Skemalagte gruppeopgaver

Fag: Litteraturhistorie. Kursus: Mesterværker og Den tidligt moderne tid. Studieniveau: BA 1. semester. Holdstørrelse: max. 25.

Motivation for aktiviteten

At kunne studere kommer ikke af sig selv, det skal læres. Aktiviteterne mellem timerne er vigtige, da det er her, de studerende lærer at blive fuldtidsstuderende og ikke blot at ’lære lektier’. Det kræver, at aktiviteterne udspringer af kurserne og føres tilbage til kurserne.

Principper for aktiviteten

  • Kurset har en personlig ansvarlig, der er synlig afsender på det der foregår. Det er ikke et kursus, eksamensordningen har påbudt, som jeg kan gemme mig bagved. Det er MIT kursus for og med JER. Det fremmer diskussion om ansvaret for indlæring, også for de studerende, for at evaluere og være kritisk og for at have tillid til at der kan laves ændringer og justeringer.
  • Aktiviteterne mellem timerne er en del af den aktive studiedeltagelse, ikke kun 75% fremmøde. De skal være klart relevante for de læringsmål, der er sat op, altså ikke kun referere til stoffet der skal gennemgås, men til faglig studieaktivitet som fx informationssøgning.
  • De skal være klart afgrænsede i omfang, så de svarer til hvad det vil sige at forberede sig, så tidsforbruget bliver bevidstgjort.
  • Der skal være klare deadlines og praktiske instruktioner.
  • Der skal følges op – alt skal bruges mere eller mindre i timerne, der skal tjekkes om deadlines og instruktioner overholdes, og der skal kommenteres til grupper, hvis det af en eller anden grund ikke nås i timerne. Min kursusansvarlighed skal fremgå tydeligt.

AULA-kursusrummet organiserer holdets aktiviteter.

Ud over kursusprogram med datoer, tekster og lidt stikord til hvad der skal ske i timerne, skal der fra begyndelsen være en klar definition af opgaver med datoer. Se materialet til højre.

Udbytte af aktiviteten

  • Høj aktivitet
  • Næsten ingen frafald
  • Gode evalueringer
  • Timerne kan være meget løsere når aktiviteter, instruktioner osv. er stramt organiseret i kursusrummet.

Svend Erik Larsen

Professor emeritus
M
P +4540425236

Materiale fra kurserne

Materialer fra kurset Mesterværker

Materialer fra kurset Den tidligt moderne tid

Læs videre om:

SØG