Faglige mål

Faglig forventningsafstemning

Faglige mål, også kaldet læringsmål, beskriver, hvilken viden, færdigheder og kompetencer, som den studerende skal kunne udprøves i ved fagets afsluttende prøve for at sandsynliggøre, at vedkommende besidder de kompetencer faget sigter på at udvikle.
De faglige mål konstrueres på baggrund af fagets formål. De faglige mål vil altid være udtryk for et udvalg og de vil aldrig være dækkende for det samlede formål med faget. Ikke desto mindre er de faglige mål vigtige, da det giver det mest tydelige indblik i, hvad den studerende skal gøre for at opfyldet fagets formål.

Udarbejdelse af de faglige mål

Du kan formulere de faglige mål med udgangspunkt i følgende fire anbefalinger:

1. Indfang de centrale kvalifikationer ift. fagets formål.

Mange faglige mål og et højt deltaljeringsniveau sikrer ikke i sig selv udtømmende udprøvning og entydighed i bedømmelsesgrundlaget. De udvalgte faglige mål bør vurderes kritisk ift., hvordan de forholder sig til fagets formål.

2. Inddel de faglige mål i viden, færdigheder og kompetencer.

Brug 6-8 faglige mål pr. fag. Det betyder ikke, at alle fag skal indeholde faglige mål inden for alle tre kategorier, men kravet vil bidrage til, at spørgsmålet om alle tre kategorier diskuteres. Brug begrebsafklaringen for viden, færdigheder og kompetencer til at kende forskel på kategorierne og til at placere de faglige mål korrekt.

3. Opbyg de faglige mål med aktive verber, substantiver og kontekstbeskrivelse.

Aktive verber, der beskriver formen og niveauet for eller kompleksiteten i præstationen. Brug gerne verber, der er så specifikke, at de giver en reel mulighed for at bedømme den studerendes præstation. Et verbum som ’demonstrere’ siger eksempelvis intet om på, hvilket taksonomisk niveau præstationen skal ligge. Dette har både betydning for entydighed og transparens i bedømmelsen og for, at de faglige mål kan fungere som retningsgivere for den studerendes læreproces.
Substantiver, der beskriver hvilket genstandsfelt præstationen knytter sig til. Konkretiser genstandsfeltet i så vidt mulig grad uden, at dette kommer til at stå i vejen for det faglige indhold.
En kort beskrivelse af den kontekst, i forhold til hvilken kvalifikationerne demonstreres.

Eksempel: Bacheloruddannelsen i filosofi (2018), Faget: Etik.

Redegøre for udvalgte positioner og teorier inden for normativ etik og metatetik og bedømme deres styrker og svagheder.

Eksempel: Bacheloruddannelsen i engelsk (2018), Faget: English linguistics 1: Levels of language.

Applies linguistic theory and methods when describing and discussing concepts within and approaches to the study of the phonetics, phonology, morphology, semantics and syntax of the English language.

4. Tænk over fagets placering i studieordningen.

Sørg for at fagets placering i studieordningen matcher studieordningens helhed, den studerendes faglige forudsætninger samt omfanget af faget. Sørg ligeledes for en tydelig progression i taksonomiske niveauer på tværs af fag.

Mangler du inspiration til at udforme de faglige mål, så kan du downloade et handout med en øvelse på 5 korte trin:

Øvelse: Udarbejdelse af faglige mål

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterierne kaldes i bekendtgørelser og i studieordningerne kriterier for vurdering af opfyldelse af de faglige mål. Bedømmelseskriterier har to vigtige funktioner:

De gør det tydeligt for den studerende (og eksaminator/censor), hvad der indgår i vurderingen af graden af målopfyldelse.
De skaber et solidt grundlag for kriteriebaseret formativ vurdering i løbet af faget.

Bedømmelseskriterierne beskriver altså, hvordan graden af målopfyldelse vurderes. De svarer med andre ord på spørgsmålet:

Hvad tæller ved vurdering af graden af målopfyldelse af de faglige mål?

Hvad trækker op/ned i bedømmelsen af præstationens kvalitet?

Revideret 20.01.2022

AU Educate redaktionen