Profilfag i entreprenørskab

Fag: Profilfag. Kursus: Profilfag i entrepreneurship 20 ECTS. Studieniveau: Kandidat 9. semester Holdstørrelse: Ca. 15-35. Link til kursusbeskrivelse.

Motivation for aktiviteten

Som alle Profilfagene på Arts har dette fag et stærkt fokus på praksis. Således lægger aktiviteten/kurset vægt på, at de studerende ud over at få en teoretisk forståelse for entreprenørskab kan anvende entreprenørskab som metode i flere forskellige kontekster. Kurset tager udgangspunkt i en bred forståelse af entreprenørskab, hvor opstart af virksomhed kun er en ud af mange former for entreprenørskab. Det vil således i forbindelse med projektarbejdet også være muligt at arbejde med entrepreneurship og innovation i/for eksisterende virksomheder, socialt entreprenørskab m.m.

Centrale læringsmål for kurset

  • Kurset fokuserer på at styrke de studerendes evne og lyst til at handle, se nye muligheder og føre dem ud i livet i samarbejde med andre studerende og eksterne partnere.
  • De studerende skal præsenteres for og forstå teori omkring entreprenørskab.
  • De studerende skal præsenteres for og arbejde med entreprenørielle værktøjer og metoder.
  • De studerende skal arbejde med en problemstilling i en virkelig og reel kontekst - herunder reflektere over og vurdere deres proces.

Centrale læringsmål for aktiviteten

  • De studerende skal arbejde med processuelle entreprenørielle metoder.
  • De studerende skal kunne præsentere et koncept og anvende en forretningsmodel til dette.

Beskrivelse af aktiviteten

I den første uge præsenteres de studerende for centrale definitioner, teorier og forskningspositioner indenfor  feltet, dog med kreative øvelser undervejs.

De studerende skal som et forberedende element til undervisningen individuelt lave en plakat omkring, hvilke problemstillinger fra hverdagen de gerne vil arbejde med. Denne præsenteres for de andre studerende, og der foregår en fælles analyse, perspektivering samt brainstorm ud fra disse plakater.

Herefter danner de studerende grupper på baggrund af deres faglige interesser og hvad de vil arbejde med. Det kan resultere i relativt homogene grupper, da de studerende, der ligner hinanden mht. kernefaglighed, ofte interesserer sig for de samme typer af problemstillinger, men det giver andre fordele som motivation og mulighed for at beskæftige sig med noget, der kan være relevant for specialeskrivningen eller efterfølgende karriere.

Herfra opdeles forløbet i fire faser.

I fase 1 tages der udgangspunkt i en forståelse af, at succesfulde entreprenører tager udgangspunkt i de midler, de har til rådighed - hvem de er, hvad de kan og hvem de kender. Indledningsvist laver jeg derfor en persontype profil mhp. at de studerende får afdækket, hvilken profil de har, idet jeg er certificeret inden for området. Profilen viser blandt andet, hvordan forskellige profiler har forskellige styrker inden for de forskellige faser i Me2-modellen, som undervisningen bygges op omkring. Det vil sige, at grupperne får en pejling om, hvor de skal være særlige opmærksomme på, hvor deres styrker og svagheder er - og hvordan de skal arbejde med det.

I slutningen af fase 1 afleverer de studerende en opgave på 5 sider, hvor de beskriver de ressourcer, der danner udgangspunkt for gruppens entreprenørielle proces ud fra teoretiske tekster. Opgaven får de kortfattet feedback på fra underviseren.

I fase 2 skal de studerende arbejde med at formulere, forstå, klarlægge og dokumentere det problem, som de vil arbejde med igennem resten af kurset:

  • De skal undersøge om, det er et reelt problem, som andre stakeholders også kan få øje på, og hvilke praksisser og bagvedliggende årsager der ligger til grund for problemet.
  • Der skal arbejdes med at indsamle viden om problemfeltet - både fra forskning og andre sekundære kilder, samt gennem etnografiske metoder (observationer, interviews, spørgeskemaer med mere).
  • I sidste halvdel af fase 2 laver vi en øvelse som hedder “Verden efter”. Omdrejningspunktet for øvelsen er, hvordan verden gerne skal se ud efter en løsning på problemstillingerne er implementeret.
  • Fase to afsluttes med, at de studerende afleverer en forholdsvis omfattende opgave på cirka 10-12 sider. I forlængelse heraf præsenterer de deres foreløbige resultater i plenum, hvor de får grundig feedback af deres medstuderende.

