OM STUDIEORDNINGER
Hvad er en studieordning og hvilket formål har den?
Studieordningens funktion
En studieordning er en samling af regler for en uddannelse.
Hvad der skal stå i en studieordning er fastsat i bekendtgørelserne, som er bestemmelser udstedt af ministeriet. Studieordninger er samtidig væsentlige styringsdokumenter for faglig og pædagogisk praksis på uddannelser, og de er væsentlige som signal til omverdenen om, hvad uddannelser anser som kernefaglighed og kernekompetencer inden for en given uddannelse, og hvordan uddannelsen forestiller sig, at læring sker og bedømmes.
En studieordning formidler dermed en uddannelse til studerende og undervisere på uddannelsen og har til formål at give den rette præsentation og forventningsafstemning af studieordningen til de studerende. Studieordningen viser altså en sammenhæng mellem de enkelte prøver, de faglige mål, fagenes formål og uddannelsen overordnede kompetenceprofil samt sikrer det rette niveau på uddannelsen ud fra europæiske standarder.
Læs mere om at udarbejde studieordningen her.
Studieordningens indhold
Studieordningerne er opdelt i følgende 4 afsnit: 1. Om uddannelsen, 2. Uddannelsens struktur, 3. Generelle regler og 4. Ændringer i studieordningen, som du kan læse mere om nedenfor.
1. Om uddannelsen
Faglig profil | Beskriver uddannelsens formål og indhold samt de vigtigste nøglekompetencer som den studerende erhverver gennem uddannelsen. Beskriver desuden mulige arbejdsområder for den studerende efter endt uddannelse. Profilen hjælper kommende studerende med at danne sig et billede af uddannelsen og dimittender med at omsætte egen faglig profil til brug i f.eks. ansættelsessamtaler. |
Kompetenceprofil | Beskriver, hvilket indhold som uddannelsen beskæftiger sig med og hvilke faglige og generiske kompetencer som den studerende erhverver sig gennem uddannelsen. Kompetenceprofilen udformes i punktform og inddeles i kategorierne; viden, færdigheder og kompetencer. Kompetenceprofilen skal afspejle kvalifikationsrammens niveau og kan ses af den studerendes eksamensbevis. |
2. Uddannelsens struktur
Studiediagram | En grafisk visning af uddannelsens fag, deres semesterplacering, ECTS-vægtning og fordelingen af obligatoriske fag og valgfag. |
Fagbeskrivelser |
|
3. Generelle regler
| Beskriver de gældende regler for uddannelsen. Reglerne opdateres årligt. Reglerne stammer f.eks. fra bekendtgørelser, regelbestemmelser på AU og fra studienævnene. |
4. Ændringer til studieordningen
| Beskriver, hvilke ændringer der har været til studieordningen siden dens ikrafttræden samt, hvornår ændringen er trådt i kraft. |
Studieordningens læsere
Da studieordningen både fungerer som et juridisk grundlag for uddannelsen og som en ramme for faglig og pædagogisk praksis, har studieordninger mange læsere. Læsere som skal kunne etablere en forståelse af og et overblik over uddannelsen. Studieordningens læsere er primært:
|
|
|
|
|
Formidling i studieordningen
Da studieordninger har flere slags læsere skal man i udarbejdelsen af studieordninger tage højde for formidlingen til disse læsere. Derfor formuleres studieordninger så de tydeligt formidler:
|
|
|
Studieordningens baggrund
Læringsorienterede studieordninger
Studieordninger på Arts er læringsorienterede, hvilket vil sige, at de har de studerendes læring i centrum, når beslutninger om undervisnings-, arbejds- og prøveformer tages.
Med læring i centrum træffes studieordningsbeslutninger ud fra hvad der er bedst for læring og først derefter, hvad der er bedst set fra undervisernes, fagmiljøets, interessenters, institutionens eller de studerendes perspektiv.
