Aarhus Universitets segl

BIDRAG TIL AU EDUCATE

Eksempler på god undervisning

På AU Educate vil vi gerne synliggøre al den gode undervisning, der foregår på Aarhus Universitet. Dette gør vi for at inspirere andre undervisere til at udvikle deres undervisning. Ved at se eksempler på, hvad andre har gjort og hvad, der fungerede særlig godt i praksis, tror vi, at andre undervisere kan få lettere ved at afprøve nye tiltag og aktiviteter i deres undervisning

Derfor har vi brug for at du som underviser deler dine gode erfaringer med os. Det behøver ikke være revolutionerende for at kvalificere sig. Det må meget gerne være et eksempel på noget, hvor de studerende fik et særligt godt udbytte eller hvor du gjorde dig nogle gode erfaringer. Er du i tvivl om du har et relevant bidrag, så kontakt redaktionen. 

  

Opret dit bidrag i pure

Du kan oprette dit bidrag i Pure som formidlingsbidrag / Net-publikation med AU Educate som forlag. Hvis du linker til dit bidrag på AU Educate, kan andre se din tekst fra din pure-profil.

Vi henter også dine oplysninger via pure (medmindre du gør os opmærksomme på, at du ikke ønsker det), så andre undervisere kan se, at det er dit bidrag.

   

Hvordan kan du bidrage?

Du bidrager til AU Educate ved at beskrive en aktivitet eller et forløb fra din undervisningspraksis. Vi giver dig gerne sparring til at vinkle og formidle dit bidrag bedst muligt, men du er også meget velkommen til at hente bidragsskemaet nedenfor, udfylde den og sende den til redaktionen, når du er klar. Vi laver altid en redaktionel gennemgang af teksten og giver dig besked, når den er kommet online.

   

Kontakt

Besøg Studypedia

AU Educates søstersite Studypedia er et studieværktøj til alle studerende på Arts om opgaveskrivning, litteratursøgning og studierelaterede arbejdsformer. Studypedia og AU Educate drives og vedligeholdes af Center for Undervisningsudvikling og Digital Medier.