Kommuniker om, hvad du kommunikerer, så du sikrer, at de studerende bruger deres opmærksomhed på oplæggets indhold frem for at hitte rede i strukturen. Meta-kommunikation kan altså fungere som sproglige vejskilte, hvis formål er at guide de studerende (lytterne), så de ikke kommer i tvivl om, hvor oplægget er eller er på vej hen.  

Den indledende præsentation af din agenda er en del af din meta-kommunikation. Men du skal også meta-kommunikere undervejs i oplægget fx om hvor du er henne i oplæggets struktur. Du kan eksempelvis sige “Min første pointe i dag var altså... Og nu bevæger jeg mig videre til min anden pointe om, at...” eller “Det, der er vigtigt at forstå her, er...”. 

Det er en god idé at gøre indholdet så konkret som muligt - særligt hvis du præsenterer faglige begreber og teori, som er abstrakt at forstå. Formålet er at gøre det abstrakte mere håndgribelig og tilgængeligt, hvilket både gør det lettere at forstå og lettere at huske efterfølgende. 

Du kan eksempelvis præsentere beregninger, billeder, illustrationer, anekdoter, sammenligninger, praksiseksempler, analogier mv.  

For at forstå og huske dit faglige oplæg har de studerende brug for, at du gentager vigtige pointer, begreber, definitioner mv. Det er særligt vigtigt, at du gentager dine centrale pointer i slutningen af dit oplæg. Ligesom du indledte med at præsentere, hvad du ville sige. Så bør du afslutte med at minde de studerende om, hvad du har sagt, hvad der var det vigtigste, og hvad de skal tage med derfra. Gentagelsen gør, at de bedre kan huske oplægget, og samtidig får du opsummeret og rundet dit oplæg af på en ordentlig måde. 

Ofte kan det være en god ide at formulere dig lidt anderledes, når du gentager noget.  

Tal gerne i et enkelt sprog og med ord, der er lette at forstå. At sproget skal være let, betyder ikke, at det ikke skal være fagligt. Du skal selvfølgelig bruge faglige ord og begreber, men alt det “rundt om” de faglige ord, behøver ikke være avancerede ord, men kan minde om daglig tale. Det er også lettere at forstå korte sætninger med en enkelt sætningsstruktur.  

Skal du bruge et fagligt ord, som er svært at udtale, nyt eller særligt komplekst, kan det være godt lige at dvæle lidt ved det, måske vise det, så de studerende kan se, hvordan det staves, og forklare det ved at give en definition af ordet. Det giver de studerende bedre forudsætninger for at forstå ordet næste gang, du bruger det – fordi du hjælper de studerende med at gøre det til en del af deres faglige ordforråd. 

Det er vigtigt at skabe øjenkontakt med de studerende frem for at kigge ind i tavlen, på en skærm eller ned i en stak papirer. Gennem øjenkontakt skaber du nærvær og byder de studerende “indenfor” i dit oplæg; det vil sige, at du inviterer dem til at deltage/lytte, og det øger deres interesse – fordi de oplever, at du anerkender deres tilstedeværelse og er engageret i det nu, I har sammen.  

Hvis du har 100+ studerende i et auditorium, er det selvfølgelig tæt på umuligt at skabe direkte øjenkontakt med hver enkelt. Men du skaber følelsen af øjenkontakt ved at kigge ud på dem og evt. skabe øjenkontakt med nogle få. Hvis du føler, det er for intenst med direkte øjenkontakt, så prøv at fokusere på panden i stedet for øjnene.  

Hvis du optager dit faglige oplæg på video, så kig ind i kameraet, som om du kigger den studerende i øjnene. Det giver også oplevelsen af nærvær, selvom det er en optagelse.

Overvej, om du vil bevæge dig rundt, mens du holder dit oplæg. Bevægelse kan også løfte de studerendes opmærksomhed, hvis den er faldet lidt. For nogen er det naturligt at være meget i bevægelse - og det kan også være med til at gøre oplægget levende. For meget bevægelse kan dog være forstyrrende, så det handler om at finde en balance. 

