Summe med sidemand

Motivation for aktiviteten

Det kan være trættende for studerende at lytte til en forelæsning i en hel time, og mange har svært ved at holde koncentrationen så længe. Hvis man som underviser lader de studerende tale sammen i summepar om dagens faglige emne (5-10 minutter) midtvejs og gerne også bagefter, kvikker alle op og er igen klar til at lytte. 

Aktivitetens formål

Med øvelsen får de studerende lejlighed til at fordøje forelæsningen gennem samtale med en sidemand, herunder formulere dens centrale pointer og høre sidemanden give sit syn på, hvad de centrale pointer er. Ved at de studerende aktivt skal forholde sig til og forklare det faglige stof for hinanden, øges deres forståelse og læring.

Beskrivelse af aktiviteten

  • Forelæseren beslutter på forhånd at lægge en summeperiode ind i sin forelæsning, hvor det fagligt og præsentationsmæssigt giver mening. Det er en god ide lægge øvelsen ca. 20-30 min. inde i forelæsningen.
  • Summeøvelsen sættes i gang myndigt og med et spørgsmål, der gerne kan stå på en Powerpoint-slide eller skrives op på tavlen. F.eks.: "Hvad var Deweys tre væsentligste indvendinger mod samtidens pædagogik, og hvad foreslog han i stedet?" eller "Forklar Bohrs københavnerfortolkning for din kvikke fætter, der lige er blevet student".
  • Alle studerende vender sig mod en person, de ikke har talt med tidligere i dag eller ikke kender så godt.
  • Den ene fortæller, mens den anden lytter, hvorefter de bytter. Bliver de færdige med at besvare spørgsmålet, før de afsatte 5-10 minutter er gået, kan de samtale frit om emnet i den resterende tid. 
  • Efter den afsatte tid siger forelæseren "Tak!" og hører i plenum et par summegrupperne, hvad de talte om. 
  • Der kan stilles 1-3 spørgsmål, før forelæseren siger: "Tak skal I have. Jeg fortsætter nu min forelæsning."

Udbytte af aktiviteten

  • Forelæsningsformens monotoni brydes, og alle får ny energi. Forskning peger på, at man kan lytte en halv times tid; derpå daler opmærksomheden kraftigt (Donald A. Bligh: What's the use of lectures, 2000).
  • Alle er aktive. Når forelæseren "går i dialog" med holdet, som når der stilles et spørgsmål fra holdet, er det kun den pågælende studerende og underviseren, der er aktive – resten sidder stadig passivt og lytter. I summepar taler halvdelen af salen samtidigt, og resten nødes af situationen til at lytte meget opmærksomt.
  • Læringen øges, fordi de studerende aktivt skal forholde sig til stoffet og give det en passende formulering, der kan forstås af deres samtalepartner.
  • De studerende hører bedre efter, hvis de ved, at de skal præstere nogle begavede kommentarer om forelæsningen i summeperioden.
  • De studerende gør sig umage, når de summer med en fremmed. Enhver vil gerne fremtræde godt over for et nyt ansigt, mens man lettere fristes til at slappe lidt for meget af i selskab med en gammel ven.
  • Studiemiljøet forbedres, hvis studerende i gentagne forelæsninger skal tage kontakt med en medstuderende, de ikke kender. Alle får flere, de kan hilse på og sludre med på gangen. Social tryghed fremmer læring og mindsker frafald.

Uddybende punkter

Her kan du læse uddybende punkter til Summe med sidemand (pdf) der indeholder

  • Hvordan starter man en sumning den første gang?
  • Hvor længe skal de studerende summe?
  • Hvilke typer spørgsmål er gode at stille?
  • Hvordan samler man op efter en summeperiode?
  • Variationsmuligheder.

Søg

Ib Ravn

Lektor
M
H bygn. B, 217
P +4587163869
P +4528959501