Karriere defineres som individets vej gennem uddannelse og arbejde. Karrierelæring er den læringsproces, der knytter sig til udvikling af den studerendes karrierekompetencer. Karrierekompetencer kan defineres som:
"kompetence til at forstå og udvikle sig selv, udforske livet, læring og arbejde samt håndtere liv, læring og arbejde i forandringer og overgange. Det er en opmærksomhed på, hvad man gør, men også hvad man kan gøre, og at den enkelte formes via sin livsførelse og sine handlinger og samtidig påvirker egne fremtidsmuligheder" (Thomsen, 2014)
Som underviser er din rolle i fht. karrierelæring altså, at facilitere læringsprocesser og aktiviteter, der udvikler de studerendes kompetence til at håndtere deres karriere i forandringer og overgange.
Ved at inddrage karrierelæring aktivt som en del af din undervisning, kan du tydeliggøre fagets og uddannelsens relevans i forhold til arbejdsmarkedet og samfundet generelt. Derudover hjælper du de studerende med at blive bevidste om og italesætte egne kompetencer, hvilket kan være en hjælpe for de studerende i forhold til at afklare og reflektere over:
Valg og fravalg af erhverv og jobs
Hvordan individet udvikler sig selv og forholder sig til sig selv i forbindelse med overgange
Hvordan værdier, normer og samfund spiller ind på en karriere
Karrierelæring kan konkretiseres i en uddannelseskontekst, gennem den didaktiske karrierelæringsmodel. Med modellen fokuseres der på tre dimensioner:
Faget ud i verden
Verden ind i faget
Faget ind i sindet.
De tre dimensioner bliver her opdelt, men vil i praksis overlappe. Hvor meget fylde, tid og vægt dimensionerne får i praksis afhænger både af underviser, uddannelse og faglighed. Modellen kan både bruges ift. enkelte fag og hele uddannelser.
Med dimensionen ’faget ud i verden’ handler det om at få taget uddannelsen, faget og fagligheden – altså den viden der genereres inden for ”de gule mure” – med ud i verden. Der kan være flere grunde til at tage et fag ud i verden, bl.a.:
For at koble fagets/uddannelsens indhold til en konkret praksis.
For at give de studerende indsigt i, hvordan det konkrete fag eller uddannelsen i sin helhed ”ser ud” eller transformeres i virkeligheden.
For at transformere faget fra et videns- og forskningsfag til et fag i en konkret praksis.
Faget kan eksempelvis tages ud i verden gennem:
Virksomhedssamarbejder
Projektorienterede forløb
Semestre i udlandet
Virksomhedsspeciale
Relevante studiejobs
Disse muligheder skal ofte vælges aktivt af den studerendes og medfører et fravalg af andre muligheder eller fag på uddannelsen. Det er vigtigt at overveje, hvordan de erfaringer, som de studerende får ude i verden, kan kobles tilbage til faget eller uddannelsen, da dette ofte overses.
I dimensionen ’verden ind i faget’ gælder det om at få den viden, der genereres uden for “de gule mure” ind i faget, fagligheden og uddannelsen. Der kan være flere grunde til at tage verden ind i et fag, herunder:
At invitere fagets ”virkelighed” ind i faget og uddannelsen, og helt tæt på det curriculære indhold.
At give de studerende indsigt i, hvordan virkeligheden påvirker faget, viden og færdigheder.
At øge motivation og engagement blandt det studerende.
Ved at tage verden ind i faget, er der fokus på at faget transformeres fra et videns- og forskningsfag til et fag i praksis.
Verden kan komme ind i faget på et utal af måder, herunder:
inviterer gæsteforelæsere og alumner til at fortælle om hvordan de bruger deres faglighed i deres karriere.
Løbende refleksion over forhold til og forståelse af faget og fagligheden ude i verden.
Ved at applicere fag og faglighed på aktuelle temaer, f.eks. samfundets foranderlighed, globaliseringens udfordringer og muligheder, bæredygtighed osv.
Dimensionen ’faget ind i sindet’ kunne også kaldes ’faget ind i kroppen’ eller ’faget ind i personen’. Det vigtigste her er, at det er den studerende selv, der er udgangspunktet for karrierelæringen. Når vi arbejder med at få faget ind i sindet, så er det med henblik på at:
Skabe rum for selverkendelse og bevidstgørelse for de studerende.
