Aarhus Universitets segl

TaskCards

Online opslagstavle

TaskCards er en digital opslagstavle, hvor de studerende nemt kan dele opslag, links, billeder, lydfiler, tekstdokumenter og videoer. Man kan efterfølgende se og kommentere på hinandens indholdet. Det simple, fleksible design gør værktøjet brugbart i mange forskellige sammenhænge i undervisningen.

Brug værktøjet til:

  • Online opslagstavle til samarbejde, diskussion, opsamling og brainstorming
  • Dele via en direkte links med de studerende, eller indlejret på en hjemmeside
  • Live-opdateres så indholdet kan ses af alle med det samme
  • Underviser bestemmer, hvilke rettigheder de studerende skal have i programmet, fx om de skal kunne skrive og kommentere eller de ikke skal have mulighed for at tilføje noget selv
  • 5 forskellige layouts bla. væg, board eller tidslinje
  • Et TaskCard kan exporteres som billedfil.

Værktøjets funktioner

Forskellige opsætninger

TaskCards har i alt 5 forskellige muligheder for opsætning, der på hver deres måder kan bruges aktivt:

  • Pinboard – Organiser dine opslag i et Kanban-skema, med søjler, der hver har sin egen overskrift.
  • Chalkboard – Placer dine opslag frit på væggen og forbind dem med pile, f.eks. til mindmapping.
  • World Map – Tilføj opslag til et verdenskort for at markere kursusrelevante personer eller steder.
  • Timeline – Opret en tidslinje over et undervisningstema eller et kursus.
  • Story – Organiser dine opslag som en blog, der minder om et SoMe-feed.

Integration med LMS (Brightspace)

TaskCards fungerer godt i sammenspil mellem andre digitale læringsværktøjer. Man kan eksempelvis integrere sit TaskCard direkte i Brigtspace eller på andre hjemmesider. Man kan også tilføje indhold fra andre tjenester til et TaskCard , som f.eks. dele en mentimeter eller tekstdokumenter.

Kommentarer og reaktioner

Du kan slå muligheden for at kommentere på indhold til og fra, som du ønsker. Til hvert indhold kan man give mulighed for at lave en reaktion enten i form at et like, upvote, star eller grade.

Redigeringsrettigheder

Man kan nemt indstille om og hvordan der kan tilføjes indhold til et TaskCard

  • Studerende kan kun se et TaskCard, men ikke tilføje eller kommenterer

  • Studerende kan kommentere på indhold, men ikke selv dele

  • Studerende kan dele eget indhold og kommenterer andres

  • Studerende kan dele eget indhold, kommentere og redigere andres indhold

  • Studerende kan bedømme indhold vha. likes og emojis

Varieret indhold

Du kan dele meget forskelligt indhold i TaskCards. Der er oven i købet en indbygget screenrecorder og audiorecorder, så du eller de studerende nemt kan optage indhold direkte til et TaskCard. Dette fungerer særlig godt samme med smartphone appen. 

Derudover kan du tegne, dele filer, links til videoer og musik.  Teksten til hver post kan formateres med overskrifter, kursiv, fed, bullets mm

Deling

Et TaskCard kan deles på mange forskellige måder. Når du vil interagerer med de studerende bruger du et link, så de studerende kan tilføje indhold. Efterfølgende kan du dele indholdet, som en PDF, som de studerende kan bruge som ressource i deres undervisning.

Brug TaskCards i din undervisning

Nedenfor kan du finde eksempler på læringsaktiviteter, som du med tage udgangspunkt i eller lade dig inspirere af, når du vil anvende TaskCards. 

Gruppearbejde

Til gruppearbejde, hvor ideer, refleksioner, kommentarer mm. deles på tværs af alle grupper.

Brainstorming

Til brainstorm hvor du lader dine studerende frit tilføje ideer og inputs. For at give det lidt struktur kan du bruge Board-layout til at lave kolonner med forskellige overskrifter eller Væg-layout til lave pile mellem indhold.

Tidslinjer

Visuelle tidslinjer med Tidslinje-layout. Her kan du oprette indhold i kronologisk rækkefølge eller bede de studerende indplacere begivenheder, æraer eller billeder via tidslinjen.

Opsamling 

Til opsamling af væsentlig pointer. Det er god måde at fastholde arbejdet fra undervisningen til efterfølgende brug.

Løbene input

Til løbende inputs med eks. Blog-layout. Her kan du lave en enkel chat, som du kan have kørende til din undervisning til spørgsmål og kommentarer fra de studerende. Brug pauserne i undervisningen til at orientere dig om der er uklarheder du skal samle op på. 