At balancere disse ofte konkurrerende interesser er et vilkår og en kerne-udfordring i udformningen af studieordninger. SNUK understøtter fagmiljøerne i disse udfordringer under udformningen af studieordninger.
Ændring af vilkår
I disse år ændrer vilkårene sig for undervisitetsundervisningen og dermed for studieordninger. Dette sker som følge af blandt andet Bologna-processen, kvalitetssystemet, besparelser på uddannelsesområdet og fremdriftsreformen. Disse ændringer har også konsekvenser for den måde, hvorpå Arts udformer studieordninger og derfor har prodekanen for uddannelse på Arts udarbejdet et uddannelseseftersyn, som opstiller krav til studieordninger ud fra disse ændrede vilkår. Uddannelseseftersynet er udarbejdet på baggrund af et omfattende arbejdsgruppearbejde, der har grundigt har undersøgt udvalgte aspekter af studieordninger på Arts.
Læse mere om uddannelseseftersynet uddennelseseftersynet, Bologna-processen og kvalitetssystemet.
Nye vilkår
Der er kommet nye vilkår for universitetsundervisningen og dermed for studieordninger. Nogle af de ændringer som i særlig grad har indflydelse på udformningen af studieordninger, er:
|
|
|
|
|
|
|
|
Bologna-processen
Igennem de sidste 20 år har særligt Bologna-processen i EU medført en sikring af en formulering af et fælles niveau af universitetsuddannelser i hele Europa. Dvs. at de viden, færdigheder og kompetencer som opnås på et bachelorniveau i Danmark er tilsvarende det niveau som opnås på et bachelorniveau i resten af Europa. Denne sikring sker konkret via kvalifikationsrammen for videregående uddannelser. I arbejdet med studieordninger er uddannelsens kompetenceprofil og dermed studieordnings faglige mål dermed forpligtet på at spejle formuleringerne og niveauet af kvalifikationsrammen.
Politisk fokus på kvalitetssystemet
Samtidigt med, at alle fagmiljøer ønsker at skabe de bedst tænkelige universitetsuddannelser, er et stigende politisk fokus på uddannelsernes kvalitetssystem. I kvalitetssystemet monitoreres uddannelserne årligt inden for følgende områder; frafald, studieprogression, undervisningsaktivitet, undervisningsevaluering, studiemiljø, forskningsdækning og beskæftigelse. Uddannelsernes status inden for disse områder og uddannelsens handleplan tages derfor i betragtning ved udarbejdelse og revisioner af studieordninger, da studieordningen ofte kan være et centralt sted, hvor man kan sætte ind med handlinger for at ændre status inden for et af områderne.
Den økonomiske situation på uddannelsesområdet
I lyset af den økonomiske situation på uddannelsesområdet med dimensioneringen og regeringens beslutningen om fire gange to procents besparelser i en årrække er et meget stort behov for at foretage ressourceeffektiviseringer, både hvad angår tilrettelæggelsen af den konkrete undervisning, og hvad angår den administrative håndtering af uddannelserne. Dette er et stort fokus i udarbejdelsen af studieordninger, da man ønsker at spare klogt og være på forkant, så man i videst mulig omfang kan undgå mere smertefulde nedskæringer på uddannelser.
Fremdriftsreformen
Skønt, at flere tiltag på Arts har haft en positiv og imponerende effekt på de studerendes fremdrift, er et stadigt stort fokus på løsninger rettet mod forbedringer af nuværende studerendes studieintensitet og i mere langsigtede løsninger med henblik på at gøre det lettere for kommende studerende at gennemføre studierne på normeret tid. I udarbejdelsen af studieordninger er det derfor vigtigt, at udviklingspunkter eller ressourceeffektiviseringer ikke har negative konsekvenser for fremdriften. Tværtimod er det nødvendigt, at de også har gavnlig effekt i denne henseende.
Leder du efter en studieordning på Arts?
Alle studieordninger på Arts kan tilgås her og kursuskataloget kan findes her.