Aarhus Universitets segl

Online undervisning med lytteøvelser

Kort beskrivelse

Formålet med kurset Medialt Laboratorium er at sætte den studerende i stand til at forstå og redegøre for mediemæssige aspekter af æstetiske og kulturelle betydningsprocesser. Dette indebærer, at kunne redegøre for og analysere nye og ældre udtryksformer og mediers betydningspotentialer, ligheder og forskelle. I løbet af kurset arbejder den studerende med udvalgte medieformer i praksis for at få en dybere forståelse af egne produkter gennem teoretisk informeret refleksion.

Underviserens motivation

Jeg ønskede i forbindelse med karantænen grundet covid-19 at at sikre mig, at de studerende arbejdede på bestemte måder med faget og fik et læringsmæssigt udbytte af arbejdet. I mit fag drejede det sig både om at læse teoretiske tekster og om at forstå en overordnet teoretiske ramme samt at lave en praksisøvelse og forstå denne øvelse via den teoretiske ramme, som samtidig skulle styrke den teoretiske forståelse. Jeg udviklede derfor et nyt undervisningsformat tilpasset til de nye omstændigheder.

Beskrivelse af aktiviteten

Det nye undervisningsformat består af tre dele: 

  1. En kontekstualiserende forelæsning fra underviseren, som er optaget i Keynote med billede og speak og delt via Dropbox.
  2. Nøje scriptede øvelser til de studerende i Google Docs. Øvelserne præsenteres mundtligt for de studerende i Blackboards (OBS: Nu benyttes Brightspace) virtuelle rum.
  3. Feedback, som foregik i Google Docs’ kommentarfunktion og i Blackboards virtuelle rum.  

Helt konkret forløb de første to uger af karantænen på følgende måde, hvor jeg underviste torsdage og fredage:

Første uge:

  • Om torsdagen udleverede jeg det indtalte slideshow og en kollektiv læseøvelse i tre trin (ca 1,5 times arbejde). Den kollektive læseøvelse udmundede sig i små skemaer og referater af dagens tekster, som jeg rettede i Google Docs. Derefter skulle de studerende igen rette dem igennem og aflevere dem.
  • Om fredagen mødtes vi i Blackboards virtuelle rum (OBS: Nu benyttes Brightspace) og talte om deres besvarelser. Deres teori handlede om det æstetiske som praksis, og vi talte derfor om, hvordan den akademiske vidensproduktion også er en praksis. Det er noget, man gør, bl.a. ved at læse, udlægge og anvende tekster i fællesskab. Derudover talte vi om historicitet.
    • Samme dag udleverede jeg praksisøvelsen ”Listening to/in troubled times” i en session i Blackboards virtuelle rum (OBS: Nu benyttes Brightspace). Øvelsen tager udgangspunkt i en af de tekster, de studerende har læst (John Cage “Eksperimental Music), og den handler om lytning som en æstetisk praksis. Øvelsen knyttede an til det at være i karantæne, hvor man bruger meget tid i sit hjem. Alle skulle lytte til deres eget hjem og dele deres lyderfaringer som en komposition og kuratorisk tekst uploadet på Padlet. 

Anden uge:

  • Ugen efter foregik på samme vis: De studerende fik igen et forudindtalt slideshow, som kontekstualiserede dagens tekster. Til om fredagen skulle de forberede et kort gruppeoplæg, som knyttede dagens tekster til deres praksis/lytteøvelse.
  • Om fredagens lavede de deres oplæg i Blackboards virtuelle rum (OBS: Nu benyttes Brightspace). Oplæggene tog udgangspunkt i deres egne erfaringer om emner som, hvordan en lyttepraksis kan ændre ens sanseapparat f.eks. i forhold til ens eget hjem og lydene omkring en, hvordan teknologier og medier kan bidrage til en ændret sansning, hvordan en Corona-krise ændrer vores kollektive måder at sanse på: vi skal nu være ’sammen på afstand’, men hvordan kan det høres, sanses og hvilke udfordringer/potentialer ligger der i en sådan en kollektiv krise? Samt Hvilke nye kollektive erfaringsformer opstår i denne krise?
    • Alt det diskuterede de ved at inddrage de kernetekster fra medie- og kunstteorien, som de havde læst i to uger og tidligere i forløbet (McLuhan, Kittler, Walther Ong, John Cage, Caroline Jones mfl.)

Anvendt teknologi

  • Keynote: Præsentationssoftware anvendt til optagelse af forelæsninger. 
  • Dropbox: Her overføres de optagede forelæsninger, og deles med de studerende. 
  • Google Docs: Her blev øvelser og feedback givet til de studerende.
  • Blackboard (OBS: Nu benyttes Brightspace): Her blev et virtuelt rum anvendt til feedback og oplæg. Alternativt kan anvendes Zoom. 
  • Padlet: En digital opslagstavle, hvor de studerende kunne dele deres erfaringer fra praksisøvelsen. 

Udbytte af aktiviteten

Vi sluttede med en minievaluering. Her sagde de e studerende, at de var glade for at få direkte feedback fra underviseren. De oplevede også, at det forud-indtalte slideshow var godt, fordi det lå som en ressource, de selv kunne gå til og fra, og fordi ikke alle kunne få det virtuelle møderum til at fungere med lyd og billede hele tiden. De var også glade for praksisøvelsen, især med Corona-konteksten som aktualiserede deres viden, hvilket er godt netop for Æstetik og Kultur-studerende, der skoles i det historiske for at kunne bringe det i anvendelse i samtiden.

Værd at overveje

  • Mit råd er, at man i en krise skal bruge de redskaber, man har i sin egen rygsæk, frem for at bruge energi på at udvikle nye. Det jeg har gjort, var overskueligt for mig, fordi jeg fra tidligere erfaringer kender de måder at arbejde på. For andre undervisere vil det måske være uoverskueligt.
  • De studerende oplevede stor glæde ved konkret feedback fra underviseren. Det er svært at få tid til i ‘normale’ undervisningsforløb, hvor der er lagt op til tre timers-forelæsninger i et lokale. For fremtiden vil jeg måske vælge at lave kortere forelæsninger nogle gange for at få mere tid til feedback.

Basisinformationer

  • Fakultet: Arts
  • Uddannelse: Æstetik og Kultur
  • Kursus: Medialt Laboratorium
  • Studieniveau: BA, 2. semester.
  • Undervisningsform: Holdundervisning 
  • Omfang: Kort forløb 
  • Primær aktivitetstype: Viden og information, øvelse og praksis
  • Anvendt teknologi: Keynote, Dropbox, Google Docs, Blackboard (OBS: Nu benyttes Brightspace), Padlet
  • Hvordan casen blev gennemført: Online-/fjernundervisning