Selvreguleret læring

Overblik

Selvreguleret læring er den proces, der skal hjælpe de studerende til at opnå en dybere forståelse af, hvor veludviklede deres kompetencer er, og hvor der er behov for forbedring. Selvreguleret læring har til formål at forbedre læringsudbyttet, hvilket indebærer, at den studerende er i stand til aktivt at opsøge udfordringer og aktiviteter med det mål at forbedre deres færdigheder.

  

Forbedringspotentialer

Selvreguleret læring handler om, at den studerende kan identificere styrker og svagheder i egen viden og kunnen samt selvstændigt igangsætte kompetenceudvikling på denne baggrund. Dermed kan den studerende forstå sine egne forbedringspotentialer og handle på dem. At regulere sin egen læreproces er ikke noget den studerende enten ’kan eller ikke kan’. Selvreguleret læring er noget, den studerende skal udvikle over tid gennem hensigtsmæssige aktiviteter i forhold til det pågældende kompetenceniveau samt fagligheden. 

Selvvurdering

Selvreguleret læring involverer den studerendes selvvurdering. Det er en uformel proces, som indebærer refleksion, evaluering og vurdering af egne kompetencer og præstationer. Selvvurdering har direkte forbindelse til metakognition, der er forståelse af den viden og kontrol en studerende har i forhold til egne kompetencer.

For at kunne foretage en præcis selvvurdering, må de studerendes vurdering af egne kompetencer stemme overens med det, de faktisk kan i forhold til krav og standarder i undervisningen. Hermed kan de studerende rette opmærksomheden mod de områder, hvor der er behov for forbedringer af færdigheder.

Støt de studerendes læring

Udvikling af hensigtsmæssige studiestrategier tager tid og sker løbende gennem den studerendes uddannelsesforløb. Du kan som underviser støtte denne proces ved at:

  • Vurderingskriterierne er klare og præcise, da uklare kriterier gør det vanskeligt at vide, hvad der skal vurderes og på hvilket grundlag.
  • Spørgsmål og opgaver, der bliver givet til studerende, skal være så klare og specifikke som muligt.
  • Vurdere den studerendes færdigheder i forhold til tidligere præstationer fx via løbende tests, skriftlige afleveringer eller mundtlige oplæg. Selvvurderingen bliver dermed sat ind i en konkret kontekst.

   

Videre læsning

Dunning, D., Heath, C. & Suls, J. M. (2004): Flawed self-assessment implications for health, education, and the workplace. Psychological science in the public interest, 5 (3), 69-106

Ross, J. A. (2006): The reliability, validity, and utility of self-assessment. Practical Assessment Research & Evaluation, 11(10).

Sundstrom, A. (2005): Self-assessment of knowledge and abilities. Umeå University.

 

 

 

Søg

Preben O Kirkegaard

LektorCenter for Undervisningsudvikling og Digitale Medier