Praksis- og produktorienterede prøveformer

Herunder beskrives tre prøveformer, som har det til fælles, at de er handlings- og produktorienterede.

Disse prøveformer understøtter således, at den studerende demonstrerer sin viden, færdigheder og kompetencer gennem et produkt, for eksempel et praktikprodukt, et arrangement, en opsætning, et design eller et program.

Disse prøveformer rummer potentialer for at udvikle variationsformer, som støtter såvel fagenes indre progression som omverdensorientering.

Praktisk prøve

Ved denne prøveform møder den studerende op og demonstrerer sine færdigheder i forhold til et kendt eller ukendt materiale og med eller uden forberedelsestid.

Prøveformen har således ligheder med den mundtlige prøve med eller uden forberedelse eller i de tilfælde, hvor der afleveres et (digitalt) produkt, lighed med kombineret og mundtlig prøve. Den afgørende forskel er i forhold til de kundskaber, der demonstreres.

Didaktiske overvejelser 

Den praktiske prøve fokuserer på afprøvning af rutinisering og mestring af færdigheder og kompetencer på alle taksonomiske niveauer. Viden afprøves kun i meget begrænset omfang. Det kan derfor være relevant at benytte en taksonomi specifikt rettet mod færdigheder - som for eksempel Daves taksonomi for psykomotoriske færdigheder. Prøveformen afprøver færdigheder, som den studerende har øvet og fået feedback på gennem undervisningen, hvorfor prøveformen er læringsorienteret i kraft af dens tætte kobling til undervisningen.

Prøveformen giver mulighed for formative tilbagemeldinger til den studerende på grund af synkroniteten i eksamination og bedømmelse.

FORMELLE FORHOLD 

På grund af udvalg af emne og tidsmæssige begrænsninger vil den praktiske prøve have forholdsvis lav validitet både i forhold til indholds- og læringsdimensionen.

En af de store udfordringer ved denne prøveform er dens lave pålidelighed samt kvalitet. Derfor er det afgørende, at der er formuleret eksplicitte bedømmelseskriterier.

  • ECTS: Prøveformen egner sig bedst til mindre fag (5-10) ECTS da læringsmålene er tæt knyttet til den specifikke prøve.

  • Hvis der bedømmes færdigheder inden for forskellige vidensområder, skal vægtning mellem delpræstationer være klar.

  • Intern eller ekstern censur med bestået/ikke bestået eller gradueret bedømmelse for at tilgodese den lave pålidelighed.

Skriftlig produktorienteret prøve

Denne prøveform har en række lighedstræk med den frie skriftlige hjemmeopgave, idet den sigter mod, at den studerende selvstændigt - eventuelt med vejledning - bearbejder en problemstilling inden for mere eller mindre frie rammer. Forskellen er, at denne prøveform inkluderer en praktisk og produktorienteret dimension, hvilket giver bedre muligheder for afprøvning af visse former for viden, færdigheder og kompetencer.

Didaktiske overvejelser 

Den skriftlige produktorienterede prøve giver mulighed for at afprøve viden, færdigheder og kompetencer på alle taksonomiske niveauer fra basal viden over anvendelse til vurdering. Prøveformen har særlige potentiale i forhold til temaer som transfer af teoretisk viden til praktisk produkt og omvendt, problemanalyse- og løsning, proces- og målgruppebevidsthed samt entreprenørielle og innovative vidensformer - og dermed bidrager prøveformen til at udvikle de studerendes kompetencer indenfor disse områder.

Et centralt beslutningspunkt i forhold til denne prøveform er graden af frihed i de studerendes valg. Det ene yderpunkt er, at den studerende frit vælger både tema, problemstilling, teori og metode. Det andet er, at der opstilles specifikke kriterier for opgavens indhold og form. Uanset, bidrager prøveformen til at styrke de studerendes kompetencer i forhold til skriftlig akademisk formidling.

Prøveformens læringsdimension knytter sig dels til de muligheder, den giver for fordybelse og repetition i form af selvstændig efterbearbejdning af fagets indhold, dels i forhold til den omverdensorientering, som knytter sig til de konkrete produktforslag.

Der er begrænsede muligheder for formative vurderinger - de må i så fald knytte sig til eventuel mundtlig eller skriftlig tilbagemelding af kvalitativ og læringsorienteret karakter.

FORMELLE FORHOLD

Validiteten i forhold til såvel indhold som læringsmål afhænger af den konkrete udformning af opgaven. Validiteten kan øges gennem formulering af eksplicitte krav til opgaven som for eksempel krav om positionering i forhold til andre teorier eller metoder fra pensum samt krav til indholdsbearbejdning.

De studerendes frie valg i denne prøveform gør det vanskeligt at udarbejde operationelle bedømmelseskriterier, der kan bidrage til ensartethed i bedømmelserne, hvilket udfordrer prøveformens pålidelighed. Denne kan dog øges gennem formulering af eksplicitte krav til opgaven.

De eksplicitte krav til opgaven vil desuden øge de studerendes muligheder for at udvikle metakognitive kompetencer, idet de får mulighed for at vurdere kvaliteten af eget arbejde og studieindsats.

  • ECTS: Prøvefomen vil oftest anvendes ved større fag (10-30 ECTS) med ingen, intern eller ekstern censur og med bestået/ikke bestået eller gradueret bedømmelse.
    Jo større fag jo mere relevant anvendelse af gradueret bedømmelse og ekstern censur. 

Praktikopgave

Flere uddannelser rummer mulighed for projektorienteret forløb eller virksomhedsforløb, som også kaldes 10-30 ECTS praktikforløb. Disse forløb har et fremtidig arbejdspotentiale for den studerende, idet forløbet giver den studerende mulighed for at arbejde med sit fag i en jobmæssig sammenhæng, hvilket giver nogle særlige didaktiske potentialer.

Didaktiske overvejelser 

Denne prøveform giver den studerende mulighed for at afprøve og reflektere over sit fag og sine personlige kompetencer i forhold til en fremtidig arbejdssituation. Prøveformen bidrager til, at den studerende får fokus på, hvordan fagligheden og personligheden interagerer med arbejdssituationen, idet prøveformen har krav om en skriftlig opgave.

Desuden vil den studerende arbejde med selvstændigt at skulle formulere problemanalyse- og løsning, demonstrere bevægelsen af teoretisk viden til praktisk produkt og omvendt, besidde samarbejdskompetencer samt entreprenørielle og innovative vidensformer.

Prøveformen er således med til at udvikle den studerendes metakognitive kompetencer.

FORMELLE FORHOLD

Bedømmelsen afhænger af den studerendes beskrivelse af udførelsen af opgaven på praktikstedet, fremskrivning af egen viden, færdigheder og kompetencer. Praktikstedet har ikke mulighed for at beskrive deres indtryk, hvorfor den studerendes viden, færdigheder og kompetencer i praksis ikke bedømmes.

  • ECTS: Prøvefomen vil oftest anvendes ved større fag (10-30 ECTS) med intern censur - evt. kan praktikstedet inddrages.
  • Bestået/ikke bestået ved kortere praktikforløb. Gradueret bedømmelse ved længere forløb.