til hovedafsnittet i eksamensopgaven. Det vil sige, at hver gruppe (ca. 5-6 personer) afleverer én opgave i den fælles konference ca. en uge efter
  5. Jeg udarbejder en bedømmelsesguide til holdet (se bilag), som udleveres ved næste undervisningsgang
  6. Holdet inddeles den pågældende dag i par, som hver får tildelt en eller to gruppe-opgaver og en assessmentguide. Parrene bedømmer opgaverne ud fra guiden og skriver kommentarer i dokumentet med en samlet udtalelse (med pointgivning, se Vejledning til Peer-assesment) til sidst. Jeg er tilstede og besvarer tvivlsspørgsmål og hjælper dem med at afklare svære vurderinger
  7. Grupperne bliver bedt om at genskrive deres analyse på baggrund af responsen og tilføje en indledning og en konklusion. De får ca. en uge til dette
  8. Jeg responderer skriftligt på alle gruppernes besvarelser (ca. 10 besvarelser) inden eksamen.

Eksempel på analysespørgsmål

Der ønskes en undersøgelse af den narrative konstruktion i Ibsens Gengangere.

  • Hvordan er historien i dramaet struktureret i en diskurs og med hvilke effekter?
  • Hvordan er figurernes perspektiver monterede, og hvordan er læserens/tilskuerens perspektiv fokaliseret i forhold til figurernes?
  • Endelig, hvordan kommer dramatikerens stemme til udtryk i dramaet?

Undersøgelsen skal munde ud i en vurdering af, hvad den narrative konstruktion betyder for dramaets samlede udsigelsesstruktur. Besvarelsen af spørgsmålene bedes underbygget af næranalyser af enkelte scener.

Udbytte af aktiviteten

Det primære formål var at klargøre kravene til den akademiske opgave, både i forhold til sprog og formalia, men også i forhold til begrebslig præcision, analytisk grundighed og selvstændighed.

Pointen var også at lave en skriveøvelse, der ikke indebar, at jeg selv skulle give respons på 60-70 individuelle, korte skriveøvelser, hvilket jeg anser som uøkonomisk, både i forhold til tid og læringsudbytte.

Mit indtryk er, at selve vurderingsseancen er meget udbytterig. De studerende virker efter øvelsen meget mere afklarede både i forhold til, hvad og hvor meget, vi kræver af dem til eksamen.

Det, at de selv bliver ”tvunget” i rollen som strenge bedømmere, skærper efter deres eget udsagn deres blik på deres tekster mere, end hvis jeg blot havde kommenteret dem. Desuden giver vurderingsseancen anledning til nogle meget præcise spørgsmål og gode afklarende diskussioner om den akademiske genre, hvorfor jeg anser det for meget vigtigt, at underviseren er til stede under denne del.

I vurderingsøvelsen kunne de score mellem 0 og 3 point. Flertallet scorede 0, nogle få scorede 1. Til gengæld var de tydeligvist mere omhyggelige og bevidste om genrens krav ved anden iteration (den jeg selv kommenterede efterfølgende). 

Værd at overveje

Det afgørende er naturligvis kvaliteten af assessment-guiden.

Den skal på den ene side være tilstrækkelig klar til, at holdet anser det for at være forståelige og rimelige kriterier. På den anden side skal den være tilstrækkelig åben til at tillade variationer og selvstændighed i besvarelserne, og til at aktivere bedømmernes selvstændige afgørelseskraft i vurderingsstituationen.

Den skal altså ikke undgå eller skjule de gråzoner, der måtte være i forhold til vurderinger af akademiske opgaver.

Det tog parrene ca. 45 minutter at bedømme og kommentere én opgave.

Point-elementet kan diskuteres – og er blevet det. Nogle er glade for pointene, også selvom point-skalaen var meget streng, fordi de sender et klart signal om nogle minimumskrav. Andre følte sig pressede og udleverede til en konkurrencesituation, hvor de ikke kendte spillereglerne i forvejen.

Hensigten fra min side er ikke, at motivere de studerende gennem et konkurrence-element, men at signalere nogle realistiske grænseværdier mellem det utilstrækkelige, det acceptable og det gode. En simpel videreudvikling kunne være at erstatte den numeriske pointgivning med en bedømmelse i tre kategorier (efter samme optællingssystem svarende til 0, 1, 2 i guiden): utilstrækkelig, acceptabel, god.   

SØG