Skabe rum for refleksioner over viden, færdigheder og kompetencer med udgangspunkt i den studerende selv.
aget tages eksempelvis ind i sindet gennem meta- og merfaglige refleksioner over den studerendes viden, færdigheder og kompetencer, herunder refleksioner om:
Hvilke strategier har den studerende til rådighed, for at løse den stillede opgave?
Hvilken rolle den studerende indtager i eks. studiegruppe, holdundervisning, mv.
Hvad der motiverer/inspirerer/provokerer den studerende i relation til uddannelsen/faget/emnet/teksten.
Hvad siger uddannelsen/faget/emnet/teksten om samfundet og den studerendes rolle i samfundet?
Hvilke personlige og faglige kompetencer udvikler den studerende gennem fagets metoder og indhold?
Refleksionerne kan eventuelt integreres som spørgsmål der stilles løbende gennem kursets eller uddannelsens forløb, fx i studerendes portfolio, som forumbesvarelser i Brightspace eller som individuelle eller gruppe-refleksionsøvelser i undervisningen.
Hvis du vil arbejde mere med karrierelæring i din uddannelse eller din undervisning, kan du starte med at danne dig et overblik over, hvad du allerede gør i faget og hvad der tilbydes på uddannelsen. Når du skal sætte større fokus på karrierelæring i faget, kan du starte med at overveje indenfor hvilken dimension, du ønsker at arbejde med og hvilke konkrete undervisningsaktiviteter, der kan understøtte det i dit kursus.
Følgende mapping redskab hjælper dig med at tydeliggøre det, som de studerende allerede tilbydes – og det, der i fremtiden forhåbentligt kan tilbydes de studerende i relation til deres karrierelæring. Redskabet kan bruges ift. et enkelt fag eller en hel uddannelse.
Udfyld de tre cirkler, som omfavner modellen:
I den inderste kan du/I skrive, alt det i allerede gør i relation til hver enkelt dimension
I den midterste cirkel skal du eller I skrive, hvad I godt kunne tænke jer at gøre fremadrettet
I den yderste cirkel skriver du eller I, hvad der allerede tilbydes de studerende ekstra-curriculært. Det kan eksempelvis være tiltag, som er styret af jeres lokale karrierecenter eller mentorordning.
Hvilke faglige og personlige kompetencer forventer du, at de studerende udvikler gennem dit fag?
Hvorfor er dit fag vigtigt for de studerendes fremtid på arbejdsmarkedet, og hvordan ruster faget dem til dette?
Hvilke typer af virksomhedssamarbejde passer til dit fags faglige mål og de studerendes forudsætninger?
Hvordan sikrer du, at de studerendes erfaringer fra virksomhedssamarbejdet eller det projektorienterede forløb bliver sat i spil i faget?
Bridgstock, Ruth. 2009. ‘The Graduate Attributes We’ve Overlooked: Enhancing Graduate Employability through Career Management Skills’. Higher Education Research & Development 28 (1): 31–44. https://doi.org/10.1080/07294360802444347.
Felby, L. C., Olsen, A., Christensen, M. M., & Thomsen, R. (2020). Karrierevejledning og karrierelæring for social retfærdighed. Aarhus Universitetsforlag. Pædagogisk Indblik No. 8. https://dpu.au.dk/fileadmin/edu/Paedagogisk_Indblik/
Karrierevejledning/Forskningsoversigt_08_Karrierevejledning
_og_karrierelaering_for_social_retfaerdighed.pdf
Law, Bill. 1999. ‘Career-Learning Space: New-Dots Thinking for Careers Education’. British Journal of Guidance & Counselling 27 (1): 35–54. https://doi.org/10.1080/03069889908259714.
Hooley, T., Watts, A. G., Sultana, R. G. and Neary, S. (2013). The 'blueprint' framework for career management skills: a critical exploration. British Journal of Guidance & Counselling, 41(2): 117-131
Thomsen, R. (2014). Karrierekompetence og vejledning i et nordisk perspektiv: Karrierevalg og karrierelæring. NVL & ELGPN concept note. Nordiskt Nätverk för Vuxnas Lärande (NVL). http://www.nordvux.net/content/id/11580/karrierevalg-og-karrierelring-nvl-elgpn-concept-note
Skriv til redaktion bag AU Educate, hvis du har spørgsmål til indholdet eller har brug for sparring omkring din undervisning fra en af de mange dygtige fagfolk på Centre for Educational Development.
