Spørgsmål til tekster I

Fag: Nordisk. Kursus: Litteraturanalyse 1 og Litteraturlæsning. Studieniveau: BA 1. semester. Holdstørrelse: ca. 35.

Motivation for aktiviteten

Som underviser erfarede jeg, at de endnu urutinerede studerende var for ufokuserede i deres forberedelse til undervisningen. Derfor begyndte jeg at formulere spørgsmål til tekstmaterialet, som jeg lagde ud i tilstrækkelig god tid forud for hver undervisningsgang.

Centrale læringsmål for aktiviteten

  • At bruge spørgsmålene som udgangspunkt for arbejdet med teksterne i de studiegrupper de studerende var inddelt i
  • At få de studerende til at reflektere over, hvorfor jeg stillede de spørgsmål, som jeg gjorde
  • Besvarelsen af bestemte spørgsmål kan kræve kendskab til bestemte begreber eller en bestemt terminologi – eller ligefrem kalde på eller naturligt formulere sig ind i et bestemt teoretisk felt.

Beskrivelse af aktiviteten

Model 1: Underviseren stiller spørgsmål til primærtekster

Spørgsmålene var ikke så meget stillet til sekundærtekster men næsten udelukkende til de litterære tekster, vi arbejdede med. En god analyse af en litterær tekst beror jo i høj grad på, at man kan stille de rigtige spørgsmål, som åbner op og etablerer produktive perspektiver på teksten.

Model 2: De studerende stiller spørgsmål til tekster

Som underviser i Studium Generale 1 (på andet semester) benyttede jeg den variation, at de studerende forud for en undervisningsgang skulle formulere spørgsmål til den tekst eller de tekster, som vi skulle arbejde med. Det viste sig at være meget befordrende i forhold til at få de studerende sporet ind på den art tekster, man arbejder med i dette modul.

Dette arbejde blev eksplicit lagt ud til studiegrupperne, således at de studerende måtte diskutere sig frem til hvilke spørgsmål, det var vigtigt at kunne besvare eller få diskuteret i forhold til den konkrete tekst.

Andre variationsmuligheder

  • Man kan, som ved oplæg, bruge opponentgrupper.
  • Man kan lade en enkelt gruppe udfærdige spørgsmål til en enkelt gang, eller man kan lade alle grupper gøre det (under alle omstændigheder skal de formulerede spørgsmål selvfølgelig lægges ud på et tidspunkt, hvor der er tid nok for alle til at arbejde med spørgsmålene som led i forberedelsen til den enkelte undervisningsgang).
  • Man kan sætte en forholdsvis snæver grænse for antallet af spørgsmål, hvor spørgsmålet om prioritering så kan lede til ekstra refleksion.
  • Eller man kan få en pointe ud af, om der er blevet formuleret for få eller (ikke mindst) for mange spørgsmål.

Forudsætningen er at underviser sætter fokus på, hvorfor man stiller netop de spørgsmål, og på at  forskelligartede tekster giver anledning til forskellige typer spørgsmål.

Der er en klar progression i forhold til, om det er underviseren eller de studerende, der formulerer spørgsmål til en tekst. Man vil derfor kunne bruge førstnævnte model i Litteraturlæsning og den anden i Litteraturens teori og metode.

Udbytte af aktiviteten

De studerende får i Litteraturanalyse forøget fokus på, at disciplinen ikke handler om, at man vælger sig en teoretisk position, som man så applicerer på alle mulige litterære tekster, men om, at man får stillet de relevante og åbnende spørgsmål, som diverse begreber og teorier så kan hjælpe en med at få besvaret kvalificeret. 

I Studium Generale er det at udarbejde spørgsmål en hjælp for de studerende til at spore sig ind på, hvilke spørgsmål, der overhovedet er vigtige og relevante i forhold til en teksttype - mere filosofisk og videnskabsteoretisk orienterede tekster - som de ikke er vant til at arbejde med.

Bidragyder

Jacob Bøggild, tidl. Institut for Æstetik og Kommunikation, Nordisk, studieleder.

Materialer fra kurset Litteraturanalyse 1

SØG