Da kvaliteten af de faglige mål er tæt knyttet til kvaliteten af bedømmelsen i prøvesituationen og kvaliteten af den studerendes progression gennem uddannelsen som helhed, er det vigtigt, at de faglige mål er eksplicitte og så klart beskrevet, at de kan danne grundlag for vurdering af graden af målopfyldelse, og så de tydeligt formidler den studerendes progression.
Progression op gennem en uddannelse optræder i flere dimensioner, bl.a.:
Der findes en række taksonomier, der kan anvendes til at sikre systematik i beskrivelsen af den stigende kompleksitet og sikkerhed i de studerendes præstation, der tilstræbes op gennem uddannelsen. I studieordningen kan taksonomisk klassificering være en hjælp, når man skal beskrive de faglige mål og den studerendes viden, færdigheder og kompetencer.
Der kan tages udgangspunkt i tre forskellige domæner for læring, afhængig af, om faget skal fremme og udprøve den studerendes viden, handling eller holdning. Nedenfor præsenteres tre meget udbredte taksonomier, for hver af disse domæner:
Blooms kognitive taksonomi beskriver den studerendes intellektuelle viden, mentale færdigheder og processer. Taksonomien kan bruges til at vurdere den studerendes vidensform inden for de 6 niveauer, som strækker sig fra den simple viden til den mere komplekse viden.
Daves psykomotoriske taksonomi beskriver den studerendes fysiske færdigheder, og kan således bruges til at bedømme det, der kan iagttages i handlingen hos den studerende. Taksonomien har fem niveauer, der illustrerer i hvilken grad den studerende udfører færdigheden, fra ikke at udføre den, til at have en automatiseret udførelse.
Krathwohls affektive taksonomi beskriver den studerendes udvikling i holdninger og følelser, der knytter sig til det, der skal læres. Taksonomien har 5 niveauer, der går fra en neutral reaktion til en stærkere og mere personligt engagement, hvorfor taksonomien kan bruges i holdningsmæssige sammenhænge, hvor den studerendes værdigrundlag og personlig værdiorienteret adfærd skal udprøves.