Rollerne i studieordningsarbejdet
Rollerne i studieordningsarbejdet
I procesplanen fremgår, hvornår og hvordan de forskellige aktører indgår i processen for studieordningsarbejdet. Dette ligger fast, da det i de forskellige bekendtgørelser er beskrevet, hvilken rolle de forskellige aktører har i udviklingen af studieordninger. En studieordningsrevision er en kompleks proces, da den indeholder mange interessenter og dermed mange forskellige og nogle gange modsatrettede holdninger.
Herunder kan du læse om de forskellige roller i studieordningsarbejdet og deres ansvar og grad af inddragelse i udarbejdelsen af studieordninger:
Modtagere
Modtagere: Studieordningens læsere
De primære læsere og modtagere af studieordningen er studerende, undervisere, administrativt personale, censorer og aftagere. Modtagerne finder i studieordningen orientering om regler, faglig og pædagogisk praksis og beskrivelser om kerneindhold og kernekompetencer.
En studieordning er en samling af regler for en uddannelse, herunder regler for eksamen og beskrivelse af fag på uddannelsen. Hvad der skal stå i en studieordning er fastsat i bekendtgørelserne som er bestemmelser udstedt af ministeriet. Studieordninger er samtidig væsentlige styringsdokumenter for faglig og pædagogisk praksis på uddannelser, og de er væsentlige som signal til omverdenen om, hvad uddannelser anser som kernefaglighed og kernekompetencer inden for en given uddannelse, og hvordan uddannelsen forestiller sig læring sker, og læring bedømmes.
Dekanat
Dekanat: Godkendelse og kvalitetssikring af studieordningen ifht. strategiske mål
Prodekanen medvirker til udviklingen og implementeringen af fakultetets uddannelses-, undervisnings- og læringsstrategi. Prodekanens hovedopgave er i samarbejde med studieledere og studienævn at medvirke til udviklingen af fakultetets uddannelser ved at styrke de eksisterende forskningsbaserede uddannelser og skabe nye tværgående uddannelser, herunder fremme udviklingen af den forskningsbaserede universitetspædagogik og –didaktik samt uddannelsernes relevans for omverdenen. Prodekanen godkender på vegne af dekanen studieordninger efter forslag indstillet af studienævnet. Da indstillingen fra studienævnet er i form af et forslag, kan prodekanen vælge at afvise forslag helt eller delvist.
Studienævn
Studienævnet: Faglig, tværgående kvalitetssikring af studieordningen og indstilling af studieordningen til godkendelse i dekanatet
Studienævnets opgave er at udvikle og sikre uddannelsernes og undervisningens kvalitet, herunder udarbejdelse af forslag til studieordninger og ændringer heri. Da studienævnene ofte har uddelegeret udviklingen af studieordningen til uddannelsesnævnene har studienævnet til opgave at foretage en faglig og tværgående kvalitetssikring af studieordninger. Studienævnet indstiller forslag til studieordninger til godkendelse i dekanatet. Da studienævnet består af et lige stort antal repræsentanter for det videnskabelige personale og de studerende som vælges af og blandt henholdsvis det videnskabelige personale (for en treårig periode) og de studerende (for en etårig periode) sker inddragelsen af de studerende her.
Uddannelsesnævn
Uddannelsesnævn: Udvikling af studieordningen og faglig kvalitetssikring
Udviklingen af studieordningen foregår i fagmiljøet. Ifølge universitetsloven har studienævnene kompetencen til at udvikle forslag til studieordninger, men på Arts er denne kompetence ofte uddelegeret fra studienævnene til uddannelsesnævnene og i mange tilfælde uddelegeret yderligere fra uddannelsesnævnene til en arbejdsgruppe nedsat med både VIP, studerende og SNUK tilstede. Uddelegering er en måde at sikre, at de som har den største viden om et arbejde bliver primære udviklere. Når udviklingen af studieordningen er uddelegeret til en arbejdsgruppe, skal uddannelsesnævnet kvalitetssikre arbejdsgruppens arbejde og indstille dette til studienævnet. Udviklingen af studieordningen består ofte af gendiskussioner af uddannelsens kernefaglighed og i at udforme og vælge gode beskrivelser af uddannelsen og af fagenes formål, indhold og relevans samt af uddannelsens prøveformer.
