Noget indhold virker helt fundamentalt for fagligheden, fordi det formidler noget, som alle inden for fagligheden bør vide. Derfor kan det virke som en selvfølge, at de studerende skal introduceres til det. Det kan dog resultere i stoftrængsel, som kan føre til uhensigtsmæssige studiestrategier, herunder “overfladelæring”, hvor studerende forsøger at huske mest muligt, men ikke får indholdet relateret til formålet med at tilegne sig det. Som underviser skal du derfor have modet til at udvælge og afgrænse det faglige indhold.

Ved at bruge eksemplariske eksempler ændres det didaktiske fokus fra indholdet i sig selv til formningen af de studerendes tænke- og handlemåder, som kan overføre deres viden, færdigheder og kompetencer til andre sammenhænge. Det kan eksempelvis være fagrelevante analytiske færdigheder samt mere almene kompetencer, som de studerende kan opnå gennem bearbejdning af det faglige indhold. Som underviser kan du finde eksemplarisk indhold, der kan fungere som eksemplars. Eksemplars kan f.eks. være temaer, modstridende synspunkter eller problemstillinger, som bidrager til at formidle indhold til de studerende, og som har en dybere  betydning end eksemplet i sig selv.

Et helt centralt perspektiv i valg af indhold er de studerendes forudsætninger: Hvad bringer de studerende ind i undervisningen og hvordan kan nyt indhold introduceres og bearbejdes på måder, der gør det begribeligt for de studerende? 

Mange planlægger undervisningen ud fra, hvad de tror eller ønsker, at de studerende allerede ved og kan, når de kommer til undervisningen. Du kan som underviser i stedet forholde dig mere empirisk til de studerendes forudsætninger, eksempelvis ved at lave quiz, tests eller afstemninger i forbindelse med undervisningen. På den måde kan du få et indblik i de studerendes forudsætninger og i deres kendskab til og forståelse af fagets indhold.

Det kan være gavnligt for de studerendes engagement, at indholdet i faget og uddannelsen er aktuelt eller har relevans for omverden. Du kan som underviser tage fat i aktuelle problemstillinger fra både forskningen, civilsamfundet og erhvervslivet og inddrage disse i faget på måder, som stemmer overens med de faglige mål. Det kan du eksempelvis gøre gennem arbejdet med problemorienteret undervisning, med brug af cases eller projektarbejde.

Du kan som underviser lade din egen eller fagmiljøets aktuelle forskning bidrage til dit indholdsvalg. Aktuel forskning kan være relevant for de studerendes faglige profil samt skabe en aktualitet i indholdet. Du bør dog være opmærksom på, om forskningen er for specifik, og om den matcher de faglige mål og de studerendes forudsætninger.

Både overdreven og manglende opmærksomhed omkring omverdenens forventninger kan udfordre en uddannelse. For stor opmærksomhed kan føre til stoftrængsel og fragmentering af indholdet. For lille opmærksomhed kan medføre, at de studerende ikke får de kompetencer og færdigheder, som er nødvendige for deres fremtidige beskæftigelse. 

Som underviser skal du derfor forholde dig kritisk og åbent til omverdenens forventninger til uddannelsen. Derudover skal du hjælpe de studerende med at få øje på deres egne kompetencer. Overvej eksempelvis indholdets karriererelevans for de studerende.

Hvis du indtænker en sammenhæng og progression i dit valg af indhold, sikrer du at indholdet bygger oven på de studerendes nuværende forudsætninger, og at de rustes til deres videre forløb på uddannelsen. Du sikrer bedst dette ved at planlægge undervisningen ud fra et studenterorienteret perspektiv, og ved at overveje de studerendes samlede udbytte, både inden for det enkelte fag og i forhold til hele uddannelsen. 

Du skal som underviser sikre dig, at der er sammenhæng mellem de forskellige dele af indholdet, så det faglige indhold rækker ud over sig selv og kan bidrage til at forestå mere komplekse problemstillinger senere på uddannelsen.