Aarhus Universitets segl

Jigsaw-diskussion

Kort beskrivelse

De studerende inddeles først i grupper, der skal arbejde med hver deres emne  og bliver eksperter i det. Herefter bytter de grupper, hvor der er en repræsentant for hver af emnerne. Her skal de studerende dele deres viden med de andre. 

Formål

FORMÅL MED AKTIVITETEN

FÅ FAGLIGT INDBLIK

  • De studerende skal dykke ned i et emne og forstå det så dybdegående, at de kan videreformidle det til deres medstuderende. Når de bytter gruppe får alle de studerende indblik i alle emnerne. 

FORDELE ARBEJDSBYRDE

  • De studerende får ansvar for hver deres emne og skal forklare det til deres medstuderende. På den måde fordeles pensum og arbejdsbyrden mellem de studerende. 

Udførelse

FORBEREDELSER

UNDERVISERS FORBEREDELSE

  • Forbered emnerog fordel dem mellem de studerende i grupper af 4-6 personer.  

STUDERENDES FORBEREDELSE

  • Bed eventuelt de studerende om at læse op på deres tildelte emne. 

I UNDERVISNINGEN

I EKSPERTGRUPPER

1. Runde:  

  • Hver ekspertgruppe får et emne, som de skal diskutere internt. De skal blive eksperter i emnet og have så godt styr på det, at alle i gruppen kan videreformidle det i 2. runde. 

I BLANDEDE GRUPPER

2. Runde: 

  • De studerende omrokeres i grupperne, så en repræsentant fra hver ekspertgruppe nu er i en blandet gruppe. 

  • I de blandede grupper gennemgår de det, som de har arbejdet med i ekspertgruppen, så alle i den blandede gruppe også introduceres for dette emne.  

Værd at overveje

OVERVEJELSER

HVILKE GRUPPER SKAL DE STUDERENDE I?

  • Overvej om de studerende skal arbejde i studiegrupper, tilfældige grupper eller underviserbestemte grupper. Gruppekonstellationerne kan blive udfordrede af evt. fraværende studerende. Vær forberedt på, at der hurtigt skal kunne dannes nye grupper.

HVORDAN ORGANISERER JEG GRUPPERNE?

  • Sørg for at der er en ekspert i hver af de blandede grupper. Hvis antallet ikke passer, så sæt flere eksperter i den blandede gruppe. Du kan fx inddele de studerende ved at opsætte dem i en tabel, hvor eksperterne er i rækker og de blandede grupper er i kolonnen.

Variationsmulighed

VARIATIONSMULIGHEDER

ONLINE ORGANISERING

  • Aktiviteten kan foretages online fx på Zoom. Her kan de studerende inddeles i forskellige break out rooms til aktivitetens forskellige faser.

Overblik

Tidsramme 1 time
Hvornår In class
Organisering Grupper
Undervisningsform Holdundervisning
Aktivitetstype Information og viden, Kommunikation & diskussion, Undersøge & analyse
Hvordan Tilstedeværelse, Online

Kontakt