Fase 2 er meget central for forløbet, idet det ikke giver mening at skabe løsninger på et dårligt beskrevet eller ikke-eksisterende problem. Således bør fasen optage en stor del af de studerendes samlede arbejdsbyrde. På dette forløb, der strækker sig over et helt semester, bruger de studerende cirka en måned på denne fase.

I fase 3 giver jeg de studerende et lille katalog med idegenereringsmetoder, som de kan lade sig inspirere af. I denne proces arbejder vi også med, at grupperne bytter idekataloger med hinanden og giver hinanden sparring. Herefter beslutter grupperne, hvilke 1-4 ideer der er mest potentiale i at arbejde videre med, udvikler herefter en eller flere prototyper, som skal illustrere deres løsning. Nogle prototyper kan være meget håndgribelige, mens andre kan være mere abstrakte. Det kan for eksempel være en løsning i LEGO, en tegning af deres proces eller en mock-up af en app.

I fase 4 arbejder vi fokuseret med den værdi, som de studerendes løsning potentielt kan give andre. Til dette arbejde anvender vi to modeller, som kan være behjælpelige med at forme argumenter for, at der er reel værdiskabelse at hente i deres løsningsmodel:

Desuden arbejder vi med præsentationen af projektet og herunder forfining af prototype. Til slut laver vi afsluttende præsentationer, hvor de studerende laver et oplæg og præsenterer deres prototype. Til disse oplæg inviteres eventuelle stakeholders, som de studerende har været i kontakt med undervejs på projekterne - disse skal de studerende selv sørge for at invitere.

Eksamen kommer i slutningen af fase 4. Eksamen består af og bliver vurderet ud fra flere delelementer:

  • Aflevering af en arbejdsrapport inklusiv en refleksion over deres proces.
  • Aflevering af deres prototype
  • Aflevering af deres Business Model Canvas
  • Afholdelse af deres afsluttende præsentation
  • Aflevering af en synopsis omkring de emner, som de vil holde oplæg om til den mundtlige eksamen.
  • Deltagelse i mundtlig gruppeeksamen

Udbytte af aktiviteten

De studerende får en tilgang til entreprenørskab som en særlig måde at forholde sig til egen hverdagspraksis og dermed også egen faglighed. De studerende præsenteres for en processuel metode, som kan anvendes i mange såvel studierelaterede som karrieremæssige sammenhænge.

Værd at overveje

Du kan som underviser overveje, om du vil prioritere, at grupperne bliver så heterogene som muligt - i så fald, skal du danne grupperne på en anden måde end den her beskrevne.

Helle Meibom Færgemann

SpecialkonsulentCenter for Undervisningsudvikling og Digitale Medier

Læs videre om:

Videre læsning

  • Carlson & Wilmot (2006): ”Innovation: The Five Disciplines for Creating What Customers Want”

  • Ruef (2002): “Strong ties, weak ties and islands: structural and cultural predictors of organizational innovation”

  • Shane & Venkataraman (2000): A Promise of Entrepreneurship as a Field of Research

  • Spinosa, Flores & Dreyfuss (1997):”Disclosing new worlds: entrepreneurship, democratic action and the cultivation of solidarity”, S. 1-68

  • Sarasvathy (2001a): “What Makes Entrepreneurs Entrepreneurial” http://www.effectuation.org/paper/what-makes-entrepreneurs-entrepreneurial

  • Sarasvathy (2001b): ”Causation and Effectuation: Toward a Theoretical Shift from Economic Inevitability to Entrepreneurial Contingency”

  • Sarasvathy & Venkataraman (2011): “Entrepreneurship as Method: Open Questions for an Entrepreneurial Future”

SØG