Evaluering: Lynevaluering af undervisningen

Kort beskrivelse

Denne øvelse kan bruges som en hurtig evaluering, der kan anvendes som udgangspunkt for en dialog mellem dig som underviser og dine studerende omkring undervisningen og de studerendes udbytte af den.

Motivation for øvelsen og ønsket udbytte

Øvelsen bidrager til, at de studerendes stemmer bliver hørt i forhold til undervisningen. 

Udfør øvelse  

  • Du skal som underviser starte med at fortælle de studerende, at du gerne vil høre lidt om deres tanker om, hvordan undervisningen fungerer for dem.
  • Det er vigtigt, at du som underviser eksplicit fortæller, hvad du gerne vil have, de studerende skal evaluere på - er det undervisningsformen, indholdet eller noget helt andet?
  • De studerende får hver to post’its. På den ene skal de skrive noget, som de synes, fungerer rigtig godt i undervisningen. På den anden skal de skrive noget, som de synes, der kunne forbedres. De må bruge 5 minutter på øvelsen.
  • Du skal samle alle post’its sammen.

Variationsmuligheder

  • Hvis du bruger øvelsen i starten eller i midten af et semester, kan det være en god ide at følge op på evalueringen i plenum, så de studerende får mulighed for at uddybe deres post’its. På denne måde kan øvelsen anvendes som en forventningsafstemning i forhold til resten af semestret.

  • Du kan udvide øvelsen med en Delphi-øvelse, hvilket betyder, at man i stedet for at indsamle post’its efter øvelsen, skal de sendes rundt mellem de studerende. Hvis de er enige i det udsagn, der står på post-it’en, skal de sætte en streg. Hvis de er uenige sender de den blot videre.

  • Du skal som underviser tage alle post’its med hjem, læse dem og efterfølgende følge op på det sammen med de studerende. 

Indholdet på denne side er udviklet af Stine Rank Langhøj, tidligere ansat ved Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier. 

Læs videre om:

SØG