Aktiviteten skal få de studerende til at se sig selv som både forskere og fremtidige designere. De studerende skal føle, at deres bidrag kan have en betydning i begge kontekster. Det ønskede udbytte er, at styrke elevernes tilpasningsevne, samarbejde og innovation. Det skal gøre eleverne i stand til at være “aktører for forandring” og “bidragende forskere” samt sikre, at alle er lige i det deltagende akademiske fællesskab gennem “fælles forskning”.
I starten af semestret giver jeg de studerende en designudfordring, de i grupper skal udføre inden for en udvalgt læringskontekst (fx legeplads, klasseværelse eller museum). I løbet af semestret skal de undersøge, forske, designe og forvandle dette i overensstemmelse med deres designvision. Processen er struktureret omkring gruppens specifikke designopgave og -vision for at sikre, at eleverne regelmæssigt afleverer iterationer af deres design og forskning, så de ikke føler sig helt fortabt i deres første designproces.
Jeg har eksperimenteret med at “tømme læseplanen” i den betydning, at de studerende ikke bliver mødt med et fast pensum til kurset. De bliver snarere bedt om at opbygge deres egen læseplan, der passer til det særlige forskningsprojekt, de arbejder på, som enhver anden forsker, der arbejder på et projekt eller skriver en artikel, ville gøre.
Dette betyder ikke, at kurset ikke har obligatorisk læsemateriale. I starten uddeler jeg mange tekster, men disse er rettet mod at sætte de studerende i stand til at navigere i de overordnede forskningsfelter, der er til stede i deres designopgave. Dette er eksempelvis designtænkning, digitale kompetencer, designmetoder og digital fremstilling. Alt i alt er denne beslutning truffet for at få studerende til at tænke selv. Hvis vi ønsker lighed i forskningen, bør de studerende have lov til selv at søge de tekster og den information, de finder oplysende og relevant i forhold til deres specifikke projekt.
En stor del af kurset er at opsætte en kontekst for de studerende, som gør det muligt for dem både at deltage i akademiske fællesskaber og designe i virkelige sammenhænge. Derfor lægger jeg et arbejde i, at få de studerende til at bidrage til projekter, som jeg for tiden selv er involveret i som forsker. I foråret 2014:
Derudover, beder jeg dem om at finde kontekster i den virkelige praksis, som for eksempel en skole eller en børnehave, hvor de kan gribe ind og implementere deres tanker og design, så de hermed bliver egentlige “aktører for forandring”.