Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Refleksion: Læringsdagbøger

Fakultet: Arts. Uddannelse: Lingvistik. Kursus: Forskningsworkshop: Postkolonial Lingvistik. Studieniveau: Kandidat. Holdstørrelse: 10-15 studerende.

Kort om kurset

Ved deltagelse i kurset “Postkolonial lingvistik” tilegner den studerende sig en forståelse for de grundlæggende begreber i postkolonial teori og deres anvendelse i lingvistiske analyser. De studerende lærer at udarbejde selvstændig, original forskning, anvende relevante undersøgelsesmetoder og litteratur samt at reflektere over processen. Hertil skal de formulere undersøgelsesspørgsmål baseret på et specifikt lingvistisk problem, situation eller fænomen. De skal udarbejde en semantisk, etnopragmatisk eller kritisk sociolingvistisk analyse og placere deres undersøgelse inden for et større, mere overordnet perspektiv i postkolonial lingvistik.  

Motivation for aktiviteten og ønsket udbytte

Det kan ofte være en udfordring at få de studerende til at undersøge deres egne interesser og eget fokus på et emne. Brugen af læringsdagbøger i undervisningen kan hjælpe til at imødekomme dette, er velegnet til feedback og giver underviseren et overblik over de muligheder og udfordringer, de studerende står overfor. Aktiviteten skal hjælpe de studerende til at reflektere over kursets indhold og deres egne læringsprocesser. Med læringsdagbøger skal de studerende øve sig i at bruge den konceptuelle ramme og arbejde med deres egne ideer i praksis, før de starter på deres eget projekt. Det giver dem en større helhedsforståelse for emnet samtidig med, at de anvender og styrker deres refleksions- og læringskompetencer. Derudover har aktiviteten til formål at give underviseren feedback på, hvordan undervisningen modtages af de studerende.

Beskrivelse af aktiviteten

Aktiviteten bruges i første del af kurset til at hjælpe de studerende med kæde den nye information sammen med dét, de tidligere har lært. I løbet af kursets første undervisningsgange skriver de studerende tre “postkoloniale læringsdagbøger”: En om integrationen af postkolonial teori med kritisk sociolingvistik, en anden om postkoloniale semantikker og afslutningsvis en rapport om en specifik postkolonial sprogversion (for eksempel indisk engelsk, grønlandsk, brasiliansk portugisisk, tok pisin).

Underviseren giver instruktioner til, hvordan en læringsdagbog skal skrives og opfordrer de studerende til at være reflekterende, kritiske og kreative i deres dagbøger. Hver dagbog har en længde på omkring 900 ord og er en del af de obligatoriske opgaver for kurset. De to første dagbøger skal reflektere emnet fra forelæsningerne, men ikke være en repetition. Den studerendes egne tanker, skepsis og ideer er afgørende. Som skrivevejledning får den studerende følgende spørgsmål:

  1. Hvad har jeg lært? Hvad var nyt for mig? Var der noget, som ændrede min opfattelse og hvorfor? Fokusér på og analyser de temaer, der er vigtige for dig.
  2. Hvad forstod jeg ikke? Hvad gik imod min egen opfattelse og hvorfor? Fokusér på og analyser de spørgsmål, der forvirrer dig.
  3. Det du har lært af kurset vil sandsynligvis være relevant for din undersøgelse. Kan du identificere hvad? Hvordan kan du tilføje denne viden til din undersøgelse? Hvordan støtter dette din udvikling som studerende? Tag noter og reflektér over de tanker, som fremstår vigtige.

Hver dagbog skal afleveres en eller to uger efter den forelæsning, der skrives om. Der gives ikke karakterer, men underviseren giver feedback både skriftligt og mundtligt. Dette gøres inden de studerende starter med deres egne forskningsprojekter. 

Aktivitetens udbytte

Aktiviteten udvikler de studerendes skriftlige færdigheder og skaber rum for, at de studerende reflekterer over deres læringsprocesser i kurset, men også i deres studie generelt. De mere stille studerende får mulighed for at udtrykke deres tanker skriftligt, hvis de føler sig utrygge ved at deltage i diskussionerne i forelæsningen eller holdundervisningen. Nogle studerende anvender også dele af deres læringsdagbøger i deres forskningsprojekter. Derudover får underviseren feedback på, hvad den teoretiske og konceptuelle del af kurset har haft af læringsmæssig betydning for de studerende. 

Reflections on the activity

Hvis aktiviteten bruges i en forskningsworkshop kan det være en god ide at lave en skelnen mellem skrivestil i læringsdagbøger og i videnskabelige rapporter (for eksempel i forhold til tilkendegivelse af meninger og følelser). I vores kursus var det underviserne, der bestemte, hvilke forelæsninger de studerende skulle skrive om. Dette blev gjort ud fra ønsket om feedback på de introducerende forelæsninger. Valget kan med fordel overlades til de studerende. Det kan være en udfordring at få de studerende til at skrive om deres egne ideer. Derfor kan det hjælpe at give dem en række hjælpespørgsmål, der fastsætter en retning for deres skrivning (se skrivevejledningen ovenfor). Det kan være en god idé at gentage instruktionerne flere gange i løbet af aktiviteten, så de studerende fortsat er på rette spor. 


Links og materialer til praksiseksemplet:


Søg