Spørgsmål til tekster II

Fag: Idéhistorie. Kursus: Studium Generale I. Studieniveau: BA 1. semester. Holdstørrelse: ca. 50.

Motivation for aktiviteten

Ved at skabe bedre sammenhæng mellem undervisning og læsegruppearbejde ville vi fremme gruppearbejde og undgå, at læsegrupperne falder fra hinanden. Det skete ved at udvikle undervisningsformer, som direkte tog sigte på, at de studerende arbejdede i grupper.

Centrale læringsmål for aktiviteten

At styrke de studerendes læsegrupper ved at inddrage dem direkte i undervisningen. Vi er overbevist om, at arbejdet i læsegrupper ikke alene sikrer en langt bedre læring, men også styrker den faglige og sociale integration.

Beskrivelse af aktiviteten

Til forløbet var der knyttet to undervisere samt en studenterinstruktor.

Undervisningsforløbet var overordnet set bygget op om øvelser, som de studerende løste i deres læsegrupper.

Disse øvelser faldt i to kategorier, nemlig

  1. Gruppebaserede skriveøvelser, som de studerende arbejdede med mellem de enkelte undervisningsgange, og som tog udgangspunkt i de tekster, vi arbejdede med på forløbet. Ideelt set burde universitetet stille grupperum til rådighed, men i praksis er det ikke muligt, hvorfor de studerende selv var henvist til at finde egnede arbejdssteder. Disse skriveøvelser – tre i alt – uploadede de studerende på et elektronisk forum (in casu AULA).  
  2. Såkaldte ’på-timen-øvelser’, hvor vi med udgangspunkt i dagens tekst bad de studerende om at reflektere over ét eller flere spørgsmål. Disse refleksioner blev dernæst gjort alment tilgængelige (hvad enten det nu var i form af tavlen eller plancher – en mere it-baseret form havde nok været at foretrække), og indgik i/dannede grundlag for den videre afvikling af undervisningsgangen. I sin mest ’radikale’ form bestod undervisningen i, at vi – efter et ganske kort oplæg – stillede en række spørgsmål og lod de studerendes besvarelser danne udgangspunkt for resten af undervisningsgangen.

Udbytte af aktiviteten

Effekten var på den ene side entydigt positiv, eftersom det i meget høj grad lykkedes at inddrage de studerende og få dem til at arbejde i læsegrupper. Vi vurderer ligeledes, at læringsudbyttet var højere end ved en mere traditionel forelæsningsbaseret undervisningsform.

På den anden side havde vi også en forventning om, at denne arbejdsform ville have en slags ’afsmittende’ effekt på de øvrige forløb, de studerende deltog i. Det var imidlertid lige knap tilfældet.

Læren synes således at være, at de studerende gerne arbejder i grupper, når undervisningen – so oder so – lægger op til dette, men at de er tilbøjelige til at falde tilbage i mere individualiserede arbejdsformer, så snart der ikke er noget eksplicit incitament til at arbejde i grupper.

Eksempler på spørgsmål

Spørgsmål til kurset Studium Generale I

Eksempel på spørgsmål stillet til en tekst i en på-timen-øvelse:

  • Hvad karakteriserer videnskab generelt?
  • Hvad karakteriserer særligt de humanistiske videnskaber?
  • Hvad karakteriserer specifikt idéhistorie?

Teksten var Helge Kragh, ’Hvad er videnskab’, i Hans Fink et al, Universitet og Videnskab, Hans Reitzel, Kbh. 2005, s. 145-181.

SØG