Tekniske vejledninger

1. Kom i gang med TaskCards

Denne vejledning viser dig hvordan du kommer i gang med at bruge TaskCards og de mest anvendte funktioner.

Problemer med at se hele vejledningen? Prøv at opdatere siden. Hvis det ikke virker Tryk på "View It" og vælg "Watch It" og skift tilbage igen.  

2. Del et TaskCard med andre

Denne vejledning viser dig hvordan du deler adgangen til dit TaskCard og hvad de forskellige indstillinger giver adgang til. Ved at gennemgå vejledningen skulle du gerne få en idé om hvordan du sætter dit TaskCard op så det bliver delt på den måde du ønsker det på.

Problemer med at se hele vejledningen? Prøv at opdatere siden. Hvis det ikke virker Tryk på "View It" og vælg "Watch It" og skift tilbage igen.  

3. Visning af et TaskCard i Brightspace

Denne vejledning viser dig hvordan du får vist dit TaskCard inde i Brightspace. Du kan med fordel se vejledningen der går forud for denne, hvis du vil være sikker på at dine "dele indstillinger" er sat rigtigt op.

Problemer med at se hele vejledningen? Prøv at opdatere siden. Hvis det ikke virker Tryk på "View It" og vælg "Watch It" og skift tilbage igen.  

4. Lave en kopi af dit TaskCard board

Denne vejledning viser dig hvordan du kopier et TaskCard board.

5. Overfør dine Padlets til TaskCards

Denne vejledning viser dig hvordan du overfører dine Padlets til TaskCards.

OBS: Overførelsen kan tage meget lang tid, særligt hvis dine Padlets indeholder billeder.

OBS:  Der kan kun overføres Padlets som er indstillet til at være af type "Wall". Har du andre typer af Padlets skal du først ændre indstillingerne hvis du vil have dem overført:

 


Der er 2 trin for at overføre dine Padlets til TaskCards.

  1. Først skal du downloade programmet 'TaskCards CardIO' til din pc eller mac. Vælg en vejledning hertil nedenfor:
  2. Fortsæt herefter med vejledningen nedenfor.

Problemer med at se hele vejledningen? Prøv at opdatere siden. Hvis det ikke virker Tryk på "View It" og vælg "Watch It" og skift tilbage igen.  

6. Hent Padlet som Excel fil

Denne vejledning viser dig hvordan du kan hente dine Padlet data ned som en Excel fil.


Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor er TaskCards er på Tysk / skifter tilbage til tysk, hver gang jeg logger ind?

For at ændre sprog permanent, skal man vælge sproget i indstillinger. Du finder indstillinger fra forsiden ved at tilgå dine Boards/Pinnwände og tilgå fanen Indstillinger/Einstellungen. Husk at gemme ændringen med gem-ikonet øverst til højre.  

Hvorfor virker linket til TaskCards ikke i Brightspace / "You don't seem to have access to this message board"?

Problemet opstår, når man kopierer linket til TaskCards fra internetbrowserens søgefelt og sætter det ind på Brightspace. For at dele et Board fra TaskCards skal man oprette et særligt delingslink under "Permissions/Tilladelser" eller via Share/Del-ikonet øverst til højre inde på et Board. Du kan altid se alle de delingslink, du har oprettet ved at trykke på "Permissions/Tilladelser". Her har du også mulighed for at få en testvisning af Boardet, så du kan se, hvad en studerende med linket kan gøre på Boardet. Du kan finde en vejledning til, hvordan man deler et Board nedenfor på siden her.

Hvorfor er indhold på mit Board forsvundet på mobilvisning?

Ikke alle typer af Boards er lige gode til mobilvisning. Til mobilvisning anbefaler vi, at man bruger typen Pinboard/Board, der viser opslag i en kolonnestruktur. Det kan også være smart, at man indstiller alle nye opslag til at kunne foldes sammen for at spare plads på Boardet. Det kan man gøre i Boardets indstillinger under Card Size/Kortstørrelse. 

Hvorfor gør mine ændringer i Boardets indstillinger ikke noget på Boardet?

Når man laver en ændring for opslag på Boardet, så træder ændringen kun i kraft for nye opslag. Det vil sige, at man skal ind i indstillinger for det enkelte opslag, hvis man vil ændre om kommentarsporet skal være aktivt eller ændre størrelsen på kortet. Når man aktiverer redigeringen af et opslag ved at trykke på det, kan man også vælge ”More options/Flere muligheder”. Her har man mulighed for at vælge ”Multiple editing/Multi-redigering”, så man kan ændre indstillingerne for flere opslag ad gangen. Når man har markeret nogle opslag, kan man ændre opslagenes indstillinger via ikonerne øverst i højre hjørne.