Analyseintroduktion

Fag: Litteraturhistorie. Kursus: Litteraturhistorisk Introduktion. Studieniveau: BA. Holdstørrelse: 40-50.

Motivation for aktiviteten

Aktiviteten skal være med til at understøtte overgangen fra gymnasieskolen til universitetet ved at integrere de akademisk-faglige kerneproblematikker med genkendelige medier og analyseprincipper, som de studerende kender fra danskundervisningen.

Kort om kurset

Kurset går ud på at introducere de studerende til grundlæggende synsvinkler samt analytiske- og teoretiske metoder inden for litteraturhistorien.

Aktivitetens formål

Formålet er at give de studerende indblik i fagets kerneproblematikker og understøtte de studerendes begyndende refleksioner omkring fagets centrale analysemetoder.

Beskrivelse af aktiviteten

I løbet af faget arbejdes der med et centralt værk - typisk en roman. De studerende præsenteres kort for, at værket også findes i andre former fx som film, graphic novel, tegneserie, billede, computerspil, reklame osv.

Aktiviteten udføres på følgende måde:

  • De studerende skal i grupper selv finde det centrale værk oversat til et andet medie (film, tv-serie, myte, reklame eller lign.) og benytte denne som analysegenstand. 
  • Hver enkelt gruppe skal præsentere en analyse med vægt på overførelsen til det nye medie. Analysen kan eksempelvis tage udgangspunkt i spørgsmål som “Hvorvidt er de centrale budskaber i de to versioner forskellige fra hinanden?”, “Hvilke elementer går igen i begge versioner?” og “Hvilken betydning har mediet for indholdet og formen?”. Præsentationen skal være kort og lægge vægt på det beskrivende og analytiske. 
  • Grupperne skal på skrift udarbejde en problemformulering med det traditionelle værk og værket i det andet medie som analysefokus. Problemformuleringerne gennemgås ugen efter på klassen, hvor de holdes op mod og diskuteres ud fra, hvilke elementer en universitetsopgave indeholder i forhold til det, de kender fra gymnasiet. Der lægges især vægt på, hvilke nye elementer, der på universitetet er fokus på.

Rammen for gruppearbejdet kan være forholdsvis traditionel. Det vigtigste er, at de studerende udfordres til at bruge deres kompetencer i medieanalyse - det vil sige, hvordan værket bliver oversat til et andet medie. De studerende styrker samtidig de litteraturhistoriske metoder, de er blevet introduceret til.

Udbytte af aktiviteten

Aktiviteten har til formål både at træne de studerende til de kommende eksaminer på universitetet, men også at hjælpe de studerende til at se sammenhængene og overgangene fra de analysemetoder de kender, og dem de skal til at stifte bekendtskab med på universitetet.

De studerende er generelt hjemme i det, de kender (inklusiv god praksis for gruppearbejde og strukturerede fremlæggelser), men finder det svært at arbejde med de nye, mere metodiske og diskursive analysemetoder. Med konkrete aktiviteter bliver de studerende mere bevidste om de nye analysemetoder, hvor de kan tage udgangspunkt i en analyse, de kender, og blive gjort opmærksomme på forskellene. 

Værd at overveje

Det er vigtigt, især for den første del af aktiviteten, at underviseren finder en god grundtekst at arbejde ud fra. På Litteraturhistorie har jeg fx valgt Mary Shelleys Frankenstein. Den findes både i et utal af versioner og har mange tekstanalytiske muligheder. Generelt skal man i introkurser til nye studerende være opmærksom på, at opgaverne der stilles er meget konkrete og præcise.

Søg

Indholdet på denne side er udviklet af postdoc Laura Søvsø Thomasen, tidligere ansat ved Aarhus Universitet.