Aktiviteten involverer alle kurser på alle niveauer på Musikvidenskab og Dramaturgi og inviterer både studerende og undervisere på afdelingen til det fælles seminar om feedback.
Studerende har efterspurgt mere feedback på uddannelserne, hvorfor der blev arrangeret en seminardag omkring feedback for både studerende og undervisere på afdelingen. Motivationen er, at den fælles seminardag giver undervisere og studerende en fælles forståelse af dagens tema.
Aktivitetens forløb:
Seminaret blev faciliteret af udviklingskonsulenter fra Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier (CUDiM) (OBS: Nu Centre for Educational Development - CED), og det fælles program tog 3 timer og 30 minutter. Programmet bestod af:
Herefter var der i forlængelse af ovenstående fælles aktiviteter for studerende og undervisere et særskilt program for underviserne. Programmet for underviserne bestod af:
Efter dagen havde studerende og undervisere et fælles udgangspunkt og en fælles referenceramme for at tale om og arbejde videre med feedback på uddannelsen.
Lyt til, hvilke emner, de studerende efterspørger, og overvej, hvordan disse emner vil passe ind på seminardagen. Det er ikke nødvendigvis alle emner, der egner sig til at blive taget op. Derfor er det værd at overveje, hvad der er relevant for både undervisere og studerende.
Formålet med at afholde et seminar om feedback er, at både undervisere og studerende bliver klogere på forskellige typer af feedback samt får mulighed for at diskutere gevinster og udfordringer ved feedback fra begge perspektiver. Derudover sender dagen et signal til de studerende om, at de bliver “set”, og at underviserne og afdelingen lytter til deres behov.
Praksiseksemplet er udviklet i forbindelse med Projekt 1. studieår, hvor fastholdelsesinitiativer på Arts Aarhus Universitet blev kortlagt.