Skriftlige prøveformer

Der er flere forskellige variationer af skriftlige prøveformer. Fælles for dem er, at de udelukkende baserer sig på skriftlig kommunikation.

Da gennemførelse og bedømmelse af prøven er forskudt i tid og rum betyder det, at det ikke er muligt for eksaminatorer og eventuelle censorer at spørge uddybende til den studerendes udsagn, men at bedømmelsen udelukkende baseres på den umiddelbare forståelse af det skrevne.

Fri skriftlige hjemmeopgave

I den frie skriftlige hjemmeopgave arbejder de studerende selvstændigt med en skriftlig opgave, som de eventuelt selv har valgt emne og problemformulering til inden for et ramme, som er sat af underviseren. Opgaven har en afleveringsfrist.  

Didaktiske overvejelser 

Fri skriftlig hjemmeopgave giver som prøveform mulighed for fordybelse og repetition af fagets indhold samt mulighed for at inddrage nye temaer og problemstillinger. Prøveformen giver derfor mulighed for at afprøve viden, færdigheder og kompetencer på alle taksonomiske niveauer.

Prøveformen kan have forskellige frihedsgrader: det ene yderpunkt er, at den studerende frit vælger både tema/problemstilling, teori og metode. Det andet er, at der opstilles specifikke kriterier for opgavens indhold og form. Afhængigt af frihedsgraderne kan prøveformen således bidrage til, at de studerende udvikler og viser deres evner til selvstændig formulering af problemstillinger i forhold til skriftlig akademisk formidling inden for aktuelle genrer.

FORMELLE FORHOLD

Ved frie skriftlige hjemmeopgaver afhænger såvel validitet som pålidelighed af den konkrete udformning af opgaven. De kan øges gennem formuleringen af eksplicitte krav til opgaven - for eksempel i form af krav om positionering i forhold til andre teorier eller metoder fra pensum samt krav til indholdsbearbejdning. 

  • ECTS: Prøvefomen kan anvendes ved de fleste fag (5-30 ECTS) med ingen, intern eller ekstern censur og gradueret bedømmelse. Ekstern censur bør overvejes til de større opgaver (15-30 ECTS)

 

Bunden skriftlige hjemmeopgave

Bunden skriftlig hjemmeopgave adskiller sig fra den frie skriftlige hjemmeopgave ved, at de studerende får udleveret en række spørgsmål, en problemstilling eller en emneafgrænsning, som de skal forholde sig til indenfor en fastlagt tidsperiode, som varierer fra 24 timer til 4 uger.

Didaktiske overvejelser

Prøveformen skaber i kraft af de bundne spørgsmål mulighed for systematisk og ensartet afprøvning.
Spørgsmålene kan dække fagets indhold bredt eller fokusere på centrale læringsmål. Antallet af spørgsmålene samt kompleksiteten af disse skal balanceres i forhold til prøvetiden. For eksempel kan længere prøveperioder give mulighed for inddragelse af empiri og cases.
Prøveformen giver mulighed for, at de studerende demonstrerer fordybelse og repetition gennem selvstændig efterbearbejdning af fagets indhold, og prøveformen giver dermed mulighed for at afprøve viden, færdigheder og kompetencer på alle taksonomiske niveauer.

Formelle forhold

De bundne spørgsmål i denne prøveform giver forholdsvis høj indholdsmæssig validitet. Prøveformens pålidelighed øges, hvis der er tale om ensartede opgaver, hvad angår form og indhold.

  • ECTS: Prøvefomen vil oftest anvendes ved mindre fag (5-10 ECTS), hvor der ikke er censur og gradueret bedømmelse. Prøveformen kan udvides til 15-20 ECTS, men i sådanne tilfælde kræver opgaven mere selvstændighed, fordybelse og kompleksitet i besvarelsen, hvorfor en fri skriftlig hjemmeopgave med eksplicitte krav til indhold og form kan være at foretrække.

     

Portfolio eksamen

En portfolio er en samling af faglige aktiviteter eventuelt med flere opgavetyper, der ofte inddrager forskellige opgavetyper, herunder med brug af forskellige medier. En portfolio er udført af én eller flere studerende over en længere tidsperiode, og de enkelte bidrag til portfolioen samles og indleveres samlet til bedømmelse.

Det kan overvejes, om de studerende skal vurderes ud fra andet end summen af de løbende afleveringer - det kunne for eksempel være via en afsluttende delopgave, som giver mulighed for faglig fordybelse, anvendelse i ny kontekst (for eksempel case eller ny problemstilling), refleksion over egen læreproces etc.

Didaktiske overvejelser

Portfolioen er en læringsorienteret prøveform, som understreger sammenhængen mellem proces og produkt og således mellem undervisning og eksamen. Eksplicitte krav til portfolioens indhold samt eksplicitte bedømmelseskriterier fremmer kvaliteten i samspillet mellem undervisning og afprøvning. Læringsperspektivet forstærkes yderligere ved systematisk brug af feedback.

Portfolioen har et særligt potentiale for refleksion over egen læringsproces og faglige udvikling, hvilket bidrager til de studerendes udvikling af metakognitive kompetencer.