Tilpas din bevægelse til oplæggets indhold og rummets indretning. At bevæge sig fra et sted til et andet i løbet af dit oplæg kan markere en overgang i dit indhold, fx en ny pointe, et nyt perspektiv eller, at du bevæger dig mod oplæggets afslutning.  

Der er mange idéer om, at bestemte former for gestik og kropssprog sender visse signaler. Men helt overordnet set handler det om at være tilpasset situationen. 

Undgå gestik, der forstyrrer eller er overdreven, og prøv i stedet at gestikulere på en måde, der understreger dine ord og pointer – men uden at forcere.  

Det vigtigste for en velfungerende stemme er at trække vejret – helt ned i maven.  

Når man bliver nervøs eller ivrig, har man en tendens til at trække vejret overfladisk helt oppe i toppen af lungerne, hvilket giver en hektisk vejrtrækning, og man har faktisk ikke luft nok til at tale højt, roligt og længe.  

Prøv at få vejrtrækningen ned i bunden af lungerne, hvor du aktiverer mellemgulvet og dine mavemuskler - også kaldet “støtten“. Det skaber godt med lyd og klang på din stemme uden at slide på den. 

Det er vigtigt for din formidling, at de studerende kan høre dig uden at blive helt udmattede. Derfor skal du tale rummet op – dog uden at råbe, det udmatter nemlig både de studerende og dig selv. Er rummet for stort til, at du kan tale det op i en passende volumen, så overvej en mikrofon.  

Nøglen til at skrue op og ned for stemmens volumen er den dybe vejrtrækning og din stemmestøtte, altså mavemuskler.  

Rigtig mange kommer til at tale for hurtigt – nogle gange på grund af nervøsitet eller ivrighed. Men der er flere fordele ved at sætte tempoet ned: 

En måde at tage tempoet ud af din talestrøm er ved at holde små pauser. Pauser giver også dig selv mulighed for at trække vejret, og de studerende får mulighed for lige at fordøje dine ord. På den måde kan du bruge pauser til at fremhæve en pointe.  

Hvis du eksempelvis siger noget komplekst, kontroversielt eller abstrakt, kan pausen give de studerende et splitsekund til at forstå det, inden du går videre med oplægget. Du vil opdage, at stilheden ikke er farlig, men faktisk kan være meget effektfuld. 

En god artikulation gør det lettere at høre og forstå, hvad du siger, uden at de studerende skal anstrenge sig. De skal hellere fokusere på at forstå indholdet og helheden af det, du siger, frem for at bruge energi på hvert enkelt ord for sig. Dette er endnu en grund til at bruge ord, der er lette at udtale og lette at forstå.  

Og skal du sige et svært fagbegreb, så kan du fremhæve det ved at være særligt omhyggelig med artikulationen af netop det ord. Sørger du for at have et roligt tempo, er der også bedre plads til at artikulere ordene.  

Pas på med at overartikulere, da det virker påtaget og tiltrækker unødig opmærksomhed.  

De fleste taler med en naturlig intonation, det vil sige rytme, hvor tonerne går lidt op og ned. Men det hænder også, at den naturlige intonation forsvinder, når man stiller sig op og skal holde oplæg, og man dermed bliver monoton at høre på. En monoton stemmeføring er meget krævende for de studerende at lytte til. Både fordi det bliver sværere at afkode, hvad der er vigtigt i oplægget, og fordi det er sværere at holde koncentrationen.  

En måde at skabe rytme er ved at bruge emfase, som er tryk med stemmen – og sommetider også mere volumen og en mere præcis artikulation. Emfase får de studerende til at lægge mere mærke til ordet, så de forstår, at det er vigtigt, og de vil sikkert også huske det bedre bagefter. Du skal derfor bruge emfase til ord, der er særligt betydningsfulde.