Spørgsmål til tekster I

Fag: Nordisk. Kursus: Litteraturanalyse 1 og Litteraturlæsning. Studieniveau: BA 1. semester. Holdstørrelse: ca. 35.

Motivation for aktiviteten

Som underviser har jeg erfaret, at de urutinerede studerende er for ufokuserede i deres forberedelse til undervisningen. Derfor formulerer jeg spørgsmål til fagets tekstmateriale, som skal få de studerende til at arbejde aktivt med teksterne. Spørgsmålene har jeg lagt ud i tilstrækkelig god tid forud for hver undervisningsgang, så de studerende kan nå at besvare og bruge dem i deres læsning af teksterne. 

Aktivitetens formål

Formålet er at bruge spørgsmålene som udgangspunkt for studiegruppearbejde, hvor der arbejdes med fagets tekster. Besvarelsen af bestemte spørgsmål kan kræve kendskab til bestemte begreber eller en bestemt terminologi – eller ligefrem kalde på eller naturligt formulere sig ind i et bestemt teoretisk felt. Derudover skal de studerende reflektere over, hvorfor jeg har stillet lige præcis disse spørgsmål til teksten.

Beskrivelse af aktiviteten

  • Model 1: Underviseren stiller spørgsmål til primærtekster
    Spørgsmålene bliver ikke rigtig stillet til sekundære tekster på pensum, men næsten udelukkende til de litterære primærtekster, vi arbejder med. En god analyse af en litterær tekst beror i høj grad på, at der kan stille de rigtige spørgsmål, som åbner op og etablerer produktive perspektiver på teksten.

  • Model 2: De studerende stiller spørgsmål til tekster
    Som underviser i Studium Generale 1 (på andet semester) benytter jeg den variation, at de studerende forud for en undervisningsgang selv skal formulere spørgsmål til den tekst eller de tekster, som vi arbejder med i undervisningen. Det viser sig at være meget givende i forhold til at få de studerende sporet ind på den slags tekster, vi arbejder med i dette modul. Dette arbejde bliver eksplicit lagt ud til studiegrupperne, således at de studerende i fællesskab selv diskuterer sig frem til hvilke spørgsmål, det er vigtigt at kunne besvare eller få diskuteret i forhold til den konkrete tekst.

  • Andre variationsmuligheder
    Der kan, som ved oplæg, også bruges opponentgrupper, hvor de forskellige studiegrupper udformer spørgsmål til hinanden eller giver feedback på hinandens spørgsmålsbesvarelser. En anden mulighed er at lade en enkelt eller alle grupper udfærdige spørgsmål til enkelte undervisningsgange. Disse lægges ud på et tidspunkt, hvor der er tid nok til at arbejde med spørgsmålene som led i forberedelsen til den enkelte undervisningsgang. Hvis du som underviser sætter en snæver grænse for antallet af spørgsmål, kan prioriteringen af spørgsmål lede til ekstra refleksion hos de studerende. 

Forudsætningen for aktiviteten er, at underviseren sætter fokus på, hvorfor netop disse spørgsmål stilles. Underviseren skal også gøre det tydeligt, at forskelligartede tekster giver anledning til forskellige typer spørgsmål. Der er en klar progression i forhold til, om det er underviseren eller de studerende, der formulerer spørgsmål til en tekst. Du vil som underviser derfor kunne bruge førstnævnte model i Litteraturlæsning og den anden i Litteraturens teori og metode.

Udbytte af aktiviteten

De studerende får i Litteraturanalyse forøget fokus på, at disciplinen ikke handler om, at de studerende vælger sig en teoretisk position, som de så applicerer på alle mulige litterære tekster. Det lærer i stedet, at det handler om at stille relevante og åbne spørgsmål, som de studerende kvalificeret kan besvare ved brug af diverse begreber og teorier.

I Studium Generale er det at udarbejde spørgsmål en hjælp for de studerende til at spore sig ind på hvilke spørgsmål, der overhovedet er vigtige og relevante at stille i forhold til bestemte teksttyper - de dette tilfælde mere filosofisk og videnskabsteoretisk orienterede tekster, som de ikke er vant til at arbejde med.

Materialer fra kurset Litteraturanalyse 1

Søg

Bidragyder

Jacob Bøggild, tidl. Institut for Æstetik og Kommunikation, Nordisk, studieleder.