Portfolioen giver mulighed for at afprøve viden, færdigheder og kompetencer på alle taksonomiske niveauer.

FORMELLE FORHOLD

Portfolioen giver mulighed for moderat til høj validitet i alle dimensioner. Formens pålidelighed er moderat men kan øges gennem eksplicitte krav til portfolioens indhold og form samt transparente bedømmelseskriterier.

 

  • ECTS: Prøvefomen kan anvendes ved de fleste fag (5-30 ECTS) med både intern og ekstern censur og gradueret bedømmelse. Ekstern censur bør overvejes til de større opgaver (15-30 ECTS)

 

Skriftlig stedprøve med og uden hjælpemidler

Ved den skriftlige stedprøve som prøveform arbejder de studerende med en række spørgsmål eller opgaver, som også kan have karakter af cases og essays, inden for et kortere tidsrum (3-6 timer) og på et fastlagt sted. Den begrænsede tidsramme og den eventuelt manglende adgang til hjælpemidler begrænser mulighederne for at bearbejde en problemstilling i dybden ligesom inddragelse af nye perspektiver kan være vanskeligt.

Didaktiske overvejelser 

Stedprøven med og uden hjælpemidler kan udformes på mange måder, eksempelvis med:

  • fokus på afprøvning af rutiniserede færdigheder (paratviden/rutiniseret viden) som for eksempel en oversættelse, grammatikprøve eller andre former for meget bundne spørgsmål 

  • fokus på afprøvning af mere komplekse former for viden, færdigheder og kompetencer som for eksempel bearbejdning af cases. Den tidsmæssige ramme sætter dog sine begrænsninger for afprøvning af mere komplekse vidensformer og selvstændighed.

FORMELLE FORHOLD

De bundne spørgsmål giver mulighed for høj indholdsmæssig validitet alt efter antal og bredde i opgaverne. Case/essayopgaver vil ofte have lavere indholdsmæssig validitet, men kan derimod afprøve mere komplekse læringsmål. Hvis der er tale om en skriftlig stedprøve uden hjælpemidler afspejler prøven kun i begrænset omfang en autentisk arbejdssituation.

Idet der er tale om forholdsvis ensartede opgaver, hvad angår form og indhold, er prøveformens pålidelighed forholdsvis høj. Det er derfor lettere at foretage ensartede bedømmelser og formulere operationelle bedømmelseskriterier.

  • ECTS: Prøvefomen vil oftest anvendes ved mindre fag (5-10 ECTS), hvor der ikke er censur og oftest ikke gradueret bedømmelse. 

Standardiserede prøveformer

Standardiserede prøver anvendes som en samlet betegnelse for prøver med få og forud givne svarmuligheder, som for eksempel:

  • Multiple choice: de studerende besvarer et antal spørgsmål ved at vælge blandt givne svarmuligheder.
  • Fill-the-blanks: de studerende udfylder manglende elementer typisk i form af ord, der er fjernet fra en tekst.
  • Short answer: de studerende giver et kort(ere) skriftligt svar på et givet spørgsmål/en givet problemstilling.

Didaktiske overvejelser 

Disse prøveformer kan anvendes til at afprøve grundlæggende og faktuelt orienteret viden og færdigheder, idet de primært anvendes til test af grundlæggende viden og færdighed på lavere taksonomiske niveauer. Det er dog muligt at teste mere komplekse og relationelle vidensformer, som analyse og vurdering, via “hvis-så-spørgsmål” eller case-baserede spørgsmål.

Prøveformerne kan anvendes ved såvel afsluttende som læringsunderstøttende bedømmelse. Transparent kobling mellem undervisning og eksamen kan opnås, hvis der opbygges en tilpas stor database af opgaver, således at disse både anvendes i undervisningen samt danne grundlag for udvalg af spørgsmål til den afsluttende prøve.

FORMELLE FORHOLD

Den indholdsmæssige validitet kan sikres gennem et bredt udsnit af spørgsmål. Det kan anbefales at øge antallet af spørgsmål og antal svarmuligheder inden for hvert spørgsmål for at undgå, at de studerende svarer falsk positivt. Prøveresultaterne udpeger tydeligt manglende viden hos de studerende, hvorfor de kan anvendes formativt, hvis der testes løbende, og de standardiserede svarmuligheder gør pålideligheden høj.

Der bør dog vælges andre prøveformer, hvis der fokuseres på validiteten i forhold til læringsmål af mere færdigheds- og kompetenceorienteret karakter og højere taksonomiske niveauer.

  • ECTS: Prøvefomen vil oftest anvendes ved mindre fag (5-10 ECTS), hvor der ikke er censur og kun i nogen udstrækning gradueret bedømmelse.
  • Bedømmelseskriterierne er knyttet til antal af korrekte svar, og kan gøres mere transparente, hvilket giver høj pålidelighed samt kvalitet. Ved større fag vil der ofte være læringsmål af mere kompleks karakter, som kun vanskeligt lader sig teste med disse prøveformer.