Vejledning i forskning

Fag: Forhistorisk arkæologi. Kursus: Bachelorprojekt. Studieniveau: 5. semester. Holdstørrelse: Individuel vejledning. 

Motivation for aktiviteten

Min motivation var dels den studerendes interesse og ønske om at skrive bachelorprojekt inden for området, dels min egen interesse for at udvikle mig som underviser og at forløbet kunne danne grundlag for fremtidig undervisning, forskning og publikation. Når det lykkes, er det win-win for studerende og underviser.

Kort om kurset

Vejledningen i bachelorprojektet, der skal demonstrere viden, analysere og søge faglig information om et specifikt arkæologisk emne eller problemstilling.

Aktivitetens formål

Vejledningen fulgte et fuldt forskningsforløb fra den begyndende ansøgning om prøvetilladelse til indsendelse af forslag til kommende publikation. Gennem forløbet har de centrale læringsmål været at:

  • Få viden om og indblik i en komplet forskningsproces
  • Forstå, lære at beherske og beskrive en naturvidenskabelig metode
  • Kritisk at analysere et begrænset arkæologisk materiale med metoden
  • Sammenfatte analysens resultater og kritisk fortolke dem i en arkæologisk kontekst under inddragelse af relevant litteratur
  • Diskutere metodens anvendelse indenfor arkæologi, inkl. etiske aspekter relateret til prøvetagning af arkæologisk materiale

Aktiviteten har haft størst vejledning i begyndelsen af forløbet, hvor vejleder har været til stede under de praktiske aktiviteter. Et andet mål har derfor været gennem forløbet at opnå, at den studerende følte sig komfortabel med den nye viden og tog ejerskab over projektet og resultaternes fortolkning.

Beskrivelse af aktiviteten

Gennem aktiviteten har den studerende artsbestemt 24 kamme eller forarbejder til kamme af tak eller ben fra det middelalderlige Odense med metoden ZooMS (Zooarchaeology by Mass Spectrometry). Arbejdet dannede grundlag for en diskussion af kamproduktion og ressourcer i middelalderens Odense. Arbejdet med at kombinere forskning med bacheloropgaven kan deles op i seks elementer, som kort bliver beskrevet herunder:

  • Prøvetilladelse: Det kan være nødvendigt at søge om tilladelse til at udføre analyser indenfor mange felter af fx etiske årsager. Indenfor arkæologi skal det vurderes, om destruktive analyser giver resultater, som retfærdiggør destruktionen af uvurderligt forhistorisk materiale. Den studerende skrev så tidligt som muligt en ansøgning om prøvettilladelse til det relevante museum. Mange museer har en standardformular, som udfyldes med relevante informationer. Den studerende blev givet et eksempel på en tidligere ansøgning og fik feedback under udarbejdelsen af ansøgningen.
  • Prøveudtagning: Med fagligt personale fra museet deltog den studerende i prøveudtagningen og var med til at dokumentere de samplede genstande vha. fotos og diverse informationsark. Under prøveudtagelsen blev mængden af prøvemateriale diskuteret.

  • Laboratoriearbejde: Den studerende deltog i et fire dage langt laboratorieforløb med vejleder (Se et ugeskema for laboratorieforløbet her). Herunder blev laboratorieprotokoller, teori og sikkerhedsregler gennemgået, og den studerende trænede i de basale apparater, som skulle bruges under analysen. Derefter udførte den studerende to gange en tre dage lang protokol med det formål at artsbestemme de arkæologiske prøver under tilstedeværelse og vejledning af vejleder.
  • Dataanalyse: Den studerende modtog efter at have fået data tilbage en introduktion til det dataprogram, hvori analysen af resultaterne skulle foregå. De første prøver blev analyseret i fællesskab mellem den studerende og vejleder, hvorefter den studerende overtog dataanalysen.
  • Selvstændigt arbejde: Den studerende skrev på baggrund af resultaterne et bachelorprojekt. Efter dataanalysen fandt den studerende arkæologisk litteratur til at sætte resultaterne i kontekst og diskutere metodens anvendelse indenfor arkæologi. Dette foregik med minimal vejledning.
  • Efterspil: Vejleder gennemlæste efter eksamen bacheloropgaven. I samarbejde mellem lokalmuseet, den studerende og vejleder er en artikelidé blevet optaget i museets årbog. Den studerende skrev på baggrund af sin opgave et draft som førsteforfatter og modtog inputs fra medforfattere, vejleder og kolleger fra museet.

Udbytte af aktiviteten

Ved at indgå i et forskningsrelateret vejledningsforløb modtager den studerende en helt anden kvantitet af fagspecifik vejledning, end det ellers er muligt på forhistorisk arkæologi. Som vejleder har jeg for det første fået analyseret et sæt prøver, som jeg ellers ikke ville have kunnet undersøge, og jeg bliver medforfatter på en artikel til museets årbog. 

Derudover har jeg som underviser fået erfaring med at vejlede og tilrettelægge et laboratoriebaseret arkæologisk bachelorforløb. I denne proces har jeg tilegnet mig viden om, hvilke dele der er svære og lette, og hvordan laboratoriebaseret undervisning kan implementeres på universitetet. Vejledningsforløbet har indtil videre også ledt til et forsøg med undervisning i og formidling af den naturvidenskabelige metode og vejlederens arkæologiske forskning til et hold gymnasieelever på Statens Naturhistoriske Museum i København.

Værd at overveje

En meget væsentlig overvejelse under et laboratoriebaseret forløb er den tidsmæssige ramme. Den studerende må ikke forsinkes pga. fejlende apparatur eller lignende. Vejleder skal derfor have en høj grad af kontrol over processen. Det er derfor vigtigt at begynde processen så tidligt som muligt og afsætte tid til uforudsete hændelser. Det kan være en god idé at være forberedt på, hvordan eventuelle udfordringer i laboratoriet, fx negative prøveresultater, kan håndteres. Laboratorieprojekter kræver desuden som oftest økonomisk afklaring før start og samarbejdsaftaler. Formentlig vil aktiviteten være mest succesfuld for den selvstændige, initiativrige studerende, som trives med udfordringer, som i dette tilfælde hvor den studerende henvendte sig på baggrund af egen interesse.

Der er lagt et stort timetal i aktiviteten, men som det fremgår, har den givet et stort udbytte på flere fronter, som også kan retfærdiggøres, fordi den indgår i vejleders forskning. I et længere perspektiv ville det være muligt at fortsætte et samarbejde med interesserede studerende, som evt. ville kunne indgå i specialeprojekter og endda måske studierelevant arbejde. Dette ville yderligere belønne en stor tidsinvestering i et bachelorprojekt.

Søg