Case-undervisning i reumatologi er en del af kurset Inflammation. Formålet med dette kursus er at bibringe de studerende et forsknings- og erfaringsbaseret grundlag for forebyggelse, diagnostik, behandling og prognosticering af sygdomme relateret til hepatologi og gastroenterologi, hæmatologi, infektionsmedicin, nefrologi og reumatologi, samt at lære de studerende at anvende dette forsknings- og erfaringsbaserede grundlag til at træffe kliniske beslutninger.
Underviseren oplevede at aktiviteten gav et væsentligt større engagement i timerne. Før var der en tendens til, at kun ganske få studerende var meget engagerede ved den almindelige case gennemgang, men med Padlet-undervisningen blev alle engageret. Nogle studerende kan måske blive irriterede over at blive ufrivilligt aktiverede, men underviseren oplever stadig, at de får mere ud af det. Se en evaluering af aktiviteten her.