I denne aktivitet introduceres de studerende til at bruge teknikken frottage og billedebaseret moddelering til at dokumentere og registrere overflader. Dette giver de studerende nogle praktiske kompetencer, og de får muligheden for at reflektere over de elementer og faktorer, der spiller ind i dokumentationen og registreringen af materialet.
At dokumentere og registrere helleristninger (Rock Art) er ikke en fast og integreret del af studieordningen for arkæologistuderende på bachelor- og kandidatniveau. Forhistorisk kunst er dog fundet i hele verden og er et allestedsnærværende særpræg i det arkæologiske felt i Skandinavien. Da dokumentation af helleristninger ikke er en del af de praktiske kompetencer, de studerende tilbydes på bachelor- og kandidatuddannelsen, er der på nuværende tidspunkt en mangel på færdigheder hos de studerende. Dette til trods for, at det er nogle af de færdigheder, der forventes af den største arbejdsgiver for danske arkæologer: de regionale museer.
En af de største udfordringer ved at tilegne sig disse kompetencer på universitetet er, at det er besværligt at inkorporere de praktiske elementer i undervisningen. Aktivitetens formål er at vise, hvordan dokumentation af helleristninger kan inkluderes i undervisningen og samtidig komme med konkrete forslag til det praktiske arbejde.
De studerende bliver introduceret til dokumentation og registrering af overflader ved brug af teknikken frottage og billedbaseret modellering. Aktiviteten kan supplere flere forskellige moduler og understøtte læringsudbytter som:
At planlægge aktiviteten er vigtig. Underviseren skal finde velegnede genstande til det praktiske arbejde, som i store træk kan inddeles i objekter og overflader. Dette er vigtigt at huske, da forskellige genstandstyper fordrer forskellige betingelser og arbejdsmetoder. Eksempelvis er måden hvorpå, man tager billeder af et objekt til en SfM (Structure from Motion) forskellig fra billeder af overflader.
Det praktiske arbejde kan inddeles i part 1: Frottage and SfM in field (pdf) og part 2 : Writing a good description (pdf). Underviseren skal overveje Source equipment (pdf) og eventuelt forberede et konkret hjælpeark til de studerende. I løbet af aktiviteten vil de studerende udvikle en forståelse for forskellige metoder og optimere deres registreringsstrategier, så de passer til specifikke opgaver. Ved at øve sig på at dokumentere vil de gennem fejl og succes lære, hvilke faktorer der påvirker slutresultatet. Heraf vil de også blive bedre til at forholde sig kritisk til deres arbejde. Øvelsen i at udforme en beskrivelse er med til at styrke dokumentationens objektivitet.
Det største udbytte af aktiviteten er et praktisk udbytte, der gør de studerende i stand til at:
Underviseren bør gøre sig følgende overvejelser:
At planlægge aktiviteten er vigtig. Underviseren skal finde velegnede genstande til det praktiske arbejde, som i store træk kan inddeles i objekter og overflader. Dette er vigtigt at huske, da forskellige genstandstyper fordrer forskellige betingelser og arbejdsmetoder. Eksempelvis er måden hvorpå, man tager billeder af et objekt til en SfM (Structure from Motion) forskellig fra billeder af overflader.
Det praktiske arbejde kan inddeles i part 1: Frottage and SfM in field (pdf) og part 2 : Writing a good description (pdf). Underviseren skal overveje Source equipment (pdf) og eventuelt forberede et konkret hjælpeark til de studerende. I løbet af aktiviteten vil de studerende udvikle en forståelse for forskellige metoder og optimere deres registreringsstrategier, så de passer til specifikke opgaver. Ved at øve sig på at dokumentere vil de gennem fejl og succes lære, hvilke faktorer der påvirker slutresultatet. Heraf vil de også blive bedre til at forholde sig kritisk til deres arbejde. Øvelsen i at udforme en beskrivelse er med til at styrke dokumentationens objektivitet.
Aktiviteten fungerer som en integreret del af et større kursus, der enten fokuserer på arkæologiske metoder/feltarbejde eller forhistorisk kunst. Dog kan metoderne i aktiviteten anvendes både indenfor og udenfor det arkæologiske felt. Øvelsen i at registrere overflader kan ligeligt anvendes i studier, der undersøger vægmalerier, runesten og gravsten. Øvelsen kan også bruges i mere teoretiske og tekniske kontekster, der sigter efter øvelse i og erfaring med 3D modellering.
Aktiviteten er udviklet i samarbejde med Aarhus Universitet, The Scandinavian Society for Prehistoric Art, Tanum Rock Art Museum and Research Centre, Underslös, Sverige. Der takkes både for råd og bidrag til supplerende materiale.
Sidens indhold er udarbejdet af James Dodd, PhD studerende i Arkæologi, Aarhus Universitet, specialiseret i forhistorisk kunst, 3D modellering og GIS. Medlem af The Scandinavian Society for Prehistoric Art, Tanum Rock Art Museum and Research Centre, Underslös, Sweden.