SNUK
SNUK: Juridisk og administrativ rådgivning samt proceskoordinering
SNUK (afdeling for Studienævnsbetjening og uddannelseskvalitet) understøtter løbende fagmiljøets arbejde med udvikling og revision af studieordninger frem mod indstilling af studieordningen til godkendelse i dekanatet. SNUK deltager løbende i arbejdsgruppemøder, uddannelsesnævnsmøder og studienævnsmøder og hjælper fagmiljøet med at afklare og fastlægge omfanget af revisionen.
Desuden vejleder SNUK om juridiske-, administrative- og systemmæssige rammer for udvikling og revision af studieordninger med udgangspunkt i tæt dialog med den øvrige administration - f.eks. VEST (Afdeling for Vejledning og studieinformation) og UVAEKA (afdeling for Undervisnings- og eksamensadministration). SNUK sikrer desuden inddragelse af vigtige aktører i processen som fx aftagere, censorformandskaber, fagkonsulenter, institut og CUDiM (Center for undervisningsudvikling og digitale medier).
CUDiM
CUDiM: Didaktisk rådgivning
Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier (CUDiM) er en sparringspartner i udviklingen af studieordninger og tilbyder didaktisk rådgivning til fagmiljøerne enten i form af feedback på konkrete fagbeskrivelser eller i form af møder med fagmiljøerne om konkrete didaktiske muligheder og udfordringer. SNUK søger løbende rådgivning hos CUDiM i udviklingen af konkrete studieordninger og CUDiM tilbyder kompetenceudvikling af SNUK i forhold til udarbejdelse af studieordninger af høj didaktisk kvalitet. SNUK kan anbefale fagmiljøerne at henvende sig til CUDiM for at få rådgivning i konkrete tilfælde. CUDiM rådgiver f.eks. ofte om formuleringen af konkrete faglige mål, om didaktisk tilrettelæggelse af prøveformer og om de gode sammenhænge mellem formål, faglige mål, undervisningsformer og prøveformer.
Institut
Institut: Ressourcegodkendelse af studieordningen samt kvalitetssikring af studietrivsel og studiefremdrift
Studielederen er en del af instituttets ledelse med reference til institutlederen og har som sin primære opgave ansvar for at kvalitetssikre driften af instituttets uddannelser. Studielederen er ansvarlig for instituttets ressourcefordeling til uddannelsesaktiviteter og skal derfor godkende ressourceforbruget for studieordningen. Da de studerendes studietrivsel og studiefremdrift har indflydelse på uddannelsens ressourcer og drift, er studieleder ligeledes ansvarlig for at sikre at studieordningens tilrettelæggelse sikrer studietrivsel og studiefremdrift. I praksis foretager SNUK den løbende koordinering med instituttet omkring, hvorvidt studieordnings ressourceforbrug kan godkendes.
Eksterne parter
Eksterne parter: ekstern kvalitetssikring af studieordningen
Ved udarbejdelse af studieordninger og væsentlige ændringer heraf er universitetet forpligtet til at tage en drøftelse med aftagerpaneler og fagkonsulenter, at indhente udtalelser fra censorformandskabet og koordinere med andre universiteter om profilering og udbud.
- Aftagerere og fagkonsulenter bidrager til en kvalitetssikring af uddannelsens kompetenceprofil og relation til arbejdsmarkedet samt, hvilke undervisnings- og eksamensformer som afspejler arbejdsformer som de studerende vil møde på arbejdsmarkedet.
- Censorformandsskabet kvalitetssikrer prøvesystemet, herunder dets form og indhold, og om det fungerer efter sit formål og i overensstemmelse med uddannelsens eller det centrale fags og undervisningens mål. Kvalitetssikringen af studieordningens faglige mål og prøveformer er af stor værdi, da censorformandsskabet kan opdage væsentlige fejl og mangler i prøvesystemerne som sikrer de studerendes retssikkerhed før studieordningen træder i kraft.
Koordineringen med de andre universiteter sikrer en tværgående koordinering af beslægtede uddannelser med formålet at sikre, at universiteterne uddanner til det samme arbejdsmarked, hvor relevant eller profilerer sig forskelligt mod forskellige arbejdsmarkeder, hvor relevant.
