Antropologisk vidensformidling sigter mod at give de studerende både teoretisk og praktisk viden om, hvordan man formidler antropologiske spørgsmål gennem forskellige medier og til forskellige målgrupper. De studerende er opdelt i fire mediegrupper, hvor de dykker ned i forskellige måder at formidle på – gennem lyd, billeder, tekst og genstande. Denne aktivitet er relateret til sidstnævnte mediegruppe – genstande.
Kurset understreger vigtigheden af gruppearbejde, da de studerende udfordres til at skabe en museumsudstilling i løbet af kurset.
Gennem aktiviteten lærer de studerende, hvordan forskellige betydninger kan udledes af nærstudier af genstande. Gennem en dybdegående genstandsanalyse vil de studerende opdage de mange måder, hvorpå objekter kan give mening både for sig selv og i forhold til andre genstande og deres omgivelser. Aktiviteten er rettet mod studerende, der arbejder med museer, antropologi, arkæologi og kulturarv eller i andre sammengænge, hvor genstande kan spille en central rolle for analyser og diskussioner.
Aktiviteten blev skabt som en måde at invitere de studerende til at tænke på ting; at gøre genstande til en del af deres analytiske arbejde og synliggøre genstande og materialitet uden for kurset. Aktiviteten opfordrer de studerende til at 'begå fejl' - at finde modellerne vanskelige eller svære at få til at passe med deres forståelse af deres genstande. På denne måde lærer de studerende kritisk at engagere sig i modellerne og skabe nye ideer til, hvordan genstande kan bruges i deres egne projekter.
De studerende bliver bedt om at oprette en hurtig miniudstilling ved hjælp af deres genstande og sammen fortælle en sammenhængende historie eller reflektere over form, tid, farver osv. Dette kan hjælpe de studerende med at bruge deres viden fra den overstående aktivitet med det samme.
I undervisningen deles de studerende op i to grupper:
Den første gruppe, 'kurator'-gruppen, udarbejder temaet og laver arrangementet af deres genstande. De må bruge alle genstande, der er medbragt, og de materialer der må være i klasseværelset (kridt, tavle, flipchart, kuglepenne osv.) til at skabe en miniudstilling.
Den anden gruppe, 'publikums'-gruppen, følger diskussionerne som ’kurator'- gruppen fører uden at blande sig.
Efter 10 minutter beder underviseren om en rundvisning i udstillingen, som de studerende vælger en eller to personer til at gøre for både læreren og ’publikums’-gruppen.
Læreren og ’publikums’-gruppen giver feedback om udstillingen.
Grupperne får derefter til opgave at bytte roller og skabe en ny miniudstilling med et andet tema. Igen får de studerende 10 minutter til at om-arrangere deres genstande og fortælle en ny historie med deres objekter.
Eksempler på improviserede miniudstillinger har været; livshistorier - fra barn til voksen, kronologisk - fra ældste til yngste, tematiske - disse objekter er i kategori A, disse i B og farver, men alt er velkomment.
På kurset Antropologisk Vidensformidling har denne aktivitet fået mest ros fra de studerende i evalueringer. Det har den, fordi den tvinger dem til at bruge det, de har læst til andre lektioner, til aktivt at engagere sig med deres egne genstande på en måde, der forbereder dem til både eksamen og den mere umiddelbare udfordring ved at lave en museumsudstilling på 4-5 uger.
Aktiviteten giver de studerende, der ikke har arbejdet analytisk med genstande før, et nyt sprog til at diskutere og tænke om ting. Et sprog, der især er relevant for studerende, der arbejder med museer, men også som en måde at lære studerende om teorier om materialitet, der kan være nyttige i andre dele af deres studier.
Formålet er at lære de studerende at gøre genstande til en del af deres analytiske arbejde og synliggøre genstande og materialitet uden for kurset.
