Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Forelæsninger

   

Overblik

Forelæsninger  er en undervisningsform, der er velegnet til at give overblik over store mængder stof og kompleks viden. Det er et kendetegn ved forelæsninger, at oplægget er det bærende for undervisningen. Oplægget bør være opbygget efter centrale pointer med tilhørende aktiviteter og dialog for at skabe opmærksomhed og refleksion over det faglige indhold. 

 

Forelæsningens funktion

Forelæsninger er en undervisningsform, som er velegnet til at give overblik. Styrken ved forelæsninger er, at store mængder viden og kompleks viden kan formidles af fageksperter, som kan gøre stoffet lettere tilgængeligt for de studerende. Det betyder samtidig, at denne undervisningsform i høj grad er mættet på informationer, hvilket er vigtigt at tage hensyn til, når du planlægger din undervisning. Forelæsningens indhold kan eksempelvis være en introduktion til et nyt tema, en eller flere teorier, forskellige metoder eller forskningsresultater.

Forelæsningens opbygning

En forelæsning er rig på informationer og bør bygges op af få men centrale pointer. Pointerne bør udfoldes og sammenbindes  i en hensigtsmæssig rækkefølge, og det er vigtigt undervejs at samle op på pointerne og eksplicitere forelæsningens struktur, så de studerende bliver guidet gennem forelæsningen. Forelæsningen bør sekvenseres i forhold til pointerne og sættes i relation til en større helhed. Som underviser skal du på forhånd beslutte, hvilke få pointer der er de vigtigste for de studerende at tage med fra forelæsningen. Ved at fokusere på pointer bliver det også naturligt at indlægge summeøvelser, andre aktiviteter eller at gå i dialog med de studerende undervejs.

Den aktive forelæsning

Når de studerende bliver aktiveret undervejs, øges deres opmærksomhed. Den aktive bearbejdning af indholdet under forelæsningen giver de studerende mulighed for at reflektere over indholdet og relatere det i forhold til allerede kendt viden. Løbende aktiviteter under forelæsningen giver samtidig dig som underviser mulighed for at undersøge de studerendes forståelse, eksempelvis gennem brug af quiz, test og afstemning. Med andre ord kan du vurdere, om der er behov for uddybning, eller om du kan fortsætte til næste sekvens og næste pointe.

 

 

 

Overvej som underviser

  • Hvordan kan du tilpasse forelæsningen til de studerendes forudsætninger?

  • Hvad er de vigtigste faglige pointer, som de studerende skal tage med sig?

  • Hvordan aktiverer du de studerende undervejs?

  • Hvilke rammer er der for forelæsningen? (fx lokale samt antal studerende)

  • Hvordan skal de studerende forberede sig til forelæsningen? (fx gruppearbejde eller tekstlæsning)

 

  

Videre læsning

  • Healey, M., & Jenkins, A. (2009): Developing undergraduate research and inquiry. York: The Higher Education Academy.

  • Ramsden, R., Margetson, D., Martin, E., & Clarke, S. (1995): Recognising and Rewarding Good Teaching in Australian Higher Education: A project Commissioned by the Committee for the Advancement of University Teaching (Final Report). Canberra: Australian Government Publishing Service.

  • Skodvin, A., Flyum, K. H., Knudsen, G., & Simonsen, E. (red.) (2011): Forelesningens kunst. Oslo: Unipub.

Søg