Skema til bedømmelse og feedback

Fag: Medievidenskab. Kursus: Studium Generale, Medie-, kultur- og samfundsteori og Akademisk proces og formidling. Studieniveau: alle. Holdstørrelse: alle.

Motivation for aktiviteten

Jeg havde en fornemmelse af, at den måde jeg bedømte opgaver på, var for tilfældig. Desuden savnede jeg ofte noter, når jeg sad med censor – og når jeg eventuelt gav den studerende feedback. 

Skemaet kan bruges af både eksaminator og censor, men jeg har mest erfaring med at bruge det som eksaminator.

Beskrivelse af aktiviteten

Forarbejdet til bedømmelsesskemaet er, at man gør det klart for sig selv og de studerende, hvad det er, man vil bedømme i en opgave. Man kan ikke bedømme opgaver, hvis man ikke ved præcist, hvad det er, man skal/vil kigge efter. En ’fornemmelse for akademisk arbejde’ eller ’genrekendskab’ er alt for løst. For mig har arbejdet med at lave og løbende tilpasse skemaet hjulpet mig til at reflektere over mine bedømmelseskriterier. Dette er dog en separat og omfattende problemstilling.

1. Jeg tilpasser bedømmelsesskemaet (pdf), så det matcher det aktuelle fag og den aktuelle eksamen. Vedlagte bilag er tilpasset kurset i Studium Generale, sådan som jeg har kørt det på Medievidenskab i nogle år. Bedømmelsesskemaet har felter for alle de elementer, jeg vurderer som væsentlige for bedømmelsen af den pågældende eksamen. Jeg har i undervisningen klart kommunikeret, hvad jeg lægger vægt på ved bedømmelsen. Det handler om såkaldt alignment.
 
2. Jeg printer bedømmelsesskemaets tre sider på A3 og folder det på midten. På den måde fungerer skemaet samtidig som omslag for eksamensopgaven.

3. Under læsningen af en eksamensopgave udfylder jeg løbende skemaets felter. Det er vigtigt, at jeg får skrevet noget ved alle felterne – uanset opgavens kvaliteter. Skemaet fungerer dermed som en tjekliste, der sikrer, at jeg forholder mig til de samme (og de rigtige) kriterier, når jeg bedømmer opgaven.

Skemaet er udformet sådan, at side 1 i hovedsagen udfyldes løbende, mens side 2 og 3 i højere grad udfyldes som opsummering efter læsningen af opgaven. Jeg gør især meget ud af side 3, hvor det er vigtigt at få det hele med. Både småting og store linjer. Plusserne og minusserne skal vurderes kvalitativt ved karaktergivningen.

Flere af felterne indeholder en graduering, der matcher karakterskalaen. Firkanten ved siden af sure smiley svarer til 02, mens firkanten ved siden den glade smiley svarer til 12. Jeg synes, det er lettere at vurdere opgavens samlede kvaliteter, når jeg har givet ’karakter’ til de enkelte kapitler eller elementer, men det er nok meget en smagssag.

4. Under voteringen med censor bruger jeg sammenfatningen af opgavens styrker og svagheder på side 3 som udgangspunkt for dialogen. Jeg har sikret mig, at jeg både har fået markeret styrker og svagheder.

5. Under en eventuel feedback bruger jeg skemaet på samme måde. Jeg kan faktisk give feedback udelukkende ved at læse mine sammenfattende kommentarer på side 3. Dette kan lade sig gøre, fordi jeg har været meget omhyggelig med at skrive noter under læsningen af opgaven.

Udbytte af aktiviteten

Det handler først og fremmest om at skabe øget kvalitet i bedømmelsesarbejdet. Skemaet har følgende fordele:

  • Det giver ensartethed i kriterierne for bedømmelse.
  • Det bliver mindre tilfældigt hvilken karakter, jeg giver forskellige opgaver. Det bliver meget lettere at lægge en ’linje’, sådan at opgaver fra samme fag afleveret i samme semester i højere grad bliver sammenlignelige, hvad angår karakteren.
  • Det tvinger mig til at læse opgaverne grundigt, fordi jeg skal have noget kvalificeret at skrive i alle skemaets felter.
  • Det sætter en rutinepræget (og ofte kedelig) aktivitet i faste ramme, som dels gør det mere overskueligt, dels sikrer, at kedsomheden ikke går ud over kvaliteten. Faktisk bliver det i sig lidt en sport at få udfyldt skemaet omhyggeligt.
  • Det letter arbejdet med karaktergivning, og det gør det meget lettere at finde roden til eventuelle uenigheder med censor, hvad angår opgavens kvaliteter.
  • Det letter arbejdet med feedback.

Ulemper ved aktiviteten

Det tager mere tid at bedømme opgaver med en liste som denne (eller lignende) sammenlignet med blot at læse/skimme en opgave og give en karakter ud fra fornemmelsen eller ved hjælp nogle spredte noter. Kvalitet i bedømmelsesarbejde ’koster’. Man kan ikke få høj kvalitet uden at investere timer i det. Når det er sagt, så ligger der faktisk en rationaliseringsgevinst i en fremgangsmåde som denne, hvilket gør, at merarbejdet i sidste ende formentlig ikke er så stort trods alt.

Studiemiljø-projekter

Bidraget er et af AU's Studiemiljø-projekter (SMU 2011).

Bedømmelsesskema

Bedømmelsesskemaet udfyldes under læsningen af eksamensopgaver, og bruges sidenhen ved karaktergivningen og ved en eventuel feedback til den studerende